Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bliv ikke glemsomme hørere

Bliv ikke glemsomme hørere

 Bliv ikke glemsomme hørere

„Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører I jer selv bag lyset.“ — JAKOB 1:22.

1. Hvilke mirakler var fortidens israelitter vidner til?

HVORDAN skulle man kunne glemme de mirakler Jehova udførte i Ægypten? Hver eneste af de ti plager var ærefrygtindgydende, og efter plagerne blev Israels folk på storslået vis udfriet gennem Det Røde Havs delte vande. (5 Mosebog 34:10-12) Hvis du havde været øjenvidne til disse begivenheder, ville du forhåbentlig aldrig have glemt den der stod bag dem. Og dog sang salmisten: „De [israelitterne] glemte Gud, deres frelser, som havde øvet store gerninger i Ægypten, undere i Kams land, frygtindgydende gerninger ved Det Røde Hav.“ — Salme 106:21, 22.

2. Hvad viser at Israels taknemmelighed for Guds vældige gerninger kun var kortvarig?

2 Efter at være gået over Det Røde Hav ’frygtede folket Jehova og troede på Jehova’. (2 Mosebog 14:31) Sammen med Moses istemte Israels mænd en sejrssang til Jehova, og Mirjam og de andre kvinder lod deres glæde komme til udtryk i tamburinspil og dans. (2 Mosebog 15:1, 20) Ja, Jehovas vældige gerninger havde gjort et dybt indtryk på Guds folk. Men israelitternes taknemmelighed mod Jehova var kun kortvarig. Det varede ikke længe før mange af dem opførte sig som om de havde glemt alt hvad de havde oplevet. De gav sig til at knurre og klage imod Jehova, og nogle af dem begyndte at dyrke afguder og begå umoralitet. — 4 Mosebog 14:27; 25:1-9.

Hvad kunne få os til at glemme?

3. Hvad kan vi på grund af vor ufuldkomne natur meget nemt glemme?

3 Det er uforståeligt at israelitterne i den grad kunne mangle værdsættelse og taknemmelighed, og alligevel kan det samme ske for os. Vi har selvfølgelig ikke været øjenvidner til Guds mirakler, men i den tid vi har kendt Gud, har der uden tvivl været episoder i vort liv som har gjort et uudsletteligt indtryk på os. Nogle af os husker sikkert tydeligt da vi lærte sandheden fra Bibelen at kende. Vi mindes uden tvivl dengang vi i en bøn til Jehova indviede os til ham og derefter lod os døbe. Mange af os har også mærket hvordan Jehova har hjulpet os ved andre lejligheder. (Salme 118:15) Frem for alt har vi fået håb om frelse ved at Guds egen søn, Jesus Kristus, ofrede livet for os. (Johannes 3:16) Men når der opstår urette ønsker hos os eller vi føler os tyngede af livets bekymringer, kan vi på grund af vor ufuldkomne natur meget nemt glemme det gode Jehova har gjort for os.

4, 5. (a) Hvordan advarer Jakob om faren ved at blive glemsomme hørere? (b) Hvordan kan vi anvende Jakobs illustration om manden der ser sig i spejlet?

4 I et brev til sine trosfæller advarede Jesu halvbroder Jakob om faren ved at være glemsomme hørere. Han skrev: „Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører I jer selv bag lyset. For hvis nogen er en ordets hører og ikke en ordets gører, så er han som en mand der i et spejl betragter sit eget ansigt. Han  betragter nemlig sig selv, og går så bort og glemmer straks hvordan han var.“ (Jakob 1:22-24) Hvad mente Jakob med disse ord?

5 Når vi står op om morgenen, kaster vi som regel et blik i spejlet for at se hvilke ting vi må rette ved vort udseende. Op ad dagen bliver vi optaget af andre ting og tænker ikke længere over hvad vi så i spejlet. Det samme kan ske i åndelig forstand. Når vi læser i Guds ord, kan vi sammenligne det vi er, med det Jehova forventer at vi skal være. På den måde bliver vi opmærksomme på vore egne svagheder. Denne viden skulle motivere os til at ændre vor personlighed. Men når vi er midt i den daglige trummerum og har forskellige problemer at slås med, kan vi nemt glemme den åndelige side af tilværelsen. (Mattæus 5:3; Lukas 21:34) Det er som om vi glemmer de gode ting Gud har gjort for os, og hvis det sker, kan vi nemt give efter for syndige tilbøjeligheder.

6. Hvilke tanker ud fra Bibelen kan hjælpe os til ikke at glemme Jehovas ord?

6 I sit første inspirerede brev til korintherne omtalte apostelen Paulus de glemsomme israelitter i ørkenen. Paulus’ ord var til gavn for de kristne i det første århundrede, og når vi læser det han skrev, kan det også hjælpe os til ikke at glemme Jehovas ord. Lad os derfor gennemgå Første Korintherbrev 10:1-12.

Vi må afvise verdslige ønsker

7. Hvilke ubestridelige vidnesbyrd om Jehovas kærlighed så israelitterne?

7 Det Paulus sagde om israelitterne, tjener som en advarsel for alle kristne. Han skrev: „Jeg ønsker nemlig ikke, brødre, at I skal være uvidende om at vore forfædre alle var under skyen og alle gik gennem havet og alle blev døbt til Moses ved hjælp af skyen og havet.“ (1 Korinther 10:1-4) På Moses’ tid havde israelitterne flere gange set Guds kraft komme til udtryk på storslået vis, blandt andet gennem den mirakuløse skysøjle som ledede dem om dagen og hjalp dem til at komme frelst igennem Det Røde Hav. (2 Mosebog 13:21; 14:21, 22) Ja, israelitterne så ubestridelige vidnesbyrd om at Jehova elskede dem.

8. Hvad blev konsekvensen af at Israels folk glemte at værdsætte det åndelige?

8 Paulus fortsætter: „Dog, de fleste af dem godkendte Gud ikke; de blev jo fældet i ørkenen.“ (1 Korinther 10:5) Hvor sørgeligt! Størsteparten af de israelitter der forlod Ægypten, var ikke værdige til at komme ind i det forjættede land. De blev forkastet af Gud fordi de manglede tro, og døde derfor i ørkenen. (Hebræerne 3:16-19) Hvad kan vi lære af det? Paulus siger: „Disse ting er blevet eksempler for os, for at vi ikke skal begære noget skadeligt, sådan som de begærede det.“ — 1 Korinther 10:6.

9. Hvad havde Jehova givet israelitterne, og hvordan reagerede de?

9 Der var meget som kunne have holdt israelitterne åndeligt vågne mens de var i ørkenen. De havde indgået en pagt med Jehova og var blevet en nation som var viet til ham. Derudover havde de fået et præsteskab, et tabernakel som center for tilbedelsen samt en ordning hvorigennem de kunne bringe ofre til Jehova. Men i stedet for at glæde sig over disse åndelige gaver blev israelitterne utilfredse med den materielle føde Jehova havde givet dem. — 4 Mosebog 11:4-6.

10. Hvorfor bør vi altid have Gud i tanke?

10 Til forskel fra israelitterne i ørkenen glæder Jehovas folk i dag sig over Guds godkendelse. Men det er meget vigtigt at vi hver især har Gud i tanke. Det vil hjælpe os til at afvise selviske ønsker som kunne sløre vort åndelige syn. Vi må være besluttede på at „sige nej til ugudelighed og verdslige ønsker og til at leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning“. (Titus 2:12) De af os der er kommet i den kristne menighed fra vi var børn, bør ikke tro at vi er gået glip af noget. Hvis en sådan tanke skulle strejfe os, vil det være klogt at huske Jehova og de storslåede velsignelser han vil give os. — Hebræerne 12:2, 3.

 Vi må adlyde Jehova i et og alt

11, 12. Hvordan kunne man blive afgudsdyrker uden at tilbede billeder?

11 Paulus giver endnu en advarsel: „Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev det; som der står skrevet: ’Folket satte sig til at spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig.’“ (1 Korinther 10:7) Paulus henviser til dengang israelitterne overtalte Aron til at lave en guldkalv. (2 Mosebog 32:1-4) Det er utænkeligt at vi skulle give os af med direkte afgudsdyrkelse, men vi kunne blive afgudsdyrkere ved at prioritere vore egne selviske ønsker højere end tilbedelsen af Jehova. — Kolossenserne 3:5.

12 Ved en anden lejlighed skrev Paulus om nogle der var blevet mere optaget af det materielle end af det åndelige. Om disse der ’vandrede som fjender af Messias’ marterpæl’, sagde han: „Deres endeligt er ødelæggelse, deres gud er bugen.“ (Filipperne 3:18, 19) Deres afgudsdyrkelse bestod ikke i at de tilbad et udskåret billede, men i deres begær efter materielle ting. Det er naturligvis ikke alle ønsker der er forkerte. Jehova har skabt os med visse behov og med evnen til at nyde livet. Men de der sætter stræben efter sanselige nydelser over forholdet til Gud, bliver i virkeligheden afgudsdyrkere. — 2 Timoteus 3:1-5.

13. Hvad kan vi lære af beretningen om guldkalven?

13 Efter at israelitterne havde forladt Ægypten, lavede de en guldkalv som de tilbad. Ud over at beretningen indeholder en advarsel imod afgudsdyrkelse, er der også noget andet vi kan lære af den. Israelitterne ignorerede en klar vejledning fra Jehova. (2 Mosebog 20:4-6) Det var ikke fordi de havde i sinde at forkaste Jehova som deres Gud, for de ofrede til den støbte kalv og kaldte det en „højtid for Jehova“. På en eller anden måde narrede de sig selv til at tro at Gud ville se gennem fingre med deres ulydighed. Det krænkede Jehova og vakte hans vrede. — 2 Mosebog 32:5, 7-10; Salme 106:19, 20.

14, 15. (a) Hvorfor havde israelitterne ingen undskyldning for at blive glemsomme hørere? (b) Hvordan vil vi betragte Jehovas forskrifter hvis vi er besluttede på ikke at blive glemsomme hørere?

14 Det sker yderst sjældent at en der har kendt sandheden, slutter sig til en falsk religion. Men selv når man tilhører menigheden, kan man på forskellige måder afvise Jehovas ledelse. Israelitterne havde ingen undskyldning for at blive glemsomme hørere. De hørte  De Ti Bud og fik følgende påbud fra Gud gennem Moses: „I må ikke lave guder af sølv ved siden af mig, og I må heller ikke lave jer guder af guld.“ (2 Mosebog 20:18, 19, 22, 23) Alligevel tilbad de guldkalven.

15 For os er der heller ingen gyldig undskyldning for at blive glemsomme hørere. Bibelen indeholder anvisninger fra Gud på hvordan vi skal leve. For eksempel fordømmer Jehovas ord udtrykkeligt at man låner og ikke betaler tilbage. (Salme 37:21) Børn får påbud om at være lydige mod deres forældre, og af fædre kræves det at de opdrager deres børn i „Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:1-4) Ugifte kristne får vejledning om ’kun at gifte sig i Herren’, og de der er gift, får befalingen: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (1 Korinther 7:39; Hebræerne 13:4) Hvis vi er besluttede på ikke at blive glemsomme hørere, vil vi tage disse og andre forskrifter fra Gud meget alvorligt og følge dem.

16. Hvad var konsekvenserne af at tilbede guldkalven?

16 Jehova godtog ikke israelitternes forsøg på at tilbede ham på deres egne betingelser. Han lod tværtimod 3000 af dem dræbe, sandsynligvis på grund af deres fremtrædende plads i forbindelse med tilbedelsen af guldkalven. De der havde fulgt dem i denne oprørske handling, blev ramt af en plage fra Jehova. (2 Mosebog 32:28, 35) Det er en magtfuld lære for enhver der læser Bibelen, men selvrådigt vælger hvilke af Guds bud de vil følge!

„Flygt fra utugt“

17. Hvilken episode henviser Første Korintherbrev 10:8 til?

17 Paulus nævner nogle kødelige ønsker som kan få os til at glemme de åndelige værdier. Han siger: „Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem begik utugt, og på én dag faldt treogtyve tusind.“ (1 Korinther 10:8) Her henviser Paulus til en episode på Moabs sletter ved slutningen af israelitternes 40 år lange ørkenvandring. Kort tid forinden havde israelitterne ved Jehovas hjælp erobret nogle områder øst for Jordan, men mange blandt folket viste sig at være glemsomme og have en utaknemmelig indstilling. Ved grænsen til det forjættede land blev de fristet til at begå  umoralitet og være med i den urene tilbedelse af Ba’al-Peor. Omkring 24.000 blev dræbt, hvoraf de 1000 var ledere af oprøret. — 4 Mosebog 25:9.

18. Hvilken adfærd kan føre til kønslig umoralitet?

18 Jehovas folk i dag er kendt for at følge høje moralnormer. Men nogle har glemt Gud og hans principper når de er blevet fristet til at begå kønslig umoralitet. De er blevet glemsomme hørere. Det er ikke sikkert at de til at begynde med lod sig friste til at begå en utugtig handling, men de gav efter for deres nysgerrighed og begyndte at beskæftige sig med pornografi, at fortælle sjofle historier, at flirte eller at komme sammen med moralsk svage personer. Erfaringen viser at sådanne ting har fået kristne til at begå synder. — 1 Korinther 15:33; Jakob 4:4.

19. Hvilken bibelsk vejledning hjælper os til at ’flygte fra utugt’?

19 Hvis vi bliver fristet til at begå umoralske handlinger, må vi ikke glemme Jehova. Vi må tværtimod have ham i tanke og følge formaningerne i hans ord. (Salme 119:1, 2) De fleste af os gør vort yderste for at forblive moralsk rene, men det kræver en stadig indsats at gøre det der er ret i Guds øjne. (1 Korinther 9:27) Til de kristne i Rom skrev Paulus: „Jeres lydighed er jo blevet alle bekendt. Jeg fryder mig derfor over jer. Men jeg ønsker at I må være vise med hensyn til det gode, og uskyldige med hensyn til det onde.“ (Romerne 16:19) I lighed med de 24.000 israelitter der måtte bøde med livet for deres synder, vil utugtige og andre der ignorerer vejledningen fra Jehova, snart blive ramt af hans ugunstige dom. (Efeserne 5:3-6) I stedet for at blive glemsomme hørere må vi derfor blive ved med at ’flygte fra utugt’. — 1 Korinther 6:18.

Lad os altid værdsætte det Jehova giver os

20. Hvordan satte israelitterne Jehova på prøve, og hvad blev resultatet?

20 De fleste sande kristne vil aldrig bukke under for kønslig umoralitet. Men vi må være på vagt for ikke at udvikle en knurrende og klagende indstilling der kunne føre til Guds mishag. Paulus siger advarende: „Lad os heller ikke sætte Jehova på prøve, som nogle af dem satte ham på prøve, og de blev dræbt af slangerne. I må heller ikke knurre, sådan som nogle af dem knurrede, og de blev dræbt af ødelæggeren.“ (1 Korinther 10:9, 10) Israelitterne knurrede imod Moses og Aron — ja, selv imod Gud — ved at klage over den manna de mirakuløst havde fået. (4 Mosebog 16:41; 21:5) Jehova havde følt sig krænket da israelitterne begik utugt, men deres klagende indstilling sårede ham lige så meget. Bibelens beretning viser at mange af dem der knurrede, blev dræbt af slanger. (4 Mosebog 21:6) Ved en tidligere lejlighed var mere end 14.700 af dem der klagede og gjorde oprør, blevet dræbt. (4 Mosebog 16:49) Lad os derfor aldrig sætte Jehovas tålmodighed på prøve ved at være respektløse over for det han giver os.

21. (a) Hvilken tilskyndelse blev Paulus inspireret til at skrive? (b) Hvad skal vi, ifølge Jakob 1:25, gøre for at blive lykkelige?

21 Da Paulus skrev til sine trosfæller, sluttede han sine advarsler med tilskyndelsen: „Men disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet. Lad derfor den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ (1 Korinther 10:11, 12)  Ligesom israelitterne har vi modtaget mange velsignelser fra Jehova. Men lad os, til forskel fra dem, aldrig glemme at vise værdsættelse for alt det gode Gud gør for os. Når vi føler os tyngede af livets bekymringer, vil det hjælpe at tænke på de vidunderlige løfter i Bibelen. Lad os grunde over vort dyrebare forhold til Jehova og fortsat udføre det forkyndelsesarbejde vi har fået betroet. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Når vi gør det, vil det helt sikkert føre til sand lykke, for Bibelen lover: „Den der spejder ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, han skal, fordi han ikke er blevet en glemsom hører men en gerningens gører, være lykkelig når han gør den.“ — Jakob 1:25.

Hvad vil du svare?

• Hvordan kunne vi blive glemsomme hørere?

• Hvorfor er det vigtigt at adlyde Gud i et og alt?

• Hvordan kan vi ’flygte fra utugt’?

• Hvilken holdning bør vi have til det Jehova giver os?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 15]

Israelitterne glemte de mægtige gerninger Jehova havde gjort til gavn for dem

[Illustration på side 16]

Jehovas folk er besluttet på at holde fast ved høje moralnormer