Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Når Gud er for os, hvem vil da være imod os?“

„Når Gud er for os, hvem vil da være imod os?“

 „Når Gud er for os, hvem vil da være imod os?“

„Hvad skal vi da sige til dette? Når Gud er for os, hvem vil da være imod os?“ — ROMERNE 8:31.

1. Hvem forlod Ægypten sammen med israelitterne, og hvorfor gjorde de det?

DA ISRAELITTERNE var på vej ud i friheden efter at have tilbragt 215 år i Ægypten, heraf de fleste i trældom, ’drog en talrig blandet flok også op sammen med dem’. (2 Mosebog 12:38) Disse ikkeisraelitter havde oplevet hvordan ti frygtindgydende plager havde bragt ødelæggelse over Ægypten og været til vanære for landets falske guder. Samtidig havde de — især fra og med den fjerde plage — set Jehovas evne til at beskytte sit folk. (2 Mosebog 8:23, 24) Selv om de ikke kendte så meget til Jehovas hensigter, var de sikre på én ting: Ægyptens guder havde ikke kunnet beskytte ægypterne, hvorimod Jehova havde vist sig stærk til gavn for israelitterne.

2. Hvorfor hjalp Rahab de israelitiske spioner, og hvorfor var det ikke forgæves at hun nærede tillid til deres Gud?

2 Fyrre år senere, lige inden israelitterne gik ind i det forjættede land, sendte Moses’ efterfølger, Josua, to mænd af sted for at udspejde landet. Dér mødte de Rahab, som boede i Jeriko. Hun havde hørt om hvordan Jehova på magtfuld vis havde beskyttet israelitterne i de 40 år der var gået efter at de havde forladt Ægypten, og hun vidste derfor at hun måtte støtte Guds folk hvis hun ønskede Guds velsignelse. Takket være hendes kloge beslutning blev hun og hendes husstand skånet da israelitterne senere indtog byen. Den mirakuløse måde de blev reddet på, var i sig selv et umiskendeligt vidnesbyrd om at Gud var med dem. Det var derfor ikke forgæves at Rahab nærede tillid til israelitternes Gud. — Josua 2:1, 9-13; 6:15-17, 25.

3. (a) Hvilket mirakel udførte Jesus i nærheden af den genopbyggede by Jeriko, og hvordan reagerede de jødiske præster? (b) Hvad blev nogle jøder, og senere mange ikkejøder, klar over?

3 Femten hundrede år senere helbredte Jesus Kristus en blind tigger i nærheden af den genopbyggede by Jeriko.  (Markus 10:46-52; Lukas 18:35-43) Denne mand bønfaldt Jesus om at vise ham barmhjertighed, hvilket viste at han anerkendte at Jesus havde Guds godkendelse. Jødernes religiøse ledere og deres tilhængere, derimod, afviste generelt at anerkende Jesu mirakler som et bevis på at han udførte Guds gerning. I stedet kritiserede de ham. (Markus 2:15, 16; 3:1-6; Lukas 7:31-35) Selv da de stod over for den kendsgerning at Jesus, som de havde slået ihjel, var blevet oprejst, ville de ikke indrømme at det var Guds gerning. De førte derimod an i forfølgelsen af Jesu disciple, idet de prøvede at hindre dem i at ’forkynde den gode nyhed om Herren Jesus’. Men nogle jøder, og senere mange ikkejøder, lagde mærke til disse begivenheder og bedømte dem rigtigt. For dem var det tydeligt at Gud havde forkastet jødernes selvretfærdige ledere og var med Jesu Kristi ydmyge disciple. — Apostelgerninger 11:19-21.

Hvem er Gud med i dag?

4, 5. (a) På hvilket grundlag vælger nogle deres tro? (b) Hvilket spørgsmål må man have svar på for at kunne identificere den sande tro?

4 På spørgsmålet om hvad den sande tro er, har en rabbiner i et tv-interview for nylig udtalt: „Jeg vil hævde at en tro er sand hvis den gør dem der følger den, til bedre mennesker.“ Det er rigtigt at den sande tro gør mennesker bedre. Men er dét at en tro gør mennesker bedre, ensbetydende med at den har Guds godkendelse? Er det det eneste kriterium for om en tro er sand?

5 Alle sætter pris på at kunne træffe deres egne valg, derunder hvilken religion de ønsker at tilhøre. Men denne frihed til at vælge er ikke en garanti for at man vil træffe det rigtige valg. Nogle vælger for eksempel en religion på grund af antallet af dens tilhængere, dens velstand, dens pomp og pragt eller på grund af deres familiebånd. Ingen af disse forhold er på nogen måde bestemmende for om en tro er sand. Det afgørende spørgsmål er: Hvilken tro opfordrer sine tilhængere til at gøre Guds vilje, og hvilke tydelige vidnesbyrd kan den fremvise om at Gud er med den, sådan at dens tilhængere med overbevisning kan sige „Gud er for os“?

6. Hvilke ord af Jesus kan hjælpe os til at skelne mellem sand og falsk tilbedelse?

6 Jesus fastsatte normen for hvordan man kan skelne mellem sand og falsk tilbedelse, da han sagde: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve. I kan kende dem på deres frugter.“ (Mattæus 7:15, 16; Malakias 3:18) Lad os se på nogle af den sande tros „frugter“, eller kendetegn, så vi på et reelt grundlag kan afgøre hvem Gud er med i dag.

Hvad kendetegner dem Gud godkender?

7. Hvad vil det sige at en lære udelukkende bygger på Bibelen?

7 De bygger deres lære på Bibelen. Jesus sagde: „Den lære jeg fører er ikke min, men  hans som har sendt mig. Hvis nogen ønsker at gøre Hans vilje, vil han erfare vedrørende læren om den er fra Gud, eller om jeg taler ud fra mine egne ideer.“ Han sagde også: „Den der er fra Gud, hører efter Guds udtalelser.“ (Johannes 7:16, 17; 8:47) Det er logisk at man for at have Guds godkendelse udelukkende må bygge sin lære på det Gud har åbenbaret i sit ord, og afvise en lære der er baseret på menneskers visdom eller tradition. — Esajas 29:13; Mattæus 15:3-9; Kolossenserne 2:8.

8. Hvorfor er det vigtigt at bruge Guds navn i tilbedelsen?

8 De bruger Guds navn, Jehova, og forkynder det offentligt. Esajas forudsagde: „På den dag skal I sige: ’Tak Jehova! Påkald hans navn. Gør hans gerninger kendt blandt folkeslagene. Mind om at hans navn er ophøjet. Syng og spil for Jehova, for han har handlet ypperligt. Dette gøres kendt på hele jorden.’“ (Esajas 12:4, 5) Jesus lærte sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Derfor skulle kristne, uanset om de var jøder eller ej, tjene som „et folk for [Guds] navn“. (Apostelgerninger 15:14) Gud finder tydeligvis behag i at støtte dem som er glade og stolte over at være „et folk for [hans] navn“.

9. (a) Hvorfor er de der har den sande tro, kendetegnet af glæde? (b) Hvordan sætter Esajas sand og falsk gudsdyrkelse op som modsætninger til hinanden?

9 De afspejler Guds glæde. Jehova, der er ophav til den „gode nyhed“, beskrives som ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Så hvordan kan de der tilbeder ham, være modløse eller have en pessimistisk indstilling? På trods af trængslerne i verden og personlige problemer bevarer sande kristne en positiv ånd fordi de regelmæssigt tager for sig af den rigelige åndelige føde. Esajas stiller dem op som modsætning til dem der praktiserer falsk gudsdyrkelse: „Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Se! Mine tjenere skal spise, men I skal sulte. Se! Mine tjenere skal drikke, men I skal tørste. Se! Mine tjenere skal fryde sig, men I skal beskæmmes. Se! Mine tjenere skal råbe af glæde af et veltilpas hjerte, men I skal skrige af hjerteve og hyle af sønderbrudt ånd.’“ — Esajas 65:13, 14.

10. Hvordan undgår de der har den sande tro, at skulle lære af bitter erfaring?

10 De lader sig lede af Bibelens principper i deres adfærd og når de træffer beslutninger. Den der har skrevet Ordsprogenes Bog, giver os følgende råd: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Gud er med dem der søger hans ledelse frem for at stole på menneskers modstridende teorier, som ikke tager visdommen fra Gud i betragtning. I samme udstrækning som man er villig til at lade sit liv forme efter Guds ord, undgår man at skulle lære af bitter erfaring. — Salme 119:33; 1 Korinther 1:19-21.

11. (a) Hvorfor kan de der har den sande tro, ikke være delt op i en præsteklasse og et lægfolk? (b) Hvilket eksempel bør de der fører an blandt Guds folk, være for hjorden?

11 De er organiseret på samme måde som de kristne i det første århundrede. Jesus fremsatte dette princip: „I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre. Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader, den himmelske. I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’, for én er jeres Fører, Messias. Men den største iblandt jer skal være jeres tjener.“ (Mattæus 23:8-11) I en menighed hvor alle er brødre, kan der ikke eksistere en overlegen præsteklasse som ærer sig selv med fornemme titler og ophøjer sig over lægfolket. (Job 32:21, 22) De der er hyrder for Guds hjord, skal „ikke [være det] tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over  dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden“. (1 Peter 5:2, 3) Sande kristne hyrder gør sig ikke til herrer over andres tro. Som medarbejdere i tjenesten for Gud bestræber de sig blot for at være gode eksempler. — 2 Korinther 1:24.

12. Hvilken ligevægtig holdning til jordiske regeringer kræver Gud af dem der ønsker hans støtte?

12 De adlyder menneskers regeringer, men bevarer deres neutralitet. Den der ikke ’underordner sig de højere myndigheder’, kan ikke forvente at Gud vil være med ham. Hvorfor ikke? Fordi „de eksisterende myndigheder . . . af Gud [er] anbragt i deres relative stillinger. Derfor, den der modstår myndigheden, står Guds ordning imod“. (Romerne 13:1, 2) Jesus erkendte dog at der kunne opstå en interessekonflikt, og sagde: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Markus 12:17) De der ønsker at Gud skal være med dem, må ’blive ved med først at søge riget og Guds retfærdighed’ samtidig med at de adlyder de af landets love som er forenelige med det større ansvar de har over for Gud. (Mattæus 6:33; Apostelgerninger 5:29) Jesus understregede betydningen af neutralitet da han sagde om sine disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ Senere tilføjede han: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ — Johannes 17:16; 18:36.

13. Hvor vigtig er kærligheden som et kendetegn for Guds folk?

13 De er upartiske og gør „det der er godt mod alle“. (Galaterne 6:10) Kristen kærlighed er upartisk, idet den omfatter alle uanset hudfarve, økonomi, uddannelse, nationalitet eller sprog. Det at de gør godt mod alle og især mod dem der er beslægtede med dem i troen, er med til at identificere dem som nogle der har Guds godkendelse. Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:35; Apostelgerninger 10:34, 35.

14. Er folk i almindelighed velvilligt indstillet over for dem der har Guds godkendelse? Forklar.

14 De er villige til at blive forfulgt for at gøre Guds vilje. Jesus advarede sine disciple: „Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer; hvis de har overholdt mit ord, vil de også overholde jeres.“ (Johannes 15:20; Mattæus 5:11, 12; 2 Timoteus 3:12) De der har Guds godkendelse, har altid været upopulære, ligesom det var tilfældet med Noa, som ved sin tro fordømte verden. (Hebræerne 11:7) I dag vil de der ønsker at Gud skal være med dem, ikke vove at udvande Guds ord eller at gå på kompromis om Guds principper for at undgå forfølgelse. De ved at så længe de trofast tjener Gud, vil folk finde dem mærkelige og ’blive ved med at spotte dem’. — 1 Peter 2:12; 3:16; 4:4.

 Se kendsgerningerne i øjnene nu!

15, 16. (a) Hvilke spørgsmål vil hjælpe os til at identificere det trossamfund som Gud er med? (b) Hvilken konklusion er millioner nået frem til, og hvorfor?

15 Spørg dig selv: ’Hvem er kendt for nøje at følge Guds ord, selv om de derved skiller sig ud fra flertallet? Hvem lægger vægt på at bruge Guds personlige navn idet de endog kalder sig ved det? Hvem peger optimistisk på Guds rige som den eneste løsning på menneskenes problemer? Hvem værner om Bibelens normer for adfærd, med risiko for at blive betragtet som gammeldags? Hvilket trossamfund er kendt for at alle dets medlemmer er forkyndere, og for ikke at have nogen betalt præsteklasse? Hvem bliver rost for at være lovlydige borgere, men afholder sig fra at tage del i politik? Hvem bruger kærligt deres tid og penge på at hjælpe andre til at lære Gud og hans hensigter at kende? Og hvem bliver på trods af alle disse positive ting stadig set ned på, latterliggjort og forfulgt?

16 Millioner rundt om i verden har set kendsgerningerne i øjnene og er blevet overbevist om at Jehovas Vidner er de eneste der praktiserer sand gudsdyrkelse. Det er Jehovas Vidners lære og adfærd og de gavnlige virkninger af deres tro der har fået mange til at drage den konklusion. (Esajas 48:17) Ja, millioner siger som forudsagt i Zakarias 8:23: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“

17. Hvorfor er det ikke indbildsk af Jehovas Vidner at pege på at de har den sande tro?

17 Er det indbildsk af Jehovas Vidner at pege på at de alene har Guds godkendelse? Nej, lige så lidt som det var indbildsk af israelitterne i Ægypten at hævde at Gud var med dem og ikke med ægypterne, eller af de kristne i det første århundrede at påstå at det var dem der havde Guds godkendelse, og ikke tilhængerne af jødedommen. Kendsgerningerne taler for sig selv. I 235 lande er Jehovas Vidner i gang med det arbejde som Jesus forudsagde at hans sande disciple ville udføre i endens tid: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

18, 19. (a) Hvorfor holder Jehovas Vidner ikke op med at forkynde selv om de møder modstand? (b) Hvordan støtter Salme 41:11 den kendsgerning at Jehovas Vidner har Guds godkendelse?

 18 Jehovas Vidner vil fortsætte med dette arbejde, og de vil aldrig lade forfølgelse eller modstand hindre dem i at udføre det. Jehovas gerning skal og vil blive gennemført. Ethvert forsøg man i det forgangne århundrede har gjort for at hindre Jehovas Vidner i at udføre Guds gerning, er i sidste instans altid slået fejl, for Jehova har lovet: „Intet våben der dannes imod dig vil du’, og enhver tunge som rejser sig imod dig i retten vil du få kendt skyldig. Dette er Jehovas tjeneres arvelod, og deres retfærdighed kommer fra mig.“ — Esajas 54:17.

19 Det at Jehovas Vidner nu er stærkere og mere aktive end nogen sinde — trods den modstand de møder i hele verden — er et vidnesbyrd om at Jehova finder behag i det de gør. Kong David sagde: „På dette ved jeg at du har fundet behag i mig: at min fjende ikke råber triumferende over mig.“ (Salme 41:11; 56:9, 11) Jehovas fjender vil aldrig kunne råbe triumferende over hans folk, for deres fører, Jesus Kristus, vil vinde den endelige sejr!

Repetition

• Nævn nogle eksempler fra fortiden på nogle der havde Guds godkendelse

• Hvad kendetegner den sande tro?

• Hvorfor er du personligt overbevist om at Jehovas Vidner har Guds godkendelse?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 13]

De der ønsker at Gud skal være med dem, må udelukkende basere deres lære på hans ord

[Illustration på side 15]

Kristne ældste er eksempler for hjorden