Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gud tillader ikke lidelser for evigt

Gud tillader ikke lidelser for evigt

 Gud tillader ikke lidelser for evigt

LIGE meget hvor man vender sig hen, er der lidelser. Nogle er selvforskyldte. Folk pådrager sig seksuelt overførte sygdomme eller erfarer konsekvenserne af rygning og misbrug af stoffer eller alkohol. Eller måske får de helbredsproblemer på grund af dårlige spisevaner. Men megen lidelse skyldes faktorer der ligger uden for almindelige menneskers indflydelse: krige, etniske stridigheder, kriminalitet, fattigdom, sult og sygdom. Noget andet som mennesker dybest set ikke har nogen indflydelse på, er den smerte der er forbundet med alderdom og død.

Bibelen forsikrer os om at „Gud er kærlighed“. (1 Johannes 4:8) Men hvorfor har en kærlig Gud tilladt al denne lidelse at vare ved i hundreder af år? Hvornår vil han råde bod på situationen? For at få svar på sådanne spørgsmål må vi undersøge hvad Guds hensigt er med menneskene. Det vil hjælpe os til at forstå hvorfor Gud har tilladt lidelse, og hvad han vil gøre ved problemet.

Den frie vilje

Da Gud skabte det første menneske, dannede han mere end blot et legeme med en hjerne. Adam og Eva blev ikke skabt som robotter, men fik evnen til frit at træffe beslutninger. Og det var en god gave, for ’Gud så alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig  godt’. (1 Mosebog 1:31) Ja, „fuldkomment er hans værk“. (5 Mosebog 32:4) Vi værdsætter alle den frie vilje vi har fået, for vi bryder os ikke om at få dikteret hvad vi skal tænke og gøre uden overhovedet at have mulighed for selv at vælge.

Men var denne dejlige gave som den frie vilje er, uden begrænsninger? Guds ord giver svaret i disse retningslinjer til de første kristne: „Vær som frie, og dog ikke som de der har friheden som et dække for slethed, men som trælle for Gud.“ (1 Peter 2:16) Alle er bedst tjent med at der er begrænsninger. Derfor skulle den frie vilje reguleres af en lov. Ellers ville det resultere i anarki.

Hvis lov?

Hvis lov skulle afgøre hvor det var rimeligt at trække grænser for friheden? Svaret på dette spørgsmål giver os samtidig den fundamentale grund til at Gud har tilladt lidelser. Eftersom det var Gud der skabte mennesket, er det ham der ved hvilke love de må adlyde til deres eget og andres bedste. Bibelen formulerer det på denne måde: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ — Esajas 48:17.

Det vi tydeligvis skal lægge mærke til, er: Menneskene blev ikke skabt til at være uafhængige af Gud. Han skabte dem sådan at deres lykke ville afhænge af om de adlød hans retfærdige love. Guds profet Jeremias sagde: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.

Gud skabte menneskene sådan at de var underlagt hans fysiske love, som for eksempel tyngdeloven. På samme måde var menneskene underlagt hans morallove, der skulle bevirke at de kunne leve sammen i fred og enhed. Derfor giver Guds ord tilskyndelsen: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand.“ — Ordsprogene 3:5.

Menneskene ville altså aldrig have held til at styre samfundet uden Gud som Hersker. Hvis de prøvede at gøre sig uafhængige af ham, ville de udtænke sociale, økonomiske, politiske og religiøse systemer der ville være i strid med hinanden, og ’det ene menneske ville udøve myndighed over det andet til skade for det’. — Prædikeren 8:9.

Hvad var det der gik galt?

Gud gav vore første forældre, Adam og Eva, en fuldkommen begyndelse. Deres legeme og sind var fuldkomment, og de boede i et paradis. Hvis de havde underlagt sig Guds styre, ville de være forblevet fuldkomne og lykkelige. De ville med tiden være blevet forældre til en fuldkommen og lykkelig  menneskeslægt som ville bo på en paradisisk jord. Det var Guds hensigt med menneskene. — 1 Mosebog 1:27-29; 2:15.

Men vore første forfædre misbrugte deres frie vilje. De troede fejlagtigt at de kunne klare sig uafhængigt af Gud. De overskred af egen fri vilje de begrænsninger han havde sat med sine love. (1 Mosebog, kapitel 3) Fordi de forkastede Guds herredømme, var han ikke længere forpligtet til at bevare dem fuldkomne. ’De handlede selv ødelæggende; de forblev ikke hans børn; fejlen var deres egen.’ — 5 Mosebog 32:5.

Fra det tidspunkt Adam og Eva blev ulydige mod Gud, begyndte deres sind og legeme at forfalde. Livets kilde er hos Jehova. (Salme 36:9) Så ved at afskære sig fra Jehova blev det første menneskepar ufuldkomment, og til sidst døde de. (1 Mosebog 3:19) I overensstemmelse med arvelighedslovene kunne de kun give ufuldkommenhed og død videre til deres børn. Det fik apostelen Paulus til at skrive: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og således trængte døden igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.’ — Romerne 5:12.

Hvem har retten til at herske?

Da Adam og Eva gjorde oprør mod Gud, anfægtede de hans ret til at herske, hans suverænitet. Jehova kunne have tilintetgjort dem og være begyndt forfra med et nyt par, men det ville ikke have givet svar på spørgsmålet om hvis styre der er bedst for os mennesker. Gud gav dem tid til at danne nogle samfund der svarede til deres egne forestillinger. På den måde ville det tydeligt vise sig om det kunne lade sig gøre at styre uafhængigt af Guds ledelse.

Hvad vidner menneskets lange historie om? I adskillige århundreder har man afprøvet mange sociale, økonomiske, politiske og religiøse systemer. Men der har fortsat været ondskab og lidelse. Faktisk er ’onde mennesker og bedragere gået frem til det værre’, især i vor tid. — 2 Timoteus 3:13.

I det 20. århundrede har man gjort fantastiske fremskridt inden for industri og forskning. Samtidig har menneskeheden dog oplevet historiens værste lidelser. Og lige meget hvilke medicinske fremskridt man gør, vil Guds lov være gældende: Mennesker der er afskåret fra Gud — kilden til alt liv — bliver syge, ældes og dør. Det er tydeligt at mennesker ikke kan ’styre deres skridt’.

Guds suverænitet hævdes

Menneskene har prøvet at klare sig uden Gud, og dette sørgelige eksperiment har én gang for alle vist at de umuligt kan regere uden Guds hjælp. Kun Guds herredømme kan medføre lykke, enhed, sundhed og liv. Desuden viser Guds ufejlbarlige ord, Bibelen, at vi lever i „de sidste dage“ af menneskenes uafhængige styre. (2 Timoteus 3:1-5) Jehova vil hverken tillade dette styre eller ondskab og lidelse ret meget længere.

Snart vil Gud gribe ind i menneskenes anliggender. I Bibelen hedder det: „I de kongers [de eksisterende menneskeskabte styreformers] dage vil himmelens Gud oprette et rige [i himmelen] som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk [aldrig mere vil mennesker regere over jorden]. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger [nuværende styreformer], men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Netop dette er Bibelens tema: hævdelsen af Jehova Guds suverænitet ved hjælp af det himmelske rige. Det var også først og fremmest hvad Jesu undervisning handlede om. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

 Hvem vil overleve når Guds regering erstatter menneskers styre? I Ordsprogene 2:21, 22 får vi følgende forsikring: „Det er de retskafne [de der støtter Guds styre] der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige [de der ikke støtter Guds styre] skal udryddes fra jorden.“ Salmisten sang under guddommelig inspiration: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:10, 11, 29.

En vidunderlig ny verden

Under Guds riges styre vil de der overlever den nuværende samfundsorden, kunne bo på en jord der er renset for ondskab og lidelse. Menneskeheden vil blive undervist af Gud, og med tiden vil ’jorden være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund’. (Esajas 11:9) Denne nyttige og opbyggende undervisning vil resultere i et helt igennem fredeligt menneskesamfund. Derfor vil der ikke længere være krig, mord, vold, tyveri, seksuelle overgreb eller andre forbrydelser.

Den nye verden vil medføre fysiske velsignelser for dem der adlyder Gud, for Gud vil fjerne alle de frygtelige konsekvenser af oprøret mod hans herredømme. Ufuldkommenhed, sygdom, alderdom og død vil høre fortiden til. Bibelen forsikrer os om at „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ Desuden giver den følgende løfte: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“ (Esajas 33:24; 35:5, 6) Hvor bliver det skønt at være i strålende form hver eneste dag — for evigt!

Under Guds kærlige ledelse vil indbyggerne i den nye verden bruge deres kræfter og evner på at omdanne jorden til et paradis. Fattigdom, sult og hjemløshed vil være forsvundet for altid, for i Esajas’ profeti læser vi: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise.“ (Esajas 65:21, 22) „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ — Mika 4:4.

Jorden vil reagere på den omsorg den får af Gud og dem der adlyder ham. Det bekræfter disse skriftsteder: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. . . . I ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten.“ (Esajas 35:1, 6) „Der vil være en  overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 72:16.

Hvad med de milliarder af mennesker som er døde? De der er i Guds erindring, vil komme tilbage til livet, for „der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apostelgerninger 24:15) Ja, de døde vil få livet igen. De vil blive undervist i de vidunderlige sandheder vedrørende Guds herredømme og få mulighed for at leve i Paradiset for evigt. — Johannes 5:28, 29.

På denne måde vil Jehova Gud fuldstændig råde bod på de frygtelige vilkår som har kuet menneskene i tusinder af år. Der vil aldrig mere være sygdom, invaliditet eller død! Gud „vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Gud vil altså gøre en ende på alle lidelser ved at tilintetgøre denne fordærvede verden og indføre en helt ny samfundsorden hvor „retfærdighed skal bo“. (2 Peter 3:13) Det er virkelig en god nyhed, for vi har hårdt brug for Guds nye verden. Og vi behøver ikke at vente længe for at opleve den. Ud fra de profetier i Bibelen som har fået deres opfyldelse, ved vi at den nye verden står lige for døren, og at Gud ikke vil tillade lidelser ret meget længere. — Mattæus 24:3-14.

[Ramme på side 8]

Menneskers styre er slået fejl

Angående menneskers styre har Tysklands tidligere forbundskansler Helmut Schmidt sagt: „Vi mennesker . . . har altid kun delvis regeret verden, og det meste af tiden meget dårligt. . . . Vi har aldrig regeret den i fuldstændig fred.“ I FN’s Human Development Report 1999 hedder det: „Alle lande melder om en underminering af den sociale struktur, der medfører social uro, øget kriminalitet og mere vold i hjemmet. . . . De globale trusler tager til, så hurtigt at man hverken på nationalt eller internationalt plan kan følge med.“

[Illustrationer på side 8]

„De kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:11

[Kildeangivelser på side 5]

Tredje fra oven, mor og barn: Foto: FAO/B. Imevbore; nederst, eksplosion: Foto: U.S. National Archives