Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Indien oplever „enhed trods forskelle“

Indien oplever „enhed trods forskelle“

 Nyt fra Rigets arbejdsmark

Indien oplever „enhed trods forskelle“

„ENHED trods forskelle“ er et populært slogan i Indien for at betegne den integration som foregår i landet. At opnå enhed i dette vidtstrakte land hvor forskellene i kultur, sprog, religion, etnisk baggrund, klædedragt og mad er så enorme, er ingen let sag. Men en sådan enhed kan ses på Jehovas Vidners afdelingskontor i Indien — selv om de frivillige som bor og arbejder der, kommer fra mange forskellige delstater og unionsterritorier og taler flere forskellige sprog.

• Tag for eksempel Rajrani — en ung kvinde fra Punjab i det nordvestlige Indien. Da Rajrani gik i skole, begyndte en af hendes klassekammerater at læse Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Denne unge pige prøvede at få Rajrani til at interessere sig for Bibelen. Da pigen kun forstod lidt engelsk og Vagttårnet på det tidspunkt ikke var oversat til panjabi, bad hun Rajrani om at oversætte bladets indhold for hende. Det Rajrani læste i Vagttårnet, havde en sådan indvirkning på hende at hun — trods sine forældres modstand — tog imod sandheden og indviede sig til Jehova. I dag arbejder hun på Betel i Indien og er beskæftiget med nøjagtig det samme som i sin tid åbnede hendes øjne for sandheden. Hun oversætter bibelske publikationer til panjabi.

• Der er også Bijoe, som kommer fra en anden del af Indien, nemlig den sydvestlige delstat Kerala. Bijoe blev bortvist fra highschool fordi han forholdt sig neutral under nationalistiske ceremonier. Efter en langvarig retssag, som endte med en skelsættende sejr for den sande tilbedelse, vendte Bijoe tilbage til skolen. * Senere kom han på universitetet. Men den umoralske atmosfære berørte hans samvittighed, så han sprang fra efter første semester. Efter ti år på Betel mener han at han har fået langt større gavn af at være en del af en forenet betelfamilie der arbejder sammen trods forskelle, end han ville have fået af at stræbe efter en højere uddannelse.

• Norma og Lily er begge i halvfjerdserne og har været enker i mange år. De har hver især brugt mere end 40 år i heltidstjenesten. Lily har arbejdet på afdelingskontoret i omkring 20 år, hvor hun har oversat til tamil. Norma kom til Betel for 13 år siden efter at hun havde mistet sin mand. De arbejder begge flittigt og samvittighedsfuldt og er derved gode eksempler for andre. Ligeledes bidrager de til den enhed som er i betelfamilien. De elsker at have gæster og holder meget af at være sammen med familiens yngre medlemmer og fortælle dem om de mange glæder der har været forbundet med det at tjene Jehova. De unge gengælder deres gæstfrihed og inviterer også dem; og de giver dem en hjælpende hånd når der er brug for det. Man må sige at de er gode eksempler.

De der arbejder på Betel i Indien, har gjort sig fri af de forskelle som er årsag til ufred og strid mange steder, og glæder sig over den enhed der findes i betelfamilien. — Salme 133:1.

[Fodnote]

^ par. 5 Se Vagttårnet for 1. november 1987, side 21.

[Kildeangivelse på side 8]

Baggrund: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.