Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De der vandrer i lyset, kan fryde sig

De der vandrer i lyset, kan fryde sig

 De der vandrer i lyset, kan fryde sig

„Kom, lad os vandre i Jehovas lys.“ — ESAJAS 2:5.

1, 2. (a) Hvor stor betydning har lys? (b) Hvorfor er de advarende ord om at mørke ville dække jorden, så ildevarslende?

JEHOVA er kilden til alt lys. I Bibelen kaldes han den „som har givet solen til at lyse om dagen, forskrifterne for månen og stjernerne så de kan lyse om natten“. (Jeremias 31:35; Salme 8:3) Det er ham der har skabt Solen, som i virkeligheden er et gigantisk kernekraftværk der frigør enorme mængder energi, blandt andet i form af lys og varme. Den meget lille procentdel af denne energi, der når frem til os i form af sollys, opretholder livet her på Jorden. Uden sollys kunne vi ikke eksistere, og Jorden ville være en livløs planet.

2 Med dette i tanke forstår man hvor alvorlig den situation var som profeten Esajas beskrev. Han sagde: „Se! Mørket dækker jorden, og tykt mulm folkestammerne.“ (Esajas 60:2) Det mørke der her tales om, er naturligvis ikke et bogstaveligt mørke. Esajas mente ikke at Solen, Månen og stjernerne på et tidspunkt ville holde op med at skinne. (Salme 89:36, 37; 136:7-9) Det var et åndeligt mørke han talte om. Men åndeligt mørke er også dødbringende. I det lange løb er det lige så umuligt at leve uden åndeligt lys som det er at leve uden bogstaveligt lys. — Lukas 1:79.

3. Hvad bør kristne gøre i betragtning af Esajas’ ord?

3 I betragtning af dette er det meget vigtigt at være opmærksom på at Esajas’ ord, der fik en opfyldelse i forbindelse med fortidens Juda, får en større opfyldelse i dag. Ja, i vor tid er verden indhyllet i åndeligt mørke. I en så farlig situation er det yderst vigtigt at have åndeligt lys. Det er derfor at kristne gør vel i at følge Jesu tilskyndelse: „I [skal] lade jeres lys skinne for folk.“ (Mattæus 5:16) Trofaste kristne kan oplyse mørket for de ydmyge og derved give dem mulighed for at vinde livet. — Johannes 8:12.

Mørke tider i Israel

4. Hvornår blev Esajas’ profetiske ord i første række opfyldt, men hvordan var situationen allerede på hans egen tid?

4 Esajas’ ord om at mørke dækkede jorden, blev i første række opfyldt da Juda lå øde og indbyggerne var i landflygtighed i Babylon. Men selv før det skete, på Esajas’ egen tid, var en stor del af folket allerede indhyllet i åndeligt mørke. Det fik ham til at give sine landsmænd følgende opfordring: „I fra Jakobs hus, kom, lad os vandre i Jehovas lys.“ — Esajas 2:5; 5:20.

5, 6. Hvilke faktorer bidrog til det mørke der var på Esajas’ tid?

5 Esajas profeterede i Juda „i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda“. (Esajas 1:1) Det var en stormfuld tid med politisk uro, religiøst hykleri og et korrupt retsvæsen som undertrykte de fattige. Selv i de trofaste kongers regeringstid var der altre for falske guder på mange offerhøje. Under de troløse konger var situationen værre. Den onde kong Akaz bragte for eksempel sin egen søn som et offer til guden Molek. Der var tale om et reelt åndeligt mørke! — 2 Kongebog 15:32-34; 16:2-4.

 6 Hvad angår forholdet til de omkringboende folkeslag, så det også mørkt ud. Moabitterne, edomitterne og filistrene truede Judas grænser. Det nordlige rige, Israel, var nu en erklæret fjende trods slægtskabet med Juda. Længere nordpå truede Aram freden i Juda. Men truslen fra det grusomme Assyrerrige, som hele tiden søgte at udvide sine grænser, var endnu farligere. På Esajas’ tid fjernede Assyrien Israel fra landkortet og lagde næsten Juda øde. På et tidspunkt havde Assyrien erobret alle befæstede byer i Juda undtagen Jerusalem. — Esajas 1:7, 8; 36:1.

7. Hvilken kurs slog Israel og Juda ind på, og hvordan reagerede Jehova?

7 Gud tillod at hans pagtsfolk kom ud for disse ulykker fordi Israel og Juda ikke havde holdt loyalt fast ved ham. Ligesom dem der omtales i Ordsprogenes Bog, ’havde de forladt retskaffenhedens stier for at vandre på mørkets veje’. (Ordsprogene 2:13) Men selv om Jehova var vred på sit folk, svigtede han det ikke fuldstændigt. I stedet lod han Esajas og andre profeter fremstå for at de kunne formidle åndeligt lys til enhver i landet der stadig forsøgte at tjene Jehova trofast. Det lys som disse profeter formidlede, var dyrebart. Det var livgivende.

Mørke tider i dag

8, 9. Hvilke faktorer bidrager til det mørke der er i verden i dag?

8 Situationen på Esajas’ tid lignede meget den vi oplever i dag. I vor tid har de jordiske ledere vendt Jehova og hans indsatte konge, Jesus Kristus, ryggen. (Salme 2:2, 3) Kristenhedens religiøse ledere har bedraget deres hjorde. De hævder at tjene Gud, men i realiteten går de fleste af dem ind for denne verdens guder — nationalisme, militarisme, rigdom og fremtrædende mennesker — for ikke at tale om de hedenske læresætninger de har doceret.

9 Det ene sted efter det andet har kristenhedens trossamfund været involveret i krige og opstande som har medført etniske udrensninger og andre rædsler. Og i stedet for at holde fast ved de bibelske moralnormer vælger mange kirker at ignorere, eller endda at billige, umoralske handlinger som utugt og homoseksualitet. Som følge af at kristenheden forkaster Bibelens normer, kan dens hjorde sammenlignes med dem om hvem en salmist fra fortiden sagde: „De er uden kundskab, og de er uden forståelse; i mørke går de omkring.“ (Salme 82:5) Ja, kristenheden befinder sig i dybt mørke, ligesom fortidens Juda. — Åbenbaringen 8:12.

10. Hvordan skinner der et lys i mørket i dag, og hvordan er det til gavn for de ydmyge?

10 Midt i dette mørke lader Jehova et lys skinne til gavn for de ydmyge. Han gør brug af sine salvede tjenere på jorden, „den trofaste og kloge træl“, og de „skinner som lysspredere i verden“. (Mattæus 24:45; Filipperne 2:15) Denne trælleskare, og dens millioner af medarbejdere blandt ’de andre får’, genspejler det åndelige lys fra Guds ord, Bibelen. (Johannes 10:16) I denne formørkede verden giver dette lys de ydmyge håb, det hjælper dem  til at få et godt forhold til Gud og gør det muligt for dem at undgå åndelige faldgruber. Det er dyrebart og livgivende.

„Jeg priser dit navn“

11. Hvad bekendtgjorde Jehova på Esajas’ tid?

11 Hvilken form for vejledning sørgede Jehova for i den mørke periode Esajas levede i, og i den endnu mørkere tid der fulgte da babylonierne førte Guds folk i fangenskab? Foruden at give moralske retningslinjer bekendtgjorde han på forhånd med klare ord hvordan han ville gennemføre sine hensigter i forbindelse med sit folk. Læg for eksempel mærke til de storslåede profetier i Esajas, kapitel 25-27. Ordene i disse kapitler viser hvad Jehova gjorde dengang, hvad han gør i dag, og hvad han vil gøre i nær fremtid.

12. Hvad giver Esajas udtryk for?

12 Først henvender Esajas sig til Jehova med ordene: „Jehova, du er min Gud. Jeg ophøjer dig, jeg priser dit navn.“ Han lovpriser Jehova i dyb taknemmelighed. Hvorfor følte han sig tilskyndet til at opsende denne bøn? Det fremgår af resten af verset, hvor vi læser: „For du [Jehova] har gjort undere, fuldbyrdet beslutninger fra fortiden, i trofasthed, i pålidelighed.“ — Esajas 25:1.

13. (a) Hvilken kundskab gav Esajas større værdsættelse af Jehova? (b) Hvad kan vi lære af Esajas’ eksempel?

13 På Esajas’ tid havde Jehova gjort mange vidunderlige ting for Israel, og der fandtes nedskrevne beretninger om dem. Esajas kendte åbenbart disse beretninger. Han vidste for eksempel at Jehova havde udfriet sit folk fra trældommen i Ægypten og frelst det fra Faraos hær ved Det Røde Hav. Han vidste at Jehova havde ledet sit folk gennem ørkenen og ført det ind i det forjættede land. (Salme 136:1, 10-26) Sådanne historiske beretninger viste at Jehova Gud er trofast og pålidelig. Hans „beslutninger“ — alt det han har til hensigt at gøre — bliver gennemført. Nøjagtig kundskab fra Gud styrkede Esajas til at blive ved med at vandre i lyset. Han er derfor et godt eksempel for os. Hvis vi omhyggeligt studerer Guds skrevne ord og følger det, vil vi også blive ved med at vandre i lyset. — Salme 119:105; 2 Korinther 4:6.

En by tilintetgøres

14. Hvad forudsiges der om en by, og hvilken by er der sandsynligvis tale om?

14 I Esajas 25:2 finder vi et eksempel på en af Guds beslutninger. Her står der: „Du har gjort en by til en stenhob, en befæstet stad til en hensmuldrende ruin; fremmedes tårnborg er ikke mere som en by, aldrig genopbygges den.“ Hvilken by er der tale om? Esajas talte sandsynligvis profetisk om Babylon. Og Babylon blev virkelig til en stenhob.

15. Hvilken ’stor by’ eksisterer i dag, og hvordan vil det gå den?

15 Har den by Esajas nævner, sit modstykke i dag? Ja. I Åbenbaringens Bog tales der om „den store by som har herredømme over jordens konger“. (Åbenbaringen 17:18) Denne store by er „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 17:5) Den mest fremtrædende del af Babylon den Store er i dag kristenheden, hvis gejstlige fører an i modstanden mod Jehovas folks forkyndelse af Riget. (Mattæus 24:14) Men ligesom fortidens Babylon vil Babylon den Store snart blive ødelagt og aldrig opstå igen.

16, 17. Hvordan er Jehova blevet herliggjort af sine fjender i fortiden og i nutiden?

16 Hvad forudsiger Esajas ellers om denne ’befæstede stad’? Henvendt til Jehova siger Esajas: „Et stærkt folk [vil] herliggøre dig; de tyranniske nationers stad vil frygte dig.“ (Esajas 25:3) Hvordan vil denne fjendtligsindede by, „de tyranniske nationers stad“, herliggøre Jehova? Husk hvad der skete med Babylons mægtigste konge, Nebukadnezar. Efter at have haft en dramatisk oplevelse der viste  hvor svag han var, blev han tvunget til at anerkende hvor stor Jehova og hans magt er. (Daniel 4:34, 35) Når Jehova udøver sin magt, bliver selv hans fjender tvunget til — om end modvilligt — at anerkende hans kraftige gerninger.

17 Blev Babylon den Store nogen sinde tvunget til at anerkende Jehovas kraftige gerninger? Ja. Under den første verdenskrig forkyndte Jehovas salvede tjenere trods forfølgelse. I 1918 kom de i åndeligt fangenskab da nogle af Vagttårnsselskabets ledende medarbejdere blev fængslet. Det organiserede forkyndelsesarbejde ophørte næsten. Men i 1919 oprejste Jehova sine tjenere og styrkede dem på ny med sin ånd, hvorefter de gik i gang med at fuldføre deres opgave: at forkynde den gode nyhed på hele den beboede jord. (Markus 13:10) Alt dette var profetisk omtalt i Åbenbaringens Bog, og det var modstandernes reaktion også. De „blev forskrækkede og gav himmelens Gud ære“. (Åbenbaringen 11:3, 7, 11-13) Det betød ikke at de alle blev omvendt, men at de, som Esajas netop havde forudsagt, blev tvunget til at anerkende Jehovas magtfulde indgriben ved denne lejlighed.

„En fæstning for den ringe“

18, 19. (a) Hvorfor har modstanderne ikke kunnet få Jehovas tjenere til at give slip på deres uangribelighed? (b) Hvordan vil „tyrannernes sang og musik“ blive undertrykt?

18 Esajas henleder nu opmærksomheden på Jehovas godhed mod dem der vandrer i lyset, og siger til Jehova: „Du er blevet en fæstning for den ringe, en fæstning for den fattige i hans kval, et tilflugtssted mod uvejrsregnen, en skygge mod heden, når tyrannernes åndepust er som uvejrsregn mod en mur. Som du kuer heden i et ørkenland, kuer du fremmedes larm, ja, som heden kues med skyens skygge. Tyrannernes sang og musik undertrykkes.“ — Esajas 25:4, 5.

 19 Siden 1919 har tyranner på enhver måde forsøgt at få de sande tilbedere til at give slip på deres uangribelighed, men det er ikke lykkedes dem. Hvorfor ikke? Fordi Jehova er en fæstning og et tilflugtssted for sit folk. Han beskytter det mod forfølgelsens brændende hede og er som en solid mur over for modstandens uvejr. Vi der vandrer i Guds lys, ser med tillid frem til den tid da „tyrannernes sang og musik undertrykkes“. Ja, vi venter ivrigt på den dag Jehovas fjender er borte.

20, 21. Hvilket festmåltid indbyder Jehova til, og hvad vil dette festmåltid omfatte i den nye verden?

20 Ud over at Jehova beskytter sine tjenere, sørger han også for dem som en kærlig Fader. Efter at han i 1919 havde udfriet sit folk fra Babylon den Store, indbød han det til et stort festmåltid med rigelig åndelig føde. Det var forudsagt i Esajas 25:6, hvor vi læser: „Hærstyrkers Jehova vil på dette bjerg berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie, med vellagrede, klarede vine.“ Det er en stor velsignelse at være med til dette festmåltid. (Mattæus 4:4) „Jehovas bord“ er virkelig fyldt med dejlige retter. (1 Korinther 10:21) Gennem „den tro og kloge træl“ får vi alt hvad vi har brug for i åndelig forstand.

21 Men der hører mere til det åndelige festmåltid. Det åndelige festmåltid vi nu nyder, peger frem til den overflod af bogstavelig føde der vil være i Guds lovede nye verden. Til den tid vil dette ’festmåltid med retter der er rige på olie,’ omfatte en overflod af bogstavelig føde. Ingen vil sulte, hverken bogstaveligt eller åndeligt. Hvilken lindring for de trofaste kristne som nu må lide på grund af den forudsagte „hungersnød“, som er en del af „tegnet“ på Jesu nærværelse. (Mattæus 24:3, 7) For dem er salmistens ord en stor trøst. Han sagde: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 72:16.

22, 23. (a) Hvilket ’vævet stykke’ eller „slør“ vil blive fjernet, og hvordan? (b) Hvordan vil ’Jehovas folks forsmædelse’ blive fjernet?

22 Læg nu mærke til et endnu skønnere løfte. Esajas sammenligner synden og døden med ’et vævet stykke’, et „slør“, og siger: „[Gud vil] opsluge det slør der tilslører alle folkeslagene, og det vævede stykke som er vævet over alle nationerne.“ (Esajas 25:7) Tænk engang! Synden og døden, der som et kvælende tæppe har hvilet tungt på menneskene, vil ikke findes mere. Hvor vi dog længes efter den dag da alle trofaste mennesker der vælger at adlyde Gud, til fulde får  gavn af Jesu genløsningsoffer! — Åbenbaringen 21:3, 4.

23 Den inspirerede profet peger frem til denne vidunderlige tid, idet han siger: „[Gud] vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter. Og sit folks forsmædelse fjerner han fra hele jorden, for Jehova har selv udtalt det.“ (Esajas 25:8) Ingen vil dø på grund af sygdom eller alderdom, eller græde fordi de har mistet en elsket ven. Hvilken vidunderlig forandring! Man vil heller ikke mere opleve den forsmædelige omtale eller høre de løgnagtige anklager som Gud og hans tjenere så længe har været udsat for. Hvorfor ikke? Fordi Jehova vil fjerne årsagen til det alt sammen — løgnens fader, Satan Djævelen, og hans afkom. — Johannes 8:44.

24. Hvordan vil de der vandrer i lyset, reagere på alt det Jehova gør for dem?

24 Når de der vandrer i lyset, grunder over dette og over hvordan Jehovas magt vil komme til udtryk, udbryder de spontant: „Se, dette er vor Gud. Vi har sat vort håb til ham, og han frelser os. Dette er Jehova. Vi har sat vort håb til ham. Lad os juble og fryde os over frelsen ved ham.“ (Esajas 25:9) Inden længe vil de retfærdige have al mulig grund til at fryde sig. Mørket vil være borte, og de trofaste vil i al evighed være badet i Jehovas lys. Kan man forestille sig et mere vidunderligt håb?

Kan du forklare dette?

• Hvorfor er det livsvigtigt at vandre i lyset i vor tid?

• Hvorfor priste Esajas Jehovas navn?

• Hvorfor vil fjenderne aldrig kunne bryde Guds folks uangribelighed?

• Hvilke rige velsignelser kan de der vandrer i lyset, se frem til?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 12, 13]

Judas indbyggere ofrede børn til Molek

[Illustrationer på side 15]

Kundskaben om Jehovas vældige gerninger fik Esajas til at prise Jehovas navn

[Illustration på side 16]

De retfærdige vil i al evighed være badet i Jehovas lys