Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Juleskikkene — Er de kristne?

Juleskikkene — Er de kristne?

 Juleskikkene — Er de kristne?

SÅ ER det jul igen. Hvad betyder julen for dig, din familie og dine venner? Er det en højtid med religiøs betydning, eller er det blot en anledning til at hygge sig? Er det en tid hvor man grunder over hvad Jesu fødsel indebærer, eller en tid til at tage let på kristne normer?

Mens man overvejer disse spørgsmål, må man huske at juleskikkene varierer fra sted til sted. I Mexico og andre latinamerikanske lande har man både andre skikke og et andet ord for jul. Ordbog over det Danske Sprog fortæller at det danske ord jul stammer fra det oldnordiske jól og egentlig blev brugt „om den hos de gamle nordboer (omkr. 12. januar) holdte midvinterfest; derefter om den kristne kirkes højtid til minde om Kristi fødsel“. Men i latinamerikanske lande kaldes julen La Navidad (fødselen) og henviser til Jesu fødsel. I det følgende vil vi betragte nogle skikke i Mexico, så man kan danne sig en mening om den latinamerikanske jul.

Posadas, „de tre vise mænd“ og Nacimiento

Posadas, der begynder den 16. december, danner optakten til festlighederne. I bogen Mexico’s Feasts of Life hedder det: „Under posadas, de ni fortryllende dage inden juleaften, mindes man Josef og Maria på deres ensomme vandring gennem Betlehem indtil de endelig mødte nogen der var så venlige at give dem husly. Familier og venner samles om aftenen for at gentage det Josef og Maria oplevede i dagene før Jesu fødsel.“

Det er tradition at en gruppe mennesker bærer billeder af Maria og Josef til et hus og i sang beder om husly, eller posada. De der er i huset, svarer i sang, og til sidst får gæsterne lov til at komme indenfor. Så følger en fest hvor nogle, med bind for øjnene og en stok i hånden, efter tur prøver at slå en piñata itu. Piñataen er en stor stentøjskrukke der hænger i en snor. Når den er gået i stykker, indsamler festdeltagerne dens indhold (slik, frugt og lignende). Derefter er der mad og drikke samt dans og musik. Fra den 16. til den 23. december holdes der 8 posada-gilder. Den 24. fejrer man Nochebuena (juleaften), og familierne bestræber sig for at være sammen til et særligt måltid.

Snart derefter kommer nytårsaften, hvor man holder støjende fester. Den 5. januar om aftenen siges det at Tres Reyes Magos („tre vise mænd“) kommer med legetøj til børnene. Højdepunktet er en fest den 6. januar, hvor man serverer en rosca de Reyes (ringformet kage). Når kagen bliver spist, vil en eller anden i sit stykke finde en lille figur der forestiller Jesusbarnet. Den der finder figuren, skal arrangere den sidste fest, der holdes den 2. februar. (Nogle steder er der tre figurer, der forestiller „de tre vise mænd“.) I forbindelse med julen holdes der altså den ene fest efter den anden.

 I denne periode spiller nacimiento (julekrybben) en fremtrædende rolle. Hvordan det? På offentlige steder såvel som i kirker og private hjem anbringer man store eller små figurer af keramik, træ eller ler som forestiller Josef og Maria der knæler ved krybben med det nyfødte barn. Der kan også være figurer der forestiller hyrderne og Los Reyes Magos („de vise mænd“). En stald danner baggrunden, og nogle dyr fuldender sceneriet. Men det er det nyfødte spædbarn, på spansk el Niño Dios (Barneguden), der er den centrale figur. Mange lægger denne figur i krybben juleaften.

Vi ser nærmere på julens traditioner

Hvad angår fejringen af julen sådan som den foregår i det meste af verden, står der i The Encyclopedia Americana: „De fleste af de skikke der nu forbindes med julen, var oprindelig ikke juleskikke, men er snarere førkristne og ikkekristne skikke som den kristne kirke har optaget. Saturnalierne, en romersk fest som blev fejret i midten af december, dannede forbillede for mange af julens lystige skikke. Fra denne højtid stammer for eksempel de overdådige måltider og skikkene at give gaver og at brænde lys.“

I Latinamerika kan det forekomme at man overholder traditionerne i forbindelse med Jesu fødsel og samtidig følger andre skikke. Hvor stammer de andre skikke så fra? Mange der ønsker at følge Bibelen, ved godt at nogle af skikkene er aztekiske ritualer. El Universal, en avis i Mexico City, skriver: „Munke fra forskellige ordener udnyttede det at aztekernes religiøse fester faldt sammen med den katolske kirkes højtider, til at fremme udbredelsen af evangeliet. De fester der før var blevet fejret til minde om indianernes gamle guddomme, blev i stedet holdt for kristenhedens guder. Munkene erstattede de indianske fester med de europæiske, hvilket førte til synkretisme og har resulteret i nogle typisk mexicanske skikke.“

 The Encyclopedia Americana forklarer: „Krybbespil blev på et tidligt tidspunkt en del af fejringen . . . Det siges at Frans af Assisi indførte skikken med at lade forestillingen finde sted i kirken.“ Disse skuespil, der skildrede Jesu fødsel, blev opført i kirker i begyndelsen af Mexicos kolonisering. Det var franciskanermunke der arrangerede dem for at indianerne skulle lære om Jesu fødsel. Senere blev det mere populært med posadas. Uanset hvad der oprindelig lå bag traditionen, taler den måde posadas i dag fejres på, for sig selv. Hvis man er i Mexico på den tid af året, forstår man hvad journalisten mener med følgende kommentar i avisen El Universal: „Oprindelig skulle posadas minde folk om hvordan Jesu forældre rejste til Betlehem og søgte efter et herberg hvor Barneguden kunne blive født, men i dag er posadas blot en tid til fuldskab, udskejelser, frådseri og tomhed samt stadig mere kriminalitet.“

Idéen til nacimiento opstod under kolonitiden i Mexico og havde udspring i de skuespil der oprindelig blev opført i kirken. Det er en populær tradition, men er dens gengivelse af den bibelske beretning korrekt? Det er et godt spørgsmål. Da de tre såkaldte vise mænd — der faktisk var astrologer — kom på besøg, holdt Jesus og hans familie ikke længere til i en stald. Der var gået nogen tid, og familien boede nu i et hus. Denne interessante detalje kan du læse i Mattæus 2:1, 11. Bemærk også at Bibelen ikke siger hvor mange astrologer der var. *

I Latinamerika varetager de tre vise mænd julemandens opgaver. Ligesom i andre lande gemmer mange forældre stadig legetøj i hjemmet. Man lader som om de tre vise mænd er kommet med legetøjet, og den 6. januar leder børnene efter gaverne. Det er kronede dage for legetøjsbranchen, og nogle har tjent en formue på dét som alle ved er det rene opspind. Mange, selv små børn, er ved at miste troen på de tre vise mænd. Der findes en del som er utilfredse med at stadig færre tror på denne myte, men hvad andet kan man forvente? Myten holdes jo udelukkende i live for traditionens og de handlendes skyld.

Jesu fødsel, eller julen, blev ikke fejret af de første kristne. I et leksikon hedder det: „I de første århundreder af kristendommens eksistens blev julen ikke fejret. De kristne fejrede normalt betydningsfulde personers død i stedet for deres fødsel.“ Bibelen forbinder fejringen af fødselsdage med hedningerne, ikke med Guds sande tilbedere. — Mattæus 14:6-10.

Dermed være ikke sagt at det ikke er gavnligt at lære og huske begivenhederne i forbindelse med Guds søns fødsel. Alle de der ønsker at gøre Guds vilje, kan opnå den nødvendige kundskab og forståelse ved at læse Bibelens autentiske beretning.

Bibelens beretning om Jesu fødsel

Man kan finde pålidelige oplysninger om Jesu fødsel i Mattæus- og Lukasevangeliet.  Her kan man læse at engelen Gabriel besøgte en ung ugift kvinde der hed Maria, i byen Nazaret i Galilæa. Hvilket budskab havde engelen? „Se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Lukas 1:31-33.

Maria undrede sig meget over dette budskab. Eftersom Maria ikke var gift, sagde hun: „Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke har omgang med nogen mand?“ Engelen svarede: „Hellig ånd vil komme over dig, og kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn.“ Maria forstod at det var Guds vilje, og sagde: „Se! Jehovas trælkvinde! Måtte det gå mig som du har sagt.“ — Lukas 1:34-38.

Senere fik Josef gennem en engel besked om den mirakuløse fødsel for at han ikke skulle lade sig skille fra Maria. Det havde han nemlig haft i sinde da han hørte at hun var gravid. Nu var han villig til at påtage sig det ansvar at opfostre Guds søn. — Mattæus 1:18-25.

En bestemmelse fra kejser Augustus tvang derefter Josef og Maria til at rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, deres forfædres by, for at blive indskrevet. „Det var mens de var dér at dagene til hun skulle føde udløb. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og hun svøbte ham i bind og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i overnatningsrummet.“ — Lukas 2:1-7.

I Lukas 2:8-14 kan vi læse hvad der bagefter skete: „I den samme egn var der også hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten. Og pludselig stod Jehovas engel hos dem, og Jehovas herlighed strålede om dem, og de blev meget bange. Men engelen sagde til dem: ’I skal ikke være bange, for, se, jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del, for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren, i Davids by. Og dette skal være et tegn for jer: I vil finde et spædbarn der er svøbt i bind og ligger i en krybbe.’ Og pludselig var der sammen med engelen en mængde fra den himmelske hær, og de priste Gud og sagde: ’Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.’“

Astrologerne

Mattæus’ beretning nævner at astrologerne fra Østen kom til Jerusalem for at finde ud af hvor jødernes konge var blevet født. Det var kong Herodes også meget interesseret i at vide — men i en skummel hensigt. „Idet han sendte dem til Betlehem sagde han: ’Tag af sted og led omhyggeligt efter det lille barn, og når I har fundet det, så giv mig besked, så jeg også kan komme og bringe det min hyldest.’“ Astrologerne fandt barnet og „lukkede også op for deres kostbare sager og gav det gaver, guld og røgelse og myrra“. Men de tog ikke tilbage til Herodes. „I en drøm fik [de] en guddommelig advarsel imod at vende tilbage til Herodes.“ Gud brugte en engel til at advare Josef om Herodes’ hensigter, og Josef og Maria flygtede til Ægypten med deres søn. I et forsøg på at skaffe den nye konge af vejen befalede kong Herodes derefter at alle drenge i Betlehem og omegn skulle slås ihjel — alle på to år og derunder. — Mattæus 2:1-16.

Hvad kan vi lære af beretningen?

De astrologer Jesusbarnet fik besøg af — hvor mange de end var — tilbad ikke den sande Gud. I bibeloversættelsen La Nueva Biblia Latinoamérica (1989-udgaven) står der i en fodnote: „Magerne var ikke konger, men sandsigere og præster i en hedensk religion.“ De kom på grund af den viden de havde fra de stjerner som de tilbad. Hvis Gud ville  lede dem til det lille barn, ville han have ført dem direkte derhen så de ikke først behøvede at tage til Herodes’ palads. Senere var det dog Gud der fik magerne til at rejse hjem ad en anden vej af hensyn til barnets sikkerhed.

Ved juletid får denne beretning altid et eventyragtigt skær der tilslører det allervigtigste, nemlig at barnet var født for at blive en mægtig konge, sådan som Maria og hyrderne havde fået at vide. Jesus Kristus er ikke længere noget spædbarn. Han er slet ikke noget barn. Jesus er den konge der regerer i Guds rige, som inden længe vil fjerne alle de regeringer som modsætter sig Guds vilje, og som vil løse alle menneskenes problemer. Jesus regerer i det rige vi beder om i fadervor. — Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10.

Af det englene siger til hyrderne, forstår vi at alle der vil høre den gode nyhed, kan blive frelst. De kan blive „mennesker der har Guds velvilje“. Under Jesu Kristi regering vil der blive fred i hele verden, men man må være indstillet på at gøre Guds vilje. Er det et ønske som juletiden fremmer? For mange oprigtige mennesker der gerne vil følge Bibelen, er svaret indlysende. — Lukas 2:10, 11, 14.

[Fodnote]

^ par. 13 Der er endnu en detalje man ikke må overse: I den mexicanske tradition kaldet nacimiento omtales barnet som „Barneguden“, hvilket antyder at det var Gud selv der kom til jorden som spædbarn. Men Bibelen skildrer Jesus som Guds søn der blev født på jorden; han var ikke identisk eller ligestillet med Jehova, den almægtige Gud. Det fremgår af følgende skriftsteder fra evangelierne: Lukas 1:35; Johannes 3:16; 5:37; 14:1, 6, 9, 28; 17:1, 3; 20:17.

[Ramme/illustration på side 4]

Det vil komme bag på mange

Efter mange års forskning i julen har forfatteren Tom Flynn i sin bog The Trouble With Christmas (Problemet med julen) skrevet følgende:

„Et enormt antal traditioner som vi nu forbinder med julen, har deres udspring i førkristne traditioner fra hedenske religioner. Nogle af dem har en social, seksuel eller kosmologisk undertone som kan få nogle af vor tids dannede og kulturelt følsomme mennesker til at kassere traditionerne når først de har fået en bedre forståelse af deres oprindelse.“ — Side 19.

Efter at have forelagt mange yderligere oplysninger vender Tom Flynn tilbage til det egentlige problem: „Noget af det mest ironiske ved julen er at de færreste af dens skikke virkelig er kristne. Det der er tilbage når man fjerner de førkristne elementer, har for størstedelens vedkommende rødder i den efterkristne tidsalder snarere end i ægte kristendom.“ — Side 155.

[Illustration på side 7]

Jesu fremtidige rolle som Guds udvalgte konge blev omtalt allerede da hans fødsel blev forkyndt