Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hjælp andre til at vandre Jehova værdigt

Hjælp andre til at vandre Jehova værdigt

 Hjælp andre til at vandre Jehova værdigt

„[Vi er ikke] holdt op med at bede for jer og anmode om at I må . . . vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham, mens I fortsat bærer frugt i enhver god gerning.“ — KOLOSSENSERNE 1:9, 10.

1, 2. Hvad giver glæde og tilfredshed?

’VI BOR i en lille campingvogn på en gård. For at have mere tid til at nå ud til befolkningen med den gode nyhed har vi en enkel livsførelse. Vi er ofte blevet velsignet med den forret at hjælpe andre til at vie deres liv til Jehova.’ — Et pionerægtepar i Sydafrika.

2 Er det ikke rigtigt at der er glæde forbundet med at gøre noget for andre? Nogle finder stor tilfredshed ved regelmæssigt at hjælpe syge, ensomme og andre der har behov for en håndsrækning. Og sande kristne er overbeviste om at det bedste de kan gøre for andre, er at give dem kundskab om Jehova Gud og Jesus Kristus. Kun på denne måde kan de lære om Jesu genløsningsoffer, tage imod det, opdyrke et godt forhold til Gud og få håb om at opnå evigt liv. — Apostelgerninger 3:19-21; 13:48.

3. Hvem bør vi især være opmærksomme på at gøre noget for?

3 Men husker vi også at gøre noget for dem der allerede tjener Gud og følger „Vejen“? (Apostelgerninger 19:9) Vi har sikkert altid gerne villet hjælpe dem, men kan måske ikke se hvordan vi kan gøre mere end vi allerede gør. Vi føler os måske begrænsede i vore muligheder for at hjælpe og opnår derfor heller ikke den glæde der kunne være forbundet med det. (Apostelgerninger 20:35) Uanset hvordan det forholder sig, kan vi have gavn af at se nærmere på Paulus’ brev til kolossenserne.

4. (a) Under hvilke omstændigheder skrev Paulus sit brev til de kristne i Kolossæ? (b) Hvordan kom Epafras ind i billedet?

4 Da apostelen Paulus skrev til de kristne i Kolossæ, sad han i husarrest i Rom, men kunne dog modtage besøg. Som man kunne forvente, udnyttede Paulus sin begrænsede frihed til at forkynde Guds rige. (Apostelgerninger 28:16-31) Andre kristne kunne besøge Paulus, og nogle af hans trosfæller har måske endda siddet fængslet nogen tid sammen med ham. (Kolossenserne 1:7, 8; 4:10) En af de besøgende var den nidkære evangelieforkynder Epafras fra Kolossæ, der lå i Frygien, på højsletten øst for Efesus i Lilleasien, vore dages Tyrkiet. Epafras havde haft en væsentlig andel i at oprette menigheden i Kolossæ, og han sled i det til gavn for nabomenighederne i Laodikea og Hierapolis. (Kolossenserne 4:12, 13) Hvorfor opsøgte han apostelen Paulus i Rom, og hvad kan vi lære af det Paulus gjorde?

Virkningsfuld hjælp til kolossenserne

5. Hvorfor og om hvad skrev Paulus til kolossenserne?

5 Epafras ville gerne rådføre sig med Paulus om forholdene i menigheden i Kolossæ og foretog derfor den anstrengende rejse til Rom. Han berettede om disse kristnes tro og kærlighed og om den indsats de gjorde for at forkynde den gode nyhed. (Kolossenserne 1:4-8) Han har givetvis også udtrykt sin bekymring over den nedbrydende påvirkning som truede menighedens åndelige sundhed. Det fik Paulus til at skrive et inspireret brev der gendrev nogle af de påstande som falske lærere udbredte. Han henledte især opmærksomheden på den vigtige stilling Jesus  Kristus har fået. * Nøjedes Paulus med at fremhæve nogle grundlæggende bibelske lærepunkter? Hvad mere kunne han gøre for kolossenserne, og hvad kan vi lære heraf med hensyn til at gøre noget for andre?

6. Hvad betonede Paulus i sit brev til kolossenserne?

6 I indledningen til sit brev omtalte Paulus en form for hjælp som vi måske ikke altid tænker på. Det er en form for hjælp som endog kan gavne nogle der befinder sig langt borte, sådan som det var tilfældet med Paulus og Epafras, der opholdt sig langt fra Kolossæ. Paulus skrev: „Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, når vi beder [fodnote: idet vi altid beder] for jer.“ Ja, Paulus og hans medarbejdere bad specifikt for de kristne i Kolossæ. Paulus tilføjede: „Det er også grunden til at vi, fra den dag vi hørte om det, ikke er holdt op med at bede for jer og anmode om at I må blive fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje i al visdom og åndelig forståelse.“ — Kolossenserne 1:3, 9.

7, 8. Hvem beder vi ofte for, både personligt og ved menighedens møder?

7 Vi ved at Jehova „hører bøn“, og vi kan derfor være forvissede om at han villigt lytter til de bønner vi beder i overensstemmelse med hans vilje. (Salme 65:2; 86:6; Ordsprogene 15:8, 29; 1 Johannes 5:14) Men når det gælder vore bønner for andre, hvordan beder vi så?

8 Vi tænker naturligvis ofte på ’hele samfundet af vore brødre i verden’ og beder for alle vore trosfæller. (1 Peter 5:9) Eller vi beder for de kristne og andre i et område der er blevet ramt af ulykker eller katastrofer. Da der i det første århundrede opstod hungersnød i Judæa, må disciplene i andre egne have opsendt mange bønner for de berørte brødre, endda før de sendte nødhjælp. (Apostelgerninger 11:27-30) Ved de kristne møder i dag — hvor mange skal forstå hvad der bliver sagt, og kunne sige „amen!“ — beder vi ofte for hele brodersamfundet eller store grupper af brødre. — 1 Korinther 14:16.

Bed specifikke bønner

9, 10. (a) Hvilke eksempler viser at det er på sin plads at bede for bestemte personer? (b) Hvilke specifikke bønner blev der bedt for Paulus?

9 Bibelen indeholder imidlertid også eksempler på forbøn der er mere specifik og af mere personlig karakter. Tænk for eksempel på Jesu ord i Lukas 22:31, 32. Jesus var sammen med 11 trofaste apostle, som alle ville få behov for Guds støtte i den vanskelige tid der lå forude, og han bad for dem. (Johannes 17:9-14) Alligevel sagde han at han specielt havde bedt for Peter. Andre eksempler: Elisa bad Gud om at hjælpe én bestemt mand, nemlig hans tjener. (2 Kongebog 6:15-17) Apostelen Johannes bad om at Gajus fortsat måtte være sund og rask, både fysisk og åndeligt. (3 Johannes 1, 2) Der nævnes også andre bønner i Bibelen hvor man bad for mindre grupper. — Job 42:7, 8; Lukas 6:28; Apostelgerninger 7:60; 1 Timoteus 2:1, 2.

10 I sine breve henleder Paulus ofte opmærksomheden på det at bede specifikt. Han anmodede andre om at bede for ham personligt eller for ham og hans medarbejdere. I Kolossenserbrevet 4:2, 3 læser vi: „Vær vedholdende i bønnen, idet I holder jer vågne i den med taksigelse, samtidig med at I beder også for os, at Gud vil åbne en ordets dør for os til at fremholde den hellige hemmelighed om Messias, for hvilken jeg jo er i lænker.“ Se også det der står i Romerbrevet 15:30, Første Thessalonikerbrev 5:25, Andet Thessalonikerbrev 3:1 og Hebræerbrevet 13:18.

11. Hvem bad Epafras for mens han befandt sig i Rom?

11 Det samme gjaldt en af Paulus’ medarbejdere i Rom. „Epafras, som er fra jer, . . . sender jer sine hilsener, idet han altid kæmper for jer i sine bønner,“ skrev Paulus. (Kolossenserne 4:12)  Det udtryk der er gengivet med ’kæmpe’, bruges også om at kæmpe i datidens sportslege. Men var det samfundet af troende i hele verden eller måske de sande tilbedere i hele Lilleasien Epafras bad så inderligt for? Det fremgår af Paulus’ ord at det specielt var de kristne i Kolossæ Epafras bad for. Epafras kendte deres forhold. Vi kender meget få af dem ved navn, og vi ved ikke hvilke problemer de kæmpede med. Men vi kan forestille os nogle af de vanskeligheder de kan have haft. Den unge mand Linus kæmpede måske mod påvirkningen fra fremherskende filosofiske anskuelser, og Rufus har måske trængt til at blive styrket så han kunne modstå tiltrækningen fra de jødiske skikke han tidligere havde fulgt. Mon ikke Persis, som havde en ikketroende mand, havde behov for udholdenhed og visdom for at kunne opdrage sine børn i Herren, og mon ikke Asynkritus, der led af en dødelig sygdom, trængte særlig meget til trøst? Ja, Epafras kendte de enkelte hjemme i sin menighed, og han bad inderligt for dem; for både han og Paulus ønskede at disse indviede kristne skulle vandre Jehova værdigt.

12. Hvordan kan vi være mere specifikke i vore personlige bønner?

12 Dette eksempel viser hvad vi kan gøre for andre. Som nævnt er det ved de kristne møder ofte mere generelle bønner der bedes — den forskelligartede forsamling taget i betragtning. Men i vore personlige bønner eller bønner i familien er det godt at være specifik. Fra tid til anden beder vi Gud om at lede og velsigne alle de rejsende tilsynsmænd eller menighedens hyrder, men kunne vi nu og da være mere specifikke? Hvorfor skulle vi for eksempel ikke nævne den lokale kredstilsynsmand eller bogstudieleder ved navn når vi beder for ham? Filipperbrevet 2:25-28 og Første Timoteusbrev 5:23 viser at Paulus bekymrede sig personligt for Epafroditus’ og Timoteus’ helbred. Kan vi personligt vise en lignende omsorg for de syge vi kender?

13. Hvilke situationer kunne vi passende indbefatte i vore personlige bønner?

13 Vi må naturligvis ikke blande os i andres personlige sager, men det er på sin plads at vi i vore bønner udtrykker oprigtig interesse for dem vi kender og holder af. (1 Timoteus 5:13; 1 Peter 4:15) En broder er måske blevet arbejdsløs. Vi kan ikke give ham et andet arbejde, men vi kan nævne ham ved navn i vore personlige bønner og specifikt omtale hans vanskelige situation. (Salme 37:25; Ordsprogene 10:3) Kender vi en enlig søster som gennem mange år er forblevet ugift og barnløs fordi hun er besluttet på ’kun at gifte sig i Herren’? (1 Korinther 7:39) Ville det ikke være nærliggende at bede Jehova velsigne hende og hjælpe hende til at forblive loyal? Eller det kunne være en broder som har begået et fejltrin og er blevet vejledt af to ældste. Ville det da ikke være passende at disse ældste jævnlig nævner ham ved navn i deres personlige bønner?

14. Hvilken sammenhæng er der mellem specifikke bønner og det at hjælpe andre?

14 Ja, der er mange muligheder for at vi i vore personlige bønner kan indbefatte dem vi kender, og som trænger til Jehovas støtte, trøst, visdom og hellige ånd, eller hans hjælp til at opdyrke en af åndens frugter. På grund af afstand eller andre omstændigheder er det måske begrænset hvad vi kan gøre for direkte at hjælpe dem i materiel henseende eller på andre områder. Men vi må ikke glemme at bede for vore brødre og søstre. Vi ved at de ønsker at vandre Jehova værdigt, men de behøver måske hjælp for at kunne blive ved med  det. Vi kan hjælpe dem ved at bede for dem. — Salme 18:2; 20:1, 2; 34:15; 46:1; 121:1-3.

Vær en styrkende hjælp for andre

15. Hvorfor bør vi interessere os for den sidste del af brevet til kolossenserne?

15 Men vi kan gøre mere end at bede inderlige, specifikke bønner for andre, især for dem der står os nær, og som vi holder af. Det fremgår også af Kolossenserbrevet. Mange bibelkommentatorer mener at Paulus, efter at have givet praktiske råd og vejledning i lærespørgsmål, sluttede sit brev med blot at sende personlige hilsener. (Kolossenserne 4:7-18) Men som vi allerede har set, indeholder denne sidste del af brevet værdifuld vejledning, og der er mere at lære af dette afsnit.

16, 17. Hvad kendetegnede de brødre som nævnes i Kolossenserbrevet 4:10, 11?

16 Paulus skrev: „Aristarkus, min medfange, sender jer sine hilsener, og det gør Markus også, Barnabas’ fætter (ham som I har fået bud om at tage imod hvis han kommer til jer), og Jesus der kaldes Justus, de som er af omskærelsen. Kun disse er mine medarbejdere for Guds rige, og netop disse er blevet en styrkende hjælp for mig.“ — Kolossenserne 4:10, 11.

17 Her omtaler Paulus nogle brødre der havde betydet meget for ham. Han siger at de hørte til de omskårne og altså var jøder af fødsel. I Rom boede der mange omskårne jøder, hvoraf nogle nu var kristne. Dem Paulus nævner, var kommet ham til hjælp. De holdt sig sikkert ikke tilbage fra at omgås kristne af ikkejødisk herkomst og havde med glæde sluttet sig til Paulus i forkyndelsen for ikkejøderne. — Romerne 11:13; Galaterne 1:16; 2:11-14.

18. Hvordan omtalte Paulus nogle af sine medarbejdere?

18 Læg mærke til hvad Paulus siger om dem: „Disse er blevet en styrkende hjælp for mig.“ Her bruger Paulus et græsk ord der kun forekommer  denne ene gang i Bibelen. Mange oversættelser gengiver det med „trøst“. Men på græsk findes der et andet, mere almindeligt, ord for „trøst“ (paraʹklēsis). Det og det tilsvarende udsagnsord (parakaleʹō) bruger Paulus andre steder i dette brev, med undtagelse af kapitel 4, vers 11. — Mattæus 5:4; Apostelgerninger 4:36; 9:31; 2 Korinther 1:4; Kolossenserne 2:2; 4:8.

19, 20. (a) Hvad betyder det udtryk Paulus anvendte om de brødre der hjalp ham i Rom? (b) På hvilke måder kan disse brødre have hjulpet Paulus?

19 De brødre Paulus omtaler, må have gjort mere end blot at sige nogle trøstende ord. Det græske udtryk der i Kolossenserbrevet 4:11 gengives med „styrkende hjælp“, blev i nogle ikkebibelske tekster brugt om et lægemiddel som havde en lindrende virkning. Bibeludgaven New Life Version har denne gengivelse: „Hvilken hjælp de har været for mig!“ Today’s English Version formulerer det sådan: „De har været til stor hjælp for mig.“ Hvad kan disse kristne brødre have gjort for Paulus?

20 Skønt Paulus kunne modtage besøg, var der meget han ikke kunne, for eksempel foretage indkøb af nødvendige ting som mad og tøj. Og hvordan skulle han skaffe sig skriftruller til studium? Eller købe skrivematerialer? (2 Timoteus 4:13) De omtalte brødre har sikkert gået Paulus til hånde ved at foretage sådanne indkøb eller gå ærinder for ham. Han har måske også gerne villet besøge en bestemt menighed for at se hvordan det stod til med den, og opmuntre den. Det var han forhindret i, og disse brødre har måske aflagt besøg på hans vegne, overbragt budskaber og bagefter fortalt Paulus hvordan det stod til. Det har afgjort styrket ham.

21, 22. (a) Hvorfor bør vi lægge os ordene i Kolossenserbrevet 4:11 på sinde? (b) Nævn nogle måder hvorpå vi kan efterligne dem der var sammen med Paulus.

21 Paulus’ ord om at være „en styrkende hjælp“ giver os en idé om hvordan vi kan gøre noget for andre. Vore brødre vandrer uden tvivl Jehova værdigt med hensyn til at følge hans moralnormer, overvære de kristne møder og være med i forkyndelsesarbejdet. Det bør vi rose  dem for. Men kunne vi gøre mere for at være „en styrkende hjælp“ ligesom Paulus’ medarbejdere var?

22 Hvis vi kender en søster der har fulgt vejledningen i Første Korintherbrev 7:37, og som af den grund ikke har mand og børn, kunne vi måske inddrage hende i nogle af vor egen families aktiviteter. Hvad med for eksempel at invitere hende til middag eller til en lille sammenkomst? Kunne vi tilbyde hende kørelejlighed til et stævne eller måske invitere hende med på ferie? Eller tage hende med i byen når vi skal på indkøb? Det samme kunne vi naturligvis gøre for andre enlige eller dem der har svært ved at komme omkring. De kan måske berige samværet ved at fortælle oplevelser eller give os nyttige tips når vi køber ind. (3 Mosebog 19:32; Ordsprogene 16:31) Et sådant fællesskab kan udvikle sig til et nært venskab og gøre det lettere for de pågældende at bede om hjælp til nødvendige ærinder og lignende. Vi kan efterligne de brødre der i Rom gik Paulus til hånde ved at yde ham „styrkende hjælp“ med det praktiske. Som dengang vil det styrke kærlighedens bånd og vores beslutning om loyalt at tjene Jehova sammen.

23. Hvad bør vi hver især gøre?

23 Vi bør hver især overveje de situationer der er nævnt i denne artikel. Det er tænkte eksempler, men de kan minde os om hvordan vi i højere grad kan være „en styrkende hjælp“ for vore brødre og søstre. Vi ønsker dog ikke at vort arbejde udelukkende skal være af humanitær art. Det var heller ikke formålet med den indsats som de brødre der er omtalt i Kolossenserbrevet 4:10, 11, gjorde. De var „medarbejdere for Guds rige“, hvilket var forudsætningen for at de kunne styrke andre. Sådan bør det også være for vort vedkommende.

24. Hvad er formålet med at vi beder for andre og søger at styrke dem?

24 Vi nævner andre ved navn i vore personlige bønner og gør en indsats for at styrke dem fordi vi går ud fra at de ønsker at „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. (Kolossenserne 1:10) Dette har at gøre med noget andet som Paulus nævner i forbindelse med Epafras’ bønner for kolossenserne, nemlig at de måtte „stå fuldendte og med en fast overbevisning angående hele Guds vilje“. (Kolossenserne 4:12) Hvordan kan vi hver især gøre det? Det vil vi se nærmere på i næste artikel.

[Fodnote]

^ par. 5 Se Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 6-8, og „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, side 226-28. Udgivet af Jehovas Vidner.

Lagde du mærke til dette?

● Hvordan kan vi i vore personlige bønner være til større hjælp for andre?

● I hvilken forstand var nogle kristne „en styrkende hjælp“ for Paulus?

● I hvilke situationer kan vi være „en styrkende hjælp“ for andre?

● Hvad er formålet med at vi beder for vore brødre og søstre og søger at styrke dem?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 18]

Kan vi indbyde andre til at være med i familiens aktiviteter?

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Green Chimney’s Farm