Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bibelen — elsket og undertrykt

Bibelen — elsket og undertrykt

 Bibelen — elsket og undertrykt

„Jeg ønsker at de hellige bøger må blive oversat til alle sprog,“ skrev den ansete hollandske lærde, Erasmus af Rotterdam, der levede i det 16. århundrede.

ERASMUS’ inderligste håb var at alle skulle få mulighed for at læse og forstå Den Hellige Skrift, men modstandere af Bibelen var stærkt imod en sådan idé. Faktisk var Europa på det tidspunkt et yderst farligt sted for enhver der blot var en smule nysgerrig efter at vide hvad Bibelen indeholdt. I England vedtog parlamentet en lov der lød: „Hver den, der læser Bibelen på engelsk, skal miste ære, liv og gods . . . og hvis de fortsat er genstridige eller genoptager deres urette handling efter at være blevet benådet, skal de først hænges for forræderi mod kongen og derefter brændes for kætteri mod Gud.“

På det europæiske fastland drev den katolske inkvisition en nådeløs jagt på „kætterske“ sekter, som for eksempel de franske valdensere, og forfulgte dem fordi de forkyndte ud fra „evangelierne, epistlerne og andre hellige skrifter“, og fordi „det [var] fuldstændig forbudt for lægmænd at forkynde og udlægge Den Hellige Skrift“. Mange mænd og kvinder blev udsat for grusom tortur og døde på grund af deres kærlighed til Bibelen. Selv dét at fremsige fadervor eller De Ti Bud og lære sine børn dem indebar en risiko for at man kunne blive idømt strenge straffe.

 Mange af de emigranter der sejlede til Nordamerika for at kolonisere landet, havde også stor respekt for Guds ord. I Amerikas tidlige historie „var læsning og religion nært forbundet med hinanden og skabte en kultur der udelukkende var baseret på kendskabet til Bibelen,“ siger bogen A History of Private Life — Passions of the Renaissance. I en prædiken der blev publiceret i Boston i 1767, lød denne anbefaling: „Gør en flittig indsats for at læse i Skriften. Man bør læse et kapitel i Bibelen hver morgen og aften.“

Ifølge The Barna Research Group i Ventura i Californien ejer over 90 procent af amerikanerne tre bibler i gennemsnit. En nylig undersøgelse viser imidlertid at selv om mange amerikanere stadig har stor respekt for Bibelen, „er dét at læse, studere og følge den . . . noget der hører fortiden til“. De fleste har kun et overfladisk kendskab til hvad Bibelen indeholder. En spalteskribent bemærker: „Den opfattelse er sjælden at [Bibelen] stadig kan have noget at sige om de problemer og bekymringer folk har i dag.“

Sekulariseringen af samfundslivet

Det er en udbredt opfattelse at man kan klare sig i tilværelsen udelukkende ved at samarbejde med andre og støtte sig til sin egen intellektuelle formåen. Bibelen betragtes blot som én af mange bøger om religiøse opfattelser og personlige erfaringer, ikke som en bog der indeholder kendsgerninger og sandhed.

Hvordan bærer de fleste sig da ad med at tackle livets stadig mere indviklede og vanskelige problemer? De befinder sig i et åndeligt tomrum uden nogen faste moralske og religiøse retningslinjer. De er blevet ligesom skibe uden ror der „kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved deres list i at udtænke vildfarelse“. — Efeserne 4:14.

Er Bibelen blot en religiøs bog som mange andre? Eller er den virkelig Guds ord som indeholder praktiske og vigtige oplysninger? (2 Timoteus 3:16, 17) Er Bibelen en bog vi bør læse? Disse spørgsmål vil blive besvaret i den følgende artikel.

[Illustration på side 3]

Erasmus fra Rotterdam

[Kildeangivelse]

Fra bogen Deutsche Kulturgeschichte

[Illustration på side 4]

Valdenserne blev forfulgt fordi de forkyndte ud fra Bibelen

[Kildeangivelse]

Stichting Atlas van Stolk, Rotterdam