Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hjælper det at bede?

Hjælper det at bede?

 Hjælper det at bede?

NÆSTEN alle har på et eller andet tidspunkt i deres liv følt behov for at bede. Inden for praktisk talt enhver trosretning opsendes der inderlige bønner. For eksempel er det ikke usædvanligt at buddhister gentager følgende bøn — undertiden tusinder af gange om dagen: „Jeg sætter min lid til Amida Buddha.“

I betragtning af de problemer der fortsat plager menneskeheden, er det rimeligt at spørge: Hvad forventer folk at opnå ved at bede til Gud? Er alle disse bønner til nogen nytte?

Hvorfor beder folk til Gud?

Mange orientalere beder til deres forfædre og til shintoistiske og taoistiske guddomme. Det gør de blandt andet for at få hjælp til at bestå en eksamen, få en god høst eller blive beskyttet mod sygdomme. Buddhister håber at de ved sådanne bestræbelser kan finde oplysning. Hinduer beder inderligt til deres yndlingsguder og gudinder om kundskab, rigdom og beskyttelse.

Nogle katolikker håber at de kan være til gavn for menneskeheden ved at leve som munke eller nonner i lukkede klostre og bede uophørligt. Millioner af katolikker forsøger at blive begunstiget af Maria ved at fremsige udenadlærte bønner, måske ved hjælp af en rosenkrans. Mange i de orientalske lande bruger bønnehjul. Protestanter gentager ordene i fadervor, men giver måske også spontant udtryk for  deres følelser over for Gud. Mange jøder rejser langt for at bede ved Grædemuren i Jerusalem og håber at templet vil blive genopbygget, og at der vil komme en ny tidsalder med fred og velstand.

Til trods for at millioner af mennesker beder mange bønner, er samfundet i stigende grad plaget af problemer som fattigdom, alkohol- og stofmisbrug, opløste familier, kriminalitet og krig. Kunne det tænkes at alle disse mennesker ikke beder på den rette måde? Er der i det hele taget nogen der lytter til vore bønner?

Er der nogen som lytter til vore bønner?

Det er begrænset hvad bønner kan udrette hvis ikke de bliver hørt. De der benytter sig af bøn, tror tydeligvis at nogen i den usynlige åndeverden lytter til dem. Men bønner formidles ikke blot ved hjælp af lydbølger. Mange er overbeviste om at der er én der kan læse den bedendes tanker. Hvem kan det være?

Hvordan tanker opstår i de milliarder af neuroner der udgør hjernebarken, er stort set en gåde for forskerne. Men det siger sig selv at den der har skabt hjernen, er i stand til at læse vore tanker. Denne person er ingen anden end Skaberen, Jehova Gud. (Salme 83:18; Åbenbaringen 4:11) Bønner bør kun rettes til ham. Spørgsmålet er: Lytter han til alle bønner?

Bliver alle bønner hørt?

Kong David, der levede i fortidens Israel, bad ofte til Gud. Han blev inspireret af Gud til at skrive salmer og skrev blandt andet: „Du som hører bøn, til dig kommer alt kød.“ (Salme 65:2) Uanset hvilket af de tusinder af sprog der bedes på, er Jehova i stand til at forstå bønnen. Ingen menneskehjerne kan bearbejde så mange oplysninger, men Gud kan rette sin opmærksomhed mod alle der beder til ham på en antagelig måde.

Jesus Kristus, der også tillagde bønnen stor betydning, gjorde det klart at Gud ikke har behag i alle bønner. Læg mærke til hvad han sagde om datidens udbredte skik med at gentage udenadlærte bønner. „Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.“ (Mattæus 6:7, da. aut.) Vi kan ikke forvente at Jehova vil lytte til bønner som ikke kommer fra hjertet.

Et bibelsk ordsprog giver os et fingerpeg om hvorfor det ikke er alle bønner Gud har behag i: „Den der vender sit øre bort og ikke vil høre på loven — endog hans bøn er en vederstyggelighed.“ (Ordsprogene 28:9) Et andet ordsprog siger: „Jehova er langt fra de ugudelige, men han hører de retfærdiges bøn.“ (Ordsprogene 15:29) På et tidspunkt i fortiden da der lå en tung skyld på Judas ledere, erklærede Jehova: „Når I breder jeres håndflader ud, skjuler jeg mine øjne for jer. Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hænder er fulde af udgydt blod.“ — Esajas 1:1, 15.

Apostelen Peter nævnte noget andet der kunne gøre vore bønner uantagelige for Gud. Han skrev: „I mænd skal på samme måde leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som det svagere kar, det kvindelige, da I også er arvinger sammen med dem til den ufortjente gave som livet er, for at jeres bønner ikke skal blive hindret.“ (1 Peter 3:7) En ægtemand der ignorerer denne vejledning, kan ikke regne med at hans bønner bliver hørt.

Der er altså visse krav som må opfyldes før Gud vil lytte til vore bønner. Men mange der beder, er ikke særlig interesserede i at gøre hvad Gud kræver af dem. Det er grunden til at mange af de bønner der bedes, ikke har resulteret i en bedre verden.

Hvad kræver Gud for at vore bønner kan blive hørt? Svaret har at gøre med selve grunden til at bede. Hvis vi vil vide om det hjælper at bede, må vi forstå formålet med bønnen. Ja, hvorfor har Jehova i det hele taget gjort det muligt for os at henvende os til ham i bøn?

[Kildeangivelse på side 3]

G.P.O., Jerusalem