Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan man kan komme nær til Gud

Hvordan man kan komme nær til Gud

 Hvordan man kan komme nær til Gud

„Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer,“ siges der i Jakob 4:8. Jehova Gud har vist hvor meget han ønsker at menneskene skal få et nært forhold til ham, ved at lade sin søn dø for os.

SOM reaktion på denne kærlige indbydelse skrev apostelen Johannes: „Vi elsker [Gud], fordi han elskede os først.“ (1 Johannes 4:19) Der er imidlertid visse skridt vi personligt må tage for at komme nær til Gud. De ligner de fire betingelser for et nært forhold til andre som blev skitseret i den foregående artikel. Dem vil vi nu se nærmere på.

Læg mærke til Guds underfulde egenskaber

Gud har mange underfulde egenskaber; nogle af de mest fremtrædende er kærlighed, visdom, retfærdighed og magt. Hans visdom og magt ses tydeligt både i det umådeligt store univers og i verden omkring os, lige fra de enorme galakser til de små atomer. Salmisten skrev: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ — Salme 19:1; Romerne 1:20.

Skaberværket afspejler også Guds kærlighed. Alene den måde vi er skabt på, viser at Gud ønsker vi skal glæde os over livet. Han har givet os smags- og lugtesansen, evnen til at se farver, til at værdsætte musik, til at le og til at nyde skønheden omkring os, samt mange andre egenskaber som ikke er absolutte livsbetingelser. Ja, Gud er sandelig gavmild, god og kærlig — egenskaber som gør ham værdig til betegnelsen ’den lykkelige Gud’. — 1 Timoteus 1:11; Apostelgerninger 20:35.

Det tjener Jehova til ære at udøvelsen af hans suverænitet og den støtte som hans skabninger yder den, først og fremmest er grundlagt på kærlighed. (1 Johannes 4:8) Jehova er universets suveræne Herre, men han behandler mennesker, især sine loyale tjenere, sådan som en kærlig far behandler sine børn. (Mattæus 5:45) Han forholder dem intet der tjener til deres gavn. (Romerne 8:38, 39) Som nævnt gav han endog sin enestefødte søn til gavn for os. At vi lever og har udsigt til at få evigt liv, skyldes Guds kærlighed. — Johannes 3:16.

Jesus efterlignede sin Fader til fuldkommenhed og gav os derved et indgående kendskab til Guds personlighed. (Johannes 14:9-11) Han var hensynsfuld og fuldstændig uselvisk. Ved en lejlighed blev han præsenteret for en mand der var døv og talehæmmet. Man kan udmærket forestille sig at manden har følt sig nervøs og usikker når han befandt sig i en folkemængde. Det er interessant at Jesus førte manden lidt væk, så de var for sig selv, og helbredte ham dér. (Markus 7:32-35) Sætter du pris på folk der tager hensyn til dine følelser og respekterer din værdighed? I så fald vil du afgjort få et nærmere forhold til Jehova og Jesus efterhånden som du lærer dem bedre at kende.

Grund over Guds egenskaber

En person kan have nogle skønne egenskaber, men vi er nødt til at tænke dybere over denne persons karaktertræk for at føle os tiltrukket af vedkommende. Det samme er tilfældet med Jehova. At grunde over hans egenskaber er det andet vigtige skridt vi må tage for at komme nær til ham. Kong David, som virkelig elskede Jehova og var „en mand efter [Jehovas] hjerte“, sagde: „Jeg mindes fortids dage; jeg grunder over alt hvad du har gjort; jeg grubler over dine hænders værk.“ — Apostelgerninger 13:22; Salme 143:5.

 Når du betragter skaberværkets undere eller læser i Guds ord, Bibelen, grunder du da, ligesom David, over det du ser eller læser? Forestil dig en søn der netop har modtaget et brev fra sin far, som han elsker højt. Hvordan ville han betragte dette brev? Han ville sikkert ikke blot lade øjnene løbe hurtigt hen over det og derefter lægge det ned i en skuffe. Nej, han ville uden tvivl studere det nøje og lægge mærke til enhver detalje og nuance. Guds ord bør ligeledes være noget dyrebart for os, ligesom det var for salmisten, der sagde: „Hvor jeg elsker din lov! Dagen lang har jeg den i tanke.“ — Salme 119:97.

Bevar en god kommunikation

God kommunikation er livsnerven i alle gode forhold til andre. Det indebærer at man taler og lytter, ikke blot med sindet, men også med hjertet. Vi taler til Skaberen gennem bøn, hvilket vil sige at vi henvender os til Gud i en form for tilbedelse. Jehova glæder sig over de bønner der bedes af dem som elsker og tjener ham og anerkender Jesus Kristus som hans ypperste udsending. — Salme 65:2; Johannes 14:6, 14.

I fortiden kommunikerede Gud med mennesker på mange forskellige måder, eksempelvis gennem syner, i drømme og ved hjælp af engle. Men i dag gør han det gennem sit skrevne ord, Bibelen. (2 Timoteus 3:16) Der er mange fordele ved det skrevne ord. Man kan rådføre sig med det på et hvilket som helst tidspunkt. Ligesom et brev kan det læses igen og igen, og det bliver ikke så let forvansket, sådan som det ofte sker med mundtlige overleveringer. Vi kan betragte Bibelen som en stor samling breve fra vor kærlige himmelske Fader og gennem dem lade ham tale til os hver dag. — Mattæus 4:4.

Bibelen fremsætter for eksempel Jehovas syn på hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og den oplyser hvad hans hensigt er med menneskene og jorden. Den fortæller også om den måde hvorpå han har beskæftiget sig med et bredt udsnit af forskellige mennesker og nationer, lige fra loyale tilbedere til bitre fjender. Ved at lade disse beretninger om sin handlemåde over for menneskene blive nedskrevet har Jehova givet os en meget detaljeret beskrivelse af sin personlighed. Han gør os bekendt med sin kærlighed, glæde, sorg, skuffelse, vrede, barmhjertighed og omsorg, ja, hele registeret af sine tanker og følelser samt årsagen til dem, på en måde som mennesker kan forstå. — Salme 78:3-7.

Efter at man har læst et stykke i Guds ord, kan man spørge sig selv: ’Hvordan kan jeg få gavn af det jeg har læst?’ Og, vigtigere endnu: ’Hvordan kan jeg få et nærmere forhold til Gud?’ For det første bør man grunde over det man har læst og lært om Gud som person, og lade det bundfælde sig i ens hjerte. Dernæst kan man vende sig til Jehova i bøn og fortælle ham om de tanker og inderste følelser man har i forbindelse med det man har læst, og hvordan man vil prøve at anvende det. Det er kommunikation. Hvis man også har andre ting på hjerte, kan man naturligvis tage dem med i sin bøn.

Gør ting sammen med Gud

Bibelen siger om visse trofaste mænd i fortiden at de „vandrede med den sande Gud“ eller ’vandrede for hans ansigt’. (1 Mosebog 6:9; 1 Kongebog 8:25) Hvad ligger der i disse udtryk? Først og fremmest dét at de hver dag levede deres liv som om Gud var sammen med dem personligt. Ganske vist var de syndige, men de elskede Guds love og principper, og de levede i overensstemmelse  med Guds hensigt. Jehova har behag i sådanne mennesker, og han interesserer sig for dem, hvilket fremgår af ordene i Salme 32:8: „Jeg giver dig indsigt og lærer dig den vej du skal gå. Jeg vil råde dig, med mit øje hvilende på dig.“

Også du kan få Jehova som ven — som en der følges med dig, har omsorg for dig og giver dig faderlig vejledning. Profeten Esajas kaldte Jehova „den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå“. (Esajas 48:17) Efterhånden som vi erfarer velsignelserne ved et sådant venskab, vil vi ligesom David fornemme at Jehova så at sige er „ved [vor] højre“. — Salme 16:8.

Guds egenskaber er knyttet til hans navn

Mange trossamfund og et stigende antal bibeloversættelser undlader at bruge Guds personlige navn, Jehova, og at gøre det kendt. (Salme 83:18) Men i den hebraiske grundtekst findes dette navn næsten 7000 gange. (Paradoksalt nok har de  fleste bibeloversættere fjernet Guds navn, men bibeholdt navnene på mange af de falske guder der omtales i grundteksten, såsom Ba’al, Bel, Merodak og endog Satan.)

Nogle mener ikke at det har så stor betydning at man udelader Guds navn. Men overvej følgende: Er det svært eller let at opdyrke et nært og fortroligt forhold til en navnløs person? Titler som Gud og Herren (der også bruges om falske guder) henleder måske opmærksomheden på Jehovas magt, myndighed eller stilling, men det er hans personlige navn som adskiller ham fra alle andre. (2 Mosebog 3:15; 1 Korinther 8:5, 6) Den sande Guds egenskaber og karaktertræk er knyttet til hans personlige navn. Teologen Walter Lowrie har meget rigtigt sagt: „Den der ikke kender Gud ved navn, kender ham faktisk ikke som person.“

Det var tilfældet for Maria, en troende katolik i Australien. Første gang Jehovas Vidner traf hende, fik de lov til at vise hende Guds navn i Bibelen. Hvordan reagerede hun? „Jeg græd da jeg for første gang så Guds navn i Bibelen. Jeg var så rørt over at få Guds personlige navn oplyst og få lov at bruge det.“ Maria fortsatte sit studium af Bibelen. Det resulterede i at hun for første gang i sit liv lærte Jehova at kende som en person og var i stand til at opdyrke et varigt forhold til ham.

Ja, vi kan ’komme nær til Gud’ selv om vi ikke kan se ham med det bogstavelige øje. Vi kan i vores sind og hjerte „se“ hans ubeskriveligt smukke personlighed og komme til at nære endnu større kærlighed til ham. En sådan kærlighed „er enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:14.

[Ramme/illustration på side 6]

Jehova reagerer på vores kærlighed til ham

ET VENSKAB virker i to retninger. Efterhånden som vi kommer nær til Gud, reagerer han ved at komme nær til os. Tænk på de følelser han nærede for Simeon og Anna, der var højt oppe i årene, og som begge får særlig omtale i Bibelen. Evangelieskribenten Lukas fortæller at Simeon var „retfærdig og gudfrygtig“ og ventede på Messias. Jehova lagde mærke til disse gode egenskaber hos Simeon og viste denne aldrende mand kærlighed ved at åbenbare over for ham at „han ikke skulle se døden før han havde set . . . Messias“. Jehova holdt sit løfte og ledte Simeon hen til spædbarnet Jesus, som dennes forældre havde med i templet i Jerusalem. Med glæde og dyb taknemmelighed tog Simeon barnet i sin favn og bad: „Suveræne Herre, nu frigiver du din træl med fred, i overensstemmelse med det du har sagt; for mine øjne har set dit frelsesmiddel.“ — Lukas 2:25-35.

„Netop i den time“ viste Jehova også kærlighed mod den 84-årige Anna ved at føre hende hen til Jesus. Bibelen fortæller at denne elskelige enke altid var i templet og „ydede hellig tjeneste“ for Jehova. Fyldt med værdsættelse takkede hun ligesom Simeon Jehova for hans enestående godhed, hvorefter hun talte om barnet „til alle som ventede på Jerusalems befrielse“. — Lukas 2:36-38.

Jehova lagde mærke til hvor højt Simeon og Anna elskede og frygtede ham, og hvor interesserede de var i gennemførelsen af hans hensigt. Drager sådanne bibelske beretninger dig ikke nærmere til Jehova?

Ligesom sin Fader kunne Jesus se hvad der boede i folks hjerte. Mens han underviste i templet, så han „en fattig enke“ som lagde „to småmønter af meget ringe værdi“ i bidragsbøssen. De fleste ville nok mene at hendes gave var ubetydelig, men det syntes Jesus ikke. Han omtalte denne kvinde rosende fordi hun gav alt hvad hun ejede. (Lukas 21:1-4) Vi kan derfor nære tillid til at Jehova og Jesus værdsætter os hvis vi giver dem det bedste vi har, uanset om vores gave er stor eller lille.

Gud glæder sig over dem der elsker ham, men det gør ham bedrøvet når nogen vender sig fra ham og følger en forkert kurs. I Første Mosebog 6:6 læser vi at Jehova „følte sig såret i sit hjerte“ på grund af menneskenes ondskab før vandfloden på Noas tid. Senere „satte de [ulydige israelitter] Gud på prøve, ja, Israels Hellige bedrøvede de,“ siges der Salme 78:41. Gud er ikke en fjern og følelseskold „førsteårsag“. Han er en person hvis følelser ikke er bragt ud af ligevægt eller sløvet på grund af ufuldkommenhed, sådan som vore følelser er.

[Illustrationer på side 7]

At grunde over Jehovas skaberværk er en af de måder hvorpå vi kan komme nær til ham