Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor er det vigtigt at vise respekt for myndighed?

Hvorfor er det vigtigt at vise respekt for myndighed?

 Hvorfor er det vigtigt at vise respekt for myndighed?

HVEM er ikke taknemmelig for at politiet har myndighed til at anholde forbrydere som stjæler vore ejendele eller truer vores familie? Og hvem sætter ikke pris på at domstolene har myndighed til at straffe forbrydere for derved at beskytte samfundet?

Andre offentlige tjenesteydelser, som for eksempel vejvæsen, kloakering og skoleundervisning — der sædvanligvis betales gennem skatter som opkræves af myndighederne — er også noget der kommer os til gode. Sande kristne erkender mere end nogen andre hvor vigtigt det er at vise respekt for retmæssig myndighed. Men hvor langt bør vi gå for at vise en sådan respekt? Og på hvilke af livets områder er det nødvendigt at vise respekt for myndighed?

Myndighed i samfundet

Ifølge Bibelen skal alle, både troende og ikketroende, respektere den borgerlige myndighed, som virker til gavn for samfundet. Den kristne apostel Paulus skrev om dette til sine trosfæller i Rom; også for kristne i dag har det interesse at overveje hans ord i Romerbrevet 13:1-7.

Paulus var romersk statsborger, og Rom var på det tidspunkt den førende verdensmagt. I sit brev, der blev skrevet omkring år 56, formanede Paulus de kristne til at være eksemplariske borgere. Han sagde: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“

Her forklarer Paulus at der ikke ville være nogen jordiske myndigheder hvis ikke Jehova tillod det. I den forstand indtager de højere myndigheder en relativ stilling i Guds hensigt. Heraf følger at „den der modstår myndigheden, står Guds ordning imod“.

Borgere der gør det gode, får måske ros af de højere myndigheder, men disse myndigheder er også bemyndigede til at straffe lovovertrædere. De der gør det onde, har rigelig grund til at frygte for myndighedernes ret til  at optræde som „en hævner“, da øvrigheden gør det som „Guds tjener“.

Paulus slutter sit ræsonnement ved at sige: „Det er derfor nødvendigt at man underordner sig, ikke alene for vredens men også for samvittighedens skyld. Det er jo også af den grund I betaler skat; de er jo Guds offentlige tjenere der til stadighed tjener netop dette formål.“

Ansvaret for hvordan skattepengene bliver brugt, ligger hos de højere myndigheder, ikke hos skatteyderne. Som hæderlig borger kan en kristen bevare en god samvittighed. Han er klar over at han ved at underordne sig de højere myndigheder og betale sin skat ikke alene er med til at opretholde mange samfundsfunktioner dér hvor han bor, men også lever efter Guds krav.

Myndighed i familien

Hvad med myndighed i familien? Et spædbarn vil ofte græde eller skrige for at få opmærksomhed. Men kloge forældre kan skelne mellem hvornår barnet har et reelt behov, og hvornår det græder af hysteri. Nogle større børn får frie tøjler og lov til at fastsætte deres egne normer. Eftersom de mangler erfaring, kan de blive indblandet i kriminalitet eller begå andre overtrædelser. Det går ud over deres familie og samfundet som et hele, hvilket mange lokalmyndigheder kun alt for godt er klar over.

„Forældre begynder at opdrage deres børn for sent,“ siger Rosalind Miles, der er forfatter til bogen Children We Deserve. „Man skal begynde lige fra barnets fødsel.“ Hvis forældrene fra første færd udøver deres myndighed på en venlig og omsorgsfuld måde og samtidig er konsekvente, vil deres børn snart lære at acceptere deres myndighed og den kærlige tugt de får.

Bibelen indeholder mange oplysninger om myndighed i familien. I Ordsprogenes Bog peger den vise kong Salomon på gudfrygtige forældres samarbejde om børneopdragelsen. Der siges: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ (Ordsprogene 1:8) Når forældre er rimelige og står sammen i spørgsmål om opdragelsen af deres børn, ved børnene hvad de har at rette sig efter. De prøver måske at spille forældrene ud mod hinanden for at få deres vilje, men når forældrene er enige i udøvelsen af myndighed, vil det være en beskyttelse for børnene.

Ifølge Bibelen har manden hovedansvaret for at tage sig af både sine børns og sin kones åndelige velfærd. Der er tale om mandens myndighed som hoved. Hvordan bør manden udøve sin myndighed? Paulus peger på at manden er kvindens hoved, ligesom Kristus er menighedens hoved. Derefter tilføjer han: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden [hans åndelige brud] og gav sig selv hen for den.“ (Efeserne 5:25) Når manden følger Jesu eksempel og fører an på en kærlig måde, vil han vinde sin kones ’dybe respekt’. (Efeserne 5:33) Børn i en sådan familie vil også indse værdien af gudgiven myndighed og føle sig tilskyndet til at følge den. — Efeserne 6:1-3.

Hvordan kan enlige forældre, deriblandt dem der har mistet en ægtefælle, tackle situationen? Både fædre og mødre kan henholde sig til Jehova Guds og Jesu Kristi myndighed. Jesus talte altid med myndighed, en myndighed som han havde fra sin Fader  og de inspirerede skrifter. — Mattæus 4:1-10; 7:29; Johannes 5:19, 30; 8:28.

I Bibelen findes der en overflod af værdifulde principper der kan medvirke til at løse problemer som børn kommer ud for. Ved at finde og anvende sådanne principper vil en far eller mor være i stand til at give deres børn kærlig og gavnlig vejledning. (1 Mosebog 6:22; Ordsprogene 13:20; Mattæus 6:33; 1 Korinther 15:33; Filipperne 4:8, 9) Forældre kan også benytte sig af bibelsk læsestof der kan hjælpe dem til at lære deres børn at værdsætte goderne ved at respektere Bibelen som autoritet. *

Myndighed i den kristne menighed

„Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.“ (Mattæus 17:5) Disse ord, der blev udtalt af Jehova Gud, viser at Jesus talte med guddommelig autoritet. Det han sagde, er blevet nedskrevet i de fire evangelieberetninger som vi har let adgang til.

Umiddelbart før Jesus steg til himmelen, sagde han til sine disciple: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.“ (Mattæus 28:18) Som hoved for sin menighed holdt Jesus ikke alene et vågent øje med sine salvede disciple på jorden, men har også siden udgydelsen af den hellige ånd på pinsedagen år 33 benyttet dem som en sandhedskanal, en ’trofast og klog træl’. (Mattæus 24:45-47; Apostelgerninger 2:1-36) Hvordan har Jesus kunnet udrette alt dette for at styrke den kristne menighed? „Da han steg op til det høje . . . gav [han] gaver i form af mennesker.“ (Efeserne 4:8) Disse „gaver i form af mennesker“ er kristne ældste der er udnævnt af den hellige ånd, og som har fået myndighed til at tage sig af deres trosfællers åndelige interesser. — Apostelgerninger 20:28.

Paulus gav af den grund følgende vejledning: „Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“ Da disse trofaste mænd følger lige i Jesu fodspor, er det klogt at efterligne deres tro. Paulus tilføjer: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, [„bliv ved med at anerkende den myndighed de udøver over jer,“ The Amplified Bible] for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ — Hebræerne 13:7, 17.

Hvad sker der når en sådan vejledning tilsidesættes? Nogle i den kristne menighed i det første århundrede gjorde dette og blev frafaldne. Hymenæus og Filetus omtales som mænd der ødelagde troen hos nogle, og hvis tomme snak ’krænkede det der er helligt’. De hævdede blandt andet at opstandelsen allerede havde fundet sted — de lærte åbenbart at den var af åndelig eller symbolsk art — og at der derfor ikke ville finde nogen opstandelse sted i fremtiden under Guds rige. — 2 Timoteus 2:16-18.

De der havde fået overdraget myndighed i menigheden, kom til undsætning. De kristne ældste var i stand til at gendrive sådanne argumenter fordi de handlede  på Jesu Kristi vegne og brugte Bibelen som autoritet. (2 Timoteus 3:16, 17) Det samme gælder i dag i den kristne menighed, der beskrives som „en sandhedens søjle og støtte“. (1 Timoteus 3:15) Falske læresætninger vil aldrig få lov til at ødelægge „det mønster af sunde ord“ der er bevaret til os i Bibelen, som noget skønt der er blevet os betroet. — 2 Timoteus 1:13, 14.

I hele verden er respekten for myndighed hastigt på retur, men som kristne erkender vi at retmæssig myndighed i samfundet, i familien og i den kristne menighed er til vores eget bedste. Det er vigtigt for vores fysiske, følelsesmæssige og åndelige velfærd at have respekt for myndighed. Når vi anerkender og respekterer en sådan gudgiven myndighed, vil vi blive beskyttet af de højeste myndigheder der findes, nemlig Jehova Gud og Jesus Kristus, og det vil gavne os for evigt. — Salme 119:165; Hebræerne 12:9.

[Fodnote]

^ par. 17 Se bøgerne Unge spørger — Svar der duer og Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv. Udgivet af Jehovas Vidner.

[Tekstcitat på side 5]

Bibelen indeholder mange oplysninger om myndighed i familien

[Illustration på side 6]

Enlige forældre kan henholde sig til Jehova Guds og Jesu Kristi myndighed

[Illustrationer på side 7]

De kristne anerkender at retmæssig myndighed i familien, i den kristne menighed og i samfundet er til bedste for dem

[Kildeangivelse på side 4]

Foto: Josh Mathes, Collection of the Supreme Court of the United States