Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Hos de beskedne er der visdom“

„Hos de beskedne er der visdom“

 „Hos de beskedne er der visdom“

„Hvad kræver Jehova af dig andet end at du . . . vandrer beskedent med din Gud?“ — MIKA 6:8.

1, 2. Hvad er beskedenhed, og hvordan adskiller beskedenhed sig fra overmod?

EN FREMTRÆDENDE apostel undlader at henlede opmærksomheden på sig selv. En modig israelitisk dommer beskriver sig selv som den yngste i sin fars hus. Det største menneske der har levet, erkender at han ikke har ubegrænset myndighed. Alle disse mænd udviste beskedenhed.

2 Beskedenhed er det modsatte af overmod. Den der er beskeden, har et realistisk syn på sine evner og sit værd; han er ikke indbildsk eller forfængelig. Den beskedne er ikke stolt, pralende eller ærgerrig, men erkender sine begrænsninger. Han vil derfor respektere andre og tage hensyn til deres følelser og meninger.

3. I hvilken forstand er der visdom „hos de beskedne“?

3 Det er med god grund at der siges i Bibelen: „Hos de beskedne er der visdom.“ (Ordsprogene 11:2) Den beskedne er vís fordi han følger en handlemåde som Gud synes om, og undgår en overmodig ånd der fører til vanære. (Ordsprogene 8:13; 1 Peter 5:5) Beretninger om en del af Guds tjenere bekræfter at beskedenhed er forbundet med visdom. Lad os se nærmere på de tre eksempler der er nævnt i den første paragraf.

Paulus — en ’underordnet’ og en ’husholder’

4. Hvilke privilegier fik Paulus?

4 Paulus var en fremtrædende skikkelse blandt de første kristne, og med god grund. I forbindelse med sin tjeneste rejste han tusinder af kilometer over hav og land, og han oprettede utallige menigheder. Dertil kommer at Jehova velsignede Paulus med syner og den gave at kunne tale på fremmede tungemål. (1 Korinther 14:18; 2 Korinther 12:1-5) Han inspirerede også Paulus til at skrive 14 breve som nu udgør en del af De Kristne Græske Skrifter. Paulus’ indsats overgik tydeligvis de andre apostles. — 1 Korinther 15:10.

5. Hvordan viste Paulus at han var beskeden?

5 Eftersom Paulus gik foran i den kristne tjeneste, kunne man måske forvente at han nød at få opmærksomhed og endda gjorde sig til af sin myndighed. Men nej, Paulus var beskeden.  Han kaldte sig selv „den ringeste af apostlene“ og tilføjede: „Jeg er ikke god nok til at blive kaldt apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighed.“ (1 Korinther 15:9) Som en tidligere forfølger af de kristne glemte Paulus aldrig at det udelukkende var på grund af Guds ufortjente godhed at han overhovedet kunne have et nært forhold til Gud — for slet ikke at tale om de særlige tjenesteprivilegier han nød. (Johannes 6:44; Efeserne 2:8) Paulus mente derfor ikke at hans bemærkelsesværdige indsats i tjenesten betød at han var hævet over andre. — 1 Korinther 9:16.

6. Hvordan viste Paulus beskedenhed i sin opførsel over for korintherne?

6 Paulus’ beskedenhed kom især til udtryk i hans opførsel over for de kristne i Korinth. Nogle af dem så åbenbart op til dem som de betragtede som fremtrædende tilsynsmænd, deriblandt Apollos, Kefas og Paulus selv. (1 Korinther 1:11-15) Men Paulus anglede ikke efter korinthernes ros, og han udnyttede heller ikke deres beundring. Når han besøgte dem, kom han ikke „med fremragende tale eller visdom“. Han sagde derimod om sig selv og sine medarbejdere: „Således skal et menneske vurdere os: som underordnede under Kristus og husholdere over Guds hellige hemmeligheder.“ * — 1 Korinther 2:1-5; 4:1.

7. Hvordan viste Paulus beskedenhed selv når han gav vejledning?

7 Paulus’ beskedenhed kom tilmed til udtryk når han måtte irettesætte og vejlede andre. I stedet for at henvise til sin myndighed som apostel appellerede han indtrængende til sine trosfæller „ved Guds inderlige barmhjertighed“ og „på grundlag af kærlighed“. (Romerne 12:1, 2; Filemon 8, 9) Hvorfor? Fordi han betragtede sig selv som sine brødres ’medarbejder’, ikke som ’herre over deres tro’. (2 Korinther 1:24) En af grundene til at Paulus var så afholdt i menighederne, var uden tvivl hans beskedenhed. — Apostelgerninger 20:36-38.

 Et beskedent syn på vore privilegier

8, 9. (a) Hvorfor bør vi være beskedne i vort syn på os selv? (b) Hvordan kan de der har et vist ansvar, vise beskedenhed?

8 Paulus satte et godt eksempel for kristne i dag. Uanset hvilke ansvarsopgaver vi har fået betroet, bør ingen af os føle at vi er mere end andre. „Hvis nogen mener at han er noget, skønt han intet er, bedrager han sit eget sind,“ skrev Paulus. (Galaterne 6:3) Hvorfor? Fordi „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:23; 5:12) Ja, vi må aldrig glemme at vi alle har arvet synden og døden fra Adam. Særlige forrettigheder kan ikke løfte os op fra vores ringe, syndige tilstand. (Prædikeren 9:2) Ligesom Paulus må vi erkende at mennesker aldrig kunne opnå et godt forhold til Gud — eller få den forret at tjene ham på en særlig måde — hvis det ikke var på grund af Guds ufortjente godhed. — Romerne 3:12, 24.

9 I bevidstheden om dette vil den der er beskeden, hverken optræde overlegent på grund af sine privilegier eller prale af det han udretter. (1 Korinther 4:7) Når han giver råd eller vejledning, gør han det som en medarbejder — ikke som en herre. Det ville være forkert hvis en der var særlig dygtig til et eller andet, mente at han havde krav på at blive rost, eller at han kunne benytte sig af sine trosfællers beundring. (Ordsprogene 25:27; Mattæus 6:2-4) Den eneste ros der har nogen værdi, er den der uopfordret kommer fra andre. Og hvis andre roser os, skulle det ikke få os til at tænke højere om os selv end vi bør. — Ordsprogene 27:2; Romerne 12:3.

10. Forklar hvordan nogle der ikke er så fremtrædende i menigheden, kan være „rige i tro“.

10 Hvis vi har fået et vist ansvar betroet, vil beskedenhed hjælpe os til ikke at tillægge os selv for stor betydning eller at give indtryk af at menigheden ene og alene fungerer på grund af vores indsats og evner. Det kunne for eksempel være at vi var særlig gode til at undervise. (Efeserne 4:11, 12) I al beskedenhed må vi imidlertid erkende at noget af det vigtigste vi lærer ved møderne, ikke fremholdes fra podiet. Bliver vi for eksempel ikke opmuntret når vi ser en enlig mor komme regelmæssigt til møderne med sine børn? Eller en deprimeret søster komme trofast til møderne selv om hun gennem lang tid har følt at hun ikke duer til noget? Eller en dreng gøre gode, åndelige fremskridt trods den dårlige indflydelse i skolen og andre steder? (Salme 84:10) Disse personer er måske ikke dem man lægger mest mærke til. De trosprøver de må udholde, forbliver i det store og hele ubemærkede af andre. Men de kan være lige så „rige i tro“ som de der er mere fremtrædende i menigheden. (Jakob 2:5) For at blive godkendt af Jehova må vi alle vise os trofaste til det sidste. — Mattæus 10:22; 1 Korinther 4:2.

Gideon — ’den yngste i sin faders hus’

11. Hvordan viste Gideon beskedenhed da han talte med en engel?

11 Gideon, en stærk ung mand af Manasses stamme, levede i en urolig periode i Israels historie. I syv år havde Guds folk lidt under midjanitternes undertrykkelse. Nu var tiden imidlertid inde til at Jehova ville udfri sit folk. En engel viste sig for Gideon og sagde: „Jehova er med dig, du brave kriger.“ Gideon, der var en beskeden mand, solede sig ikke i denne uventede hilsen. I stedet spurgte han respektfuldt engelen: „Undskyld mig, herre, men er Jehova med os, hvorfor rammer alt dette os da?“ Engelen forklarede ham hvordan det hang sammen, og sagde videre: „Du skal frelse Israel af Midjans vold.“ Hvordan reagerede Gideon? I stedet for ivrigt at tage imod opgaven som en lejlighed  til at blive en national helt, svarede han: „Undskyld mig, Jehova. Med hvad skal jeg frelse Israel? Se! Min tusindgruppe er den ringeste i Manasse, og jeg er den yngste i min faders hus.“ Hvilken beskedenhed! — Dommerne 6:11-15.

12. Hvordan viste Gideon dømmekraft i sin måde at gribe opgaven an på?

12 Før Gideon blev sendt i kamp, satte Jehova ham på prøve. Hvordan? Gideon skulle nedrive sin faders ba’alsalter og omhugge den hellige pæl som stod ved siden af det. Det var en opgave der krævede mod, men Gideon viste også beskedenhed og dømmekraft i den måde han greb sagen an på. For at undgå at vække opsigt udførte han opgaven om natten, hvor det var mest sandsynligt at ingen ville bemærke hvad der foregik. Desuden gik Gideon til værks med forsigtighed. Han tog ti tjenere med sig — måske for at nogle kunne holde vagt mens de øvrige hjalp til med at nedrive alteret og omhugge den hellige pæl. * Med Jehovas velsignelse fuldførte Gideon sin opgave, og senere lod Gud ham udfri Israel fra midjanitterne. — Dommerne 6:25-27.

Hvordan man viser beskedenhed og dømmekraft

13, 14. (a) Hvordan kan vi vise beskedenhed når vi får tilbudt en tjenesteforret? (b) Hvordan satte broder A. H. Macmillan et godt eksempel med hensyn til at vise beskedenhed?

13 Vi kan lære meget af Gideons beskedenhed. Hvordan reagerer vi for eksempel når vi får tilbudt en tjenesteforret? Er det æren og den fremtrædende stilling vi først tænker på? Eller overvejer vi beskedent og under bøn hvordan vi bedst kan udføre opgaven? Broder A. H. Macmillan, der fuldførte sit jordiske livsløb i 1966, satte et godt eksempel i denne henseende. Vagttårnsselskabets første præsident, C. T. Russell, spurgte engang broder  Macmillan hvem der efter hans mening ville være bedst til at lede arbejdet under hans fravær. Under den følgende samtale nævnte broder Macmillan ikke en eneste gang sig selv, skønt han havde rig lejlighed til det. Til sidst opfordrede broder Russell broder Macmillan til at tage imod opgaven. „Jeg stod helt overvældet,“ skrev broder Macmillan mange år senere. „Jeg tænkte sagen igennem meget alvorligt og bad en bøn om det, før jeg endelig kunne sige til ham at jeg ville være lykkelig ved at gøre alt hvad jeg kunne, for at hjælpe ham.“

14 Kort tid efter døde broder Russell, og stillingen som Vagttårnsselskabets præsident var ledig. Eftersom broder Macmillan havde haft ledelsen under broder Russells sidste forkynderrejse, sagde en broder til ham: „Mac, du har en stor chance for at blive valgt selv. Du var broder Russells repræsentant når han var borte, og han sagde til os at vi alle skulle gøre hvad du beordrede. Så rejste han bort og kom ikke tilbage. Det ser ud som om du er den mand der skal føre arbejdet videre.“ Broder Macmillan svarede: „Broder, sådan skal man ikke se på denne sag. Dette er Herrens arbejde, og den eneste stilling man får i Herrens arbejde, er den som Herren giver en. Og jeg er sikker på at jeg ikke er den rette mand på denne plads.“ Derefter anbefalede broder Macmillan en anden til stillingen. Han var beskeden ligesom Gideon — og vi gør klogt i at efterligne dem.

15. Hvordan kan vi vise dømmekraft i forkyndelsen?

15 Vi bør også være beskedne i den måde vi udfører vores opgaver på. Gideon viste dømmekraft, og han bestræbte sig for ikke unødigt at ophidse sine modstandere. På samme måde bør vi være beskedne og vise dømmekraft når vi taler med andre i forkyndelsen. Vi udkæmper ganske vist en åndelig krig for at nedrive „fæstningsværker“ og „ræsonnementer“. (2 Korinther 10:4, 5) Men vi bør ikke tale ned til andre eller give dem grund til at tage anstød af budskabet. Vi bør respektere deres synspunkter og lægge vægt på det vi kan være enige med dem i, og derefter fokusere på de positive sider af budskabet. — Apostelgerninger 22:1-3; 1 Korinther 9:22; Åbenbaringen 21:4.

Jesus — det ypperste eksempel med hensyn til beskedenhed

16. Hvordan viste Jesus at han var beskeden i sit syn på sig selv?

16 Jesus Kristus er den der har sat det ypperste eksempel når det gælder beskedenhed. *  Han havde et nært og fortroligt forhold til sin Fader, men han kviede sig ikke ved at erkende at der var nogle ting som lå uden for hans myndighed. (Johannes 1:14) Da Jakobs og Johannes’ moder for eksempel bad om at hendes to sønner måtte komme til at sidde ved siden af Jesus i hans rige, svarede Jesus: „Sædet ved min højre hånd og ved min venstre står det ikke til mig at give væk.“ (Mattæus 20:20-23) Ved en anden lejlighed indrømmede Jesus åbent: „Jeg kan slet intet gøre af mig selv . . . jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ — Johannes 5:30; 14:28; Filipperne 2:5, 6.

17. Hvordan viste Jesus beskedenhed i forholdet til andre?

17 Jesus stod på enhver måde over ufuldkomne mennesker, og hans Fader, Jehova, havde skænket ham større myndighed end noget andet menneske havde fået. Alligevel viste han beskedenhed i forholdet til sine disciple. Han overvældede dem ikke ved at skilte med sin kundskab. Han var fintmærkende og medfølende og tog hensyn til deres menneskelige behov. (Mattæus 15:32; 26:40, 41; Markus 6:31) Selv om Jesus var fuldkommen, var han således ikke perfektionist. Han krævede aldrig mere af sine disciple end de kunne klare, og han lagde aldrig mere på dem end de kunne bære. (Johannes 16:12) Det er ikke så mærkeligt at mange fandt ny styrke ved at omgås ham! — Mattæus 11:29.

Efterlign Jesu beskedenhed

18, 19. Hvordan kan vi efterligne Jesu beskedenhed i (a) vort syn på os selv, og (b) den måde vi behandler andre på?

18 Hvis det største menneske der har levet, viste beskedenhed, er der så meget mere grund til at vi gør det. Ufuldkomne mennesker har ofte svært ved at indrømme at de ikke ejer absolut myndighed. Men kristne bestræber sig for at efterligne Jesus og være beskedne. De er ikke for stolte til at overlade et ansvar til dem der er kvalificerede til at bære det; de er heller ikke hovmodige og uvillige til at lade sig lede af dem der er bemyndigede til at føre an. De viser samarbejdsvilje og lader alt i menigheden ske „sømmeligt og med orden“. — 1 Korinther 14:40.

19 Hvis vi er beskedne, vil vi også være rimelige med hensyn til hvad vi forventer af andre, og vi vil tage hensyn til deres behov. (Filipperne 4:5) Vi har måske visse evner og færdigheder som andre ikke har. Men hvis vi er beskedne, vil vi ikke forvente at andre altid opfører sig sådan som vi synes at de skal gøre. Når vi ved at alle har deres begrænsninger, må vi i al beskedenhed bære over med andres fejl og mangler. Peter skrev: „Frem for alt, hav inderlig kærlighed til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder.“ — 1 Peter 4:8.

20. Hvad kan vi gøre hvis vi har en tendens til at være ubeskedne?

20 Som vi har set, er der visdom hos de beskedne. Men hvad nu hvis vi opdager at vi har en tendens til at være ubeskedne eller overmodige? Lad os ikke blive modløse, men i stedet efterligne David, der bad: „Hold også din tjener tilbage fra overmodige gerninger; lad dem ikke beherske mig.“ (Salme 19:13) Hvis vi efterligner gode eksempler som Paulus, Gideon og frem for alt Jesus Kristus, vil vi personligt erfare at disse ord er sande: „Hos de beskedne er der visdom.“ — Ordsprogene 11:2.

[Fodnoter]

^ par. 6 Det græske ord der oversættes med „underordnede“, kan sigte til en træl der sad ved den nederste række årer på et stort skib. „Husholdere“ fik undertiden et større ansvar betroet og forvaltede måske endda en ejendom. I de fleste herrers øjne var husholderen imidlertid en træl på lige fod med en rorkarl.

^ par. 12 Gideons dømmekraft og forsigtighed bør ikke opfattes som et tegn på fejhed. Hans mod bekræftes af Hebræerbrevet 11:32-38, hvor Gideon nævnes blandt dem der „blev fyldt med kraft“, og som „blev tapre i krig“.

^ par. 16 Eftersom beskedenhed indebærer en erkendelse af ens begrænsninger, kan man ikke med rette sige at Jehova er beskeden. Han er imidlertid ydmyg.— Salme 18:35.

Husker du dette?

● Hvad er beskedenhed?

● Hvordan kan vi efterligne Paulus’ beskedenhed?

● Hvad kan Gideons eksempel lære os om beskedenhed?

● Hvordan viste Jesus det ypperste eksempel med hensyn til beskedenhed?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 15]

Paulus var elsket af sine trosfæller for sin beskedenhed

[Illustration på side 17]

Gideon viste dømmekraft i forbindelse med den opgave Gud havde overdraget ham

[Illustration på side 18]

Guds søn, Jesus, viser beskedenhed i alt hvad han gør