Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tror du på noget du ikke kan se?

Tror du på noget du ikke kan se?

 Tror du på noget du ikke kan se?

NÅR en siger: ’Jeg tror kun på det jeg kan se,’ skal det ikke tages helt bogstaveligt. Faktisk tror vi alle sammen på noget vi ikke kan se.

For eksempel har du måske i skolen udført et eksperiment for at påvise eksistensen af et magnetfelt. Eksperimentet kan udføres ved at man drysser jernfilspåner ud på et stykke papir og derefter lægger papiret hen over magneten. Når man ryster papiret, vil jernfilspånerne, som ved magi, samle sig omkring  magnetens poler og lægge sig i magnetfeltets mønster. Kunne du se magnetfeltet? Nej, men virkningen på jernfilspånerne er tydelig, og det giver iagttageren et overbevisende vidnesbyrd om at der eksisterer magnetisme.

Vi accepterer også andre ting vi ikke kan se, uden at sætte spørgsmålstegn ved dem. Når vi ser et smukt maleri eller beundrer en prægtig skulptur, tvivler vi ikke på at der står en maler eller en billedhugger bag. Når vi betragter et vandfald eller nyder en solnedgang, skulle vi så ikke i det mindste overveje muligheden af at de kan være frembragt af en stor kunstner eller skulptør?

Hvorfor nogle ikke tror

Ironisk nok er nogle holdt op med at tro på Gud på grund af det de har lært i kirken. Det var tilfældet med en nordmand som hørte at Gud brænder de onde i et helvede. Manden kunne ikke fatte at der fandtes en Gud der pinte folk på den måde, og derfor blev han ateist.

Senere gik manden imidlertid med til at undersøge Bibelen sammen med et af Jehovas Vidner. Han var forbavset over at Bibelen faktisk slet ikke lærer at de onde pines i et brændende helvede. Bibelen sammenligner døden med en søvn. Når man ligger i graven, føler man ingen smerte; man er uden bevidsthed. (Prædikeren 9:5, 10) Manden lærte også at de mennesker Gud bedømmer til at være uforbederligt onde, vil blive i graven for evigt. (Mattæus 12:31, 32) De øvrige af de døde vil blive oprejst til Guds fastsatte tid, med udsigt til evigt liv under paradisiske forhold. (Johannes 5:28, 29; 17:3) Denne forklaring gav mening. Den harmonerede med Bibelens udsagn om at „Gud er kærlighed“. (1 Johannes 4:8) Denne oprigtige mand fortsatte sit studium af Guds ord, og med tiden kom han til at elske Bibelens Gud.

Andre afviser tanken om en kærlig Skaber på grund af den nød og uretfærdighed der er i verden. De er enige med en mand fra Sverige der engang pegede op mod himmelen og spurgte: „Hvordan kan der være en almægtig, altfavnende Gud deroppe, når vi har så meget fordærv og ondskab hernede?“ Ingen kunne besvare hans spørgsmål, og derfor blev også han ateist. Senere begyndte han at læse Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Han fandt ud af at Guds ord giver et tilfredsstillende svar  på det ældgamle spørgsmål: Hvorfor tillader Gud ondskab? *

Denne oprigtige mand lærte at det ondes eksistens ikke i sig selv er noget bevis for at Gud ikke findes. Det kan illustreres på følgende måde: En mand fremstiller måske en kniv som er beregnet til udskæring af kød. Den der køber kniven, bruger den måske ikke til at skære kød ud med, men til at dræbe med. At kniven er blevet misbrugt, modbeviser på ingen måde at den er blevet fremstillet af en. Det at jorden ikke er blevet brugt i overensstemmelse med den tiltænkte hensigt, betyder heller ikke at der ikke er nogen der har skabt den.

Bibelen lærer at Guds skaberværk er fuldkomment. Hos ham ’er der ikke uret; retfærdig og redelig er han’. (5 Mosebog 32:4) Gud giver menneskene gode gaver, men nogle af gaverne er blevet misbrugt og har forårsaget usigelige lidelser. (Jakob 1:17) Gud vil imidlertid bringe lidelserne til ophør. Derefter vil ’de sagtmodige tage jorden i besiddelse, . . . og de skal bo for evigt på den.’ — Salme 37:11, 29.

Den mand fra Sverige der blev nævnt tidligere, følte sig meget berørt af at se sine medmennesker lide. Faktisk er hans inderlige medfølelse for andre et bevis på Guds eksistens. Hvordan det?

For de fleste er udviklingslæren det eneste alternativ til troen på Gud. Evolutionisterne udbreder læren om at ’den bedst egnede overlever’ — at mennesker og dyr konkurrerer med deres artsfæller om at overleve. Den stærkeste klarer sig; den svageste dør. Det er naturens orden, siger de. Men hvis det er „naturens orden“ at den svage dør for at gøre plads til den stærke, hvordan kan man så forklare at nogle stærke mennesker, som den føromtalte mand, bliver påvirket når de ser deres medmennesker lide?

Hvordan man lærer Gud at kende

Vi kan ikke se Gud, for han har ikke skikkelse som et menneske. Men Gud ønsker at vi skal lære ham at kende. Det kan vi blandt andet gøre ved at iagttage hans enestående værker — „malerierne“ og „skulpturerne“ i skaberværket. I Romerbrevet 1:20 siger Bibelen: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed.“ Ja, ligesom det at studere et maleri eller en skulptur kan hjælpe en til at lære noget om kunstnerens personlighed, sådan kan det at grunde over Guds underværker hjælpe en til at blive bedre kendt med hans personlighed.

Selvfølgelig kan vi ikke få besvaret alle livets store spørgsmål blot ved at betragte Guds skaberværk. Men vi kan finde svaret ved at søge i Guds ord, Bibelen. Det var ved at læse Bibelen med et åbent sind at de to ovennævnte mænd kom til den slutning at der findes en Gud, og at han er interesseret i hvordan det går os.

[Fodnote]

^ par. 8 Yderligere oplysninger om grundene til at Gud tillader ondskaben, findes i kapitel 10 i bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os?, udgivet af Jehovas Vidner.

[Kildeangivelse på side 28]

J. Hester og P. Scowen (AZ State Univ.), NASA