Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„I er alle brødre“

„I er alle brødre“

 „I er alle brødre“

„I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre.“ — MATTÆUS 23:8.

1. Hvilket spørgsmål stillede en kvinde i et land i Orienten, og hvad viser det?

„HVEM fortjener mest ære, en missionær eller en betelmedarbejder?“ spurgte en kristen kvinde i et land i Orienten en missionær fra Australien. Hun ville gerne vide hvem der skulle respekteres mest, en udenlandsk missionær eller en lokal ordets tjener som arbejdede på Vagttårnsselskabets afdelingskontor. Dette uskyldige spørgsmål, der afspejlede en kultur hvor rang og position spiller en vigtig rolle, overraskede missionæren. Spørgsmålet om hvem der er mest betydningsfuld, skyldes imidlertid et ønske om at vide hvordan det forholder sig med den magt og indflydelse den enkelte har.

2. Hvordan bør vi betragte vore trosfæller?

2 Interessen for hvem der er mest betydningsfuld, er ikke noget nyt. Selv Jesu disciple diskuterede gentagne gange hvem der var størst. (Mattæus 20:20-24; Markus 9:33-37; Lukas 22:24-27) De kom også fra en ret klassebevidst kultur, nemlig det første århundredes jødedom. Det var med denne kultur i tanke at Jesus gav sine disciple følgende vejledning: „I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre.“ (Mattæus 23:8) Ifølge bibelforskeren Albert Barnes bidrager en religiøs titel som „rabbi“, der betyder „lærer“, „til at fremkalde stolthed og overlegenhed hos dem der får titlen, og misundelse og mindreværdsfølelse hos dem der ikke får den; og hele ånden og tendensen i dette strider mod ’den oprigtighed som er i Kristus’“. Derfor tiltaler kristne heller ikke deres tilsynsmænd som „ældste det-og-det“ og bruger ikke ordet „ældste“ som en smigrende titel. (Job 32:21, 22) Ældste der lever op til ånden i Jesu  vejledning, viser derimod andre medlemmer af menigheden ære, ligesom Jehova viser sine loyale tilbedere ære og Jesus Kristus viser sine loyale disciple ære.

Jehovas og Jesu eksempel

3. Hvordan har Jehova vist sine åndeskabninger ære?

3 Selv om Jehova er „den Højeste“, har han lige fra begyndelsen æret sine skabninger ved at inddrage dem i sine gerninger. (Salme 83:18) Da Jehova skabte det første menneske, inddrog han sin enestefødte søn i arbejdet som „værkmester“. (Ordsprogene 8:27-30; 1 Mosebog 1:26) Da Jehova havde besluttet at tilintetgøre den onde kong Akab, opfordrede han endda englene til at give forslag til hvordan det kunne gøres. — 1 Kongebog 22:19-23.

4, 5. Hvordan ærer Jehova mennesker?

4 Jehova hersker som universets øverste Suveræn. (5 Mosebog 3:24) Han har ikke behov for at rådføre sig med mennesker. Alligevel bøjer han sig så at sige ned for at se til dem. En salmist sang: „Hvem er som Jehova vor Gud, der bor i det høje? Han nedlader sig for at se på himmel og på jord; han rejser den ringe fra støvet.“ — Salme 113:5-8.

5 Før Jehova tilintetgjorde Sodoma og Gomorra, lyttede han til Abrahams spørgsmål og sørgede for at han forstod at det der skete, var retfærdigt. (1 Mosebog 18:23-33) Selv om Jehova i forvejen vidste hvad resultatet af Abrahams anmodninger ville blive, lyttede han tålmodigt til Abraham og tog ikke hans ræsonneren ilde op.

6. Hvilken virkning havde det på Habakkuk at Jehova viste ham ære ved at besvare hans spørgsmål?

6 Jehova lyttede også til Habakkuk, der spurgte: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører?“ Betragtede Jehova dette spørgsmål som et udtryk for at Habakkuk anfægtede hans myndighed? Nej, han fandt det ret og rimeligt at Habakkuk stillede nogle spørgsmål, og som svar åbenbarede han at han havde til hensigt at oprejse kaldæerne for at lade dem eksekvere sin dom. Han forsikrede profeten om at den forudsagte dom ’nok skulle komme’. (Habakkuk 1:1, 2, 5, 6, 13, 14; 2:2, 3) Jehova viste profeten Habakkuk ære ved at tage hans bekymring alvorligt og besvare hans spørgsmål. Dette opmuntrede den oprevne profet. Han kunne igen glæde sig i fuld tillid til sin frelses Gud, hvilket kommer til udtryk i hans inspirerede bog som styrker vor tillid til Jehova i dag. — Habakkuk 3:18, 19.

7. Hvorfor er Peters opgave på pinsedagen år 33 bemærkelsesværdig?

7 Jesus Kristus satte også et godt eksempel med hensyn til at vise respekt for andre. Jesus havde sagt til sine disciple: „Enhver som nægter at kendes ved mig over for menneskene, ham vil jeg også nægte at kendes ved over for min Fader.“ (Mattæus 10:32, 33) Men den nat han blev forrådt, forlod alle hans disciple ham, og apostelen Peter fornægtede ham tre gange. (Mattæus 26:34, 35, 69-75) Jesus så ikke på det ydre, men hæftede sig ved Peters inderste følelser og hans dybe anger. (Lukas 22:61, 62) Blot 51 dage senere ærede Kristus den angrende apostel ved at lade ham repræsentere Jesu 120 disciple på Pinsedagen og bruge den første af ’rigets nøgler’. (Mattæus 16:19; Apostelgerninger 2:14-40) Peter fik mulighed for at ’vende om og styrke sine brødre’. — Lukas 22:31-33.

Vis hinanden ære i familien

8, 9. Hvordan kan en mand efterligne Jehova og Jesus ved at vise sin kone ære?

8 Ægtemænd og forældre bør også efterligne Jehova og Jesus Kristus når de udøver deres gudgivne myndighed. Peter gav denne tilskyndelse: „I mænd skal på samme måde leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som det svagere kar, det kvindelige.“ (1 Peter 3:7) Forestil dig en fin porcelænsvase, der naturligvis er mere skrøbelig end et kar af træ. Vil man ikke behandle den med større omhu? En mand kan vise sin kone ære ved at efterligne Jehova og tage hende med på råd når der skal træffes afgørelser i  familien. Husk på at Jehova tog sig tid til at lytte til Abraham. Manden er ufuldkommen og derfor måske ikke opmærksom på alle sider af en sag. Vil det da ikke være klogt af ham at vise sin kone ære ved at tage hendes meninger i betragtning?

9 I lande hvor manden traditionelt har stor autoritet, må en mand huske på at det måske falder hans kone svært at give udtryk for sine inderste følelser. Han kan efterligne den omsorg Jesus Kristus viste sine disciple, en del af hans kommende brudeskare, mens han var på jorden. Han sørgede for dem og tog hensyn til deres fysiske og åndelige begrænsninger endnu før de havde givet udtryk for deres behov. (Markus 6:31; Johannes 16:12, 13; Efeserne 5:28-30) En mand bør også tage sig tid til at lægge mærke til hvad hans kone gør for ham og resten af familien, og udtrykke sin værdsættelse i ord og handling. Både Jehova og Jesus værdsatte, roste og velsignede dem der fortjente det. (1 Kongebog 3:10-14; Job 42:12-15; Markus 12:41-44; Johannes 12:3-8) En kristen kvinde i et land i Orienten sagde efter at hendes mand var blevet et af Jehovas Vidner: „Førhen gik min mand altid tre-fire skridt foran mig og lod mig bære det hele. Nu bærer han taskerne og viser at han påskønner det jeg gør derhjemme!“ Hvis en mand giver udtryk for oprigtig taknemmelighed, vil det hjælpe hans kone til at føle sig værdsat. — Ordsprogene 31:28.

10, 11. Hvad kan forældre lære af det gode eksempel Jehova satte i forholdet til de oprørske israelitter?

10 Forældre bør efterligne Guds eksempel i forholdet til deres børn, og det gælder ikke mindst når det er nødvendigt at irettesætte dem. „Jehova blev ved med at advare Israel og Juda“ for at få dem til at vende om fra deres onde veje, men de „gjorde deres nakker stive“. (2 Kongebog 17:13-15) Ja, israelitterne „blev ved med at holde ham for nar med deres mund, og med deres tunge løj de for ham“. Mange forældre føler måske at deres børn somme tider opfører sig ligesådan. Israelitterne ’satte Gud på prøve’; de sårede og bedrøvede ham. Alligevel var Jehova barmhjertig, „han blev ved med at dække over misgerningen og ville ikke ødelægge“. — Salme 78:36-41.

11 Jehova bønfaldt endda israelitterne: „Kom nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os . . . Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne.“ (Esajas 1:18) Skønt Jehova ikke havde begået nogen fejl, indbød han det oprørske folk til at komme og få afgjort sagerne. Det vil være godt at forældre efterligner denne holdning i forholdet til deres børn. Når det er nødvendigt at tugte børnene, kan de vise dem ære ved at lytte til deres mening og ræsonnere med dem om hvorfor de må ændre indstilling.

12. (a) Hvorfor må vi passe på ikke at ære vore børn mere end Jehova? (b) Hvad kræver det at vise respekt for børnenes værdighed når man irettesætter dem?

12 Nu og da har børn naturligvis brug for alvorlig vejledning. Forældre ønsker ikke at være som Eli, der ’ærede sine sønner mere end Jehova’. (1 Samuel 2:29) Men børnene skal kunne fornemme kærligheden bag irettesættelsen. De skal kunne mærke at deres forældre elsker dem. Paulus gav fædre denne vejledning: „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Han anfægtede ikke faderens autoritet, men pointen er at en fader skal tage hensyn til børnenes værdighed og ikke være så overdrevent streng at de  bliver vrede. Det kræver tid og kræfter af forældrene at tage hensyn til børnenes værdighed, men resultatet er alle ofrene værd.

13. Hvordan er Bibelens syn på de ældre i en familie?

13 At vise hinanden ære i familien indbefatter ikke kun at en mand behandler sin kone og sine børn med værdighed. „Når man er blevet gammel, skal man adlyde sine børn,“ lyder et japansk ordsprog. Essensen i dette ordsprog er at forældre må passe på ikke at overskride deres beføjelser når børnene er blevet voksne, men at de bør lytte til hvad deres voksne børn siger. Det er i overensstemmelse med Bibelens lære at forældre ærer deres børn ved at lytte til dem, mens børnene på den anden side ikke bør være respektløse over for ældre medlemmer af familien. „Foragt ikke din moder fordi hun er gammel,“ står der i Ordsprogene 23:22. Kong Salomon levede op til dette ordsprog og viste sin moder ære da hun henvendte sig til ham for at bede ham om noget. Han lod en trone opstille til hende til højre for sin egen og lyttede til hvad hans moder, Batseba, havde at sige. — 1 Kongebog 2:19, 20.

14. Hvordan kan vi vise de ældre i menigheden ære?

14 I den større, åndelige familie har vi god mulighed for at „gå foran“ med at vise de ældre i menigheden ære. (Romerne 12:10) De er måske ikke i stand til at gøre så meget som de førhen har kunnet, og det er de uden tvivl kede af. (Prædikeren 12:1-7) En ældre salvet forkynder der var lænket til sin seng, gav engang udtryk for sin frustration med disse ord: „Jeg længes efter at dø så jeg igen kan begynde at arbejde!“ Det kan være en hjælp for de ældre at vi viser dem anerkendelse og ære. Israelitterne fik dette påbud: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand.“ (3 Mosebog 19:32) Vi må vise hensyn ved at lade de ældre mærke at der er brug for dem, og at de er værdsatte. At ’rejse sig for dem’ kunne også indebære at vi satte os ned og lyttede til hvad de har oplevet for år tilbage. Det ville være at vise de ældre ære, og det ville være åndeligt berigende for os selv.

„Gå foran med at vise hinanden ære“

15. Hvad kan ældste gøre for at vise menighedens medlemmer ære?

15 Menighedens medlemmer trives når ældstebrødrene sætter et godt eksempel for dem. (1 Peter 5:2, 3) Trods travlhed vil omsorgsfulde ældste tage initiativet til at tale med både unge, familieoverhoveder, enlige mødre, husmødre og ældre, uanset om de har problemer eller ej. De ældste lytter til hvad menighedens medlemmer har at sige, og roser dem for det de er i stand til at udrette. En vågen ældste der roser sine brødre og søstre, efterligner Jehova, som sætter stor pris på sine jordiske skabninger.

16. Hvorfor bør vi betragte de ældste som nogle der fortjener ære på lige fod med menighedens øvrige medlemmer?

16 Ved at efterligne Jehova sætter de ældste et godt eksempel og følger Paulus’ opfordring: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Romerne 12:10) Dette er måske vanskeligere for ældste i lande med en stærk klassebevidsthed. I et land i Orienten har man for eksempel to ord for „broder“. Det ene udtrykker ærbødighed; det andet er neutralt. Indtil for nylig brugte menighedens medlemmer den ærbødige tiltaleform over for ældstebrødrene og dem der er oppe i årene, mens de brugte det neutrale ord om alle andre. De blev imidlertid tilskyndet til at bruge den neutrale betegnelse om alle,  for som Jesus sagde til sine disciple: „I er alle brødre.“ (Mattæus 23:8) Skellet er måske ikke lige så tydeligt i andre lande, men vi må alle være opmærksomme på den menneskelige tendens til at skabe klasseskel. — Jakob 2:4.

17. (a) Hvorfor bør de ældste være imødekommende? (b) Hvordan kan de ældste efterligne Jehova i deres forhold til menighedens medlemmer?

17 Paulus tilskyndede os ganske vist til at behandle visse ældste som værdige til „dobbelt ære“, men de er stadig vore brødre. (1 Timoteus 5:17) Hvis vi ’med frimodighed i tale kan træde frem for den ufortjente godheds trone’ som tilhører universets suveræne Herre, skulle vi så ikke også kunne henvende os til de ældste, som er „Guds efterlignere“? (Hebræerne 4:16; Efeserne 5:1) Tilsynsmændene kan hver især bedømme hvor imødekommende de er, ved at tænke over hvor ofte andre henvender sig til dem for at bede om råd eller give forslag. De kan lære af den måde hvorpå Jehova lader andre være med i det han foretager sig. Han viser andre ære ved at uddelegere ansvar. Selv om nogle af de forslag forkynderne kommer med, måske ikke kan føres ud i livet, bør de ældste vise værdsættelse af den interesse der ligger bag. Husk på hvordan Jehova reagerede da Abraham blev ved at stille spørgsmål, og da Habakkuk fortvivlet råbte om hjælp.

18. Hvordan kan ældste efterligne Jehova når de søger at hjælpe nogle i menigheden på fode igen?

18 Nogle i menigheden har undertiden brug for at blive hjulpet på fode igen. (Galaterne 6:1) De er ikke desto mindre værdifulde i Jehovas øjne og fortjener at blive behandlet med værdighed. „Når den der giver vejledning, behandler mig med respekt, føler jeg mig fri til at henvende mig til ham,“ siger en forkynder. De fleste reagerer positivt på vejledning når de behandles med værdighed. Hvis man tager sig tid til at lytte til dem der har begået fejltrin, og lader dem tale ud, gør man det lettere for dem at tage imod den nødvendige vejledning. Husk på hvordan Jehova igen og igen ræsonnerede med israelitterne fordi han havde medlidenhed med dem. (2 Krønikebog 36:15; Titus 3:2) En vejledning der gives med empati og sympati, vil tale til hjertet hos dem der har brug for hjælp. — Ordsprogene 17:17; Filipperne 2:2, 3; 1 Peter 3:8.

19. Hvordan bør vi betragte dem der har en anden tro?

19 Vi skal også ære dem som måske i fremtiden vil blive vore åndelige brødre og søstre. Vi synes måske at de er længe om at tage imod sandheden, men vi må være tålmodige med dem og tage hensyn til deres værdighed som mennesker. Jehova ’ønsker ikke at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring’. (2 Peter 3:9) Bør vi ikke have samme syn på andre som Jehova har? Vi kan ofte bane vej for et vidnesbyrd hvis vi altid forsøger at være venlige og hjælpsomme. Vi tager naturligvis afstand fra en form for samvær som kan indebære åndelige farer. (1 Korinther 15:33) Men vi bør vise næstekærlighed og ikke foragte dem der har en anden tro. — Apostelgerninger 27:3, fodnoten.

20. Hvad skulle Jehovas og Jesu Kristi eksempel få os til at gøre?

20 Jehova og Jesus Kristus betragter hver enkelt af os som værdig til respekt. Lad os altid huske på deres eksempel og gå foran med at vise hinanden ære. Ja, lad os altid tænke på vor Herre Jesu Kristi ord: „I er alle brødre.“ — Mattæus 23:8.

Spørgsmål til repetition

● Hvordan bør vi betragte vore trosfæller?

● Hvordan kan Jehovas og Jesu eksempel tilskynde os til at vise andre ære?

● Hvordan kan ægtemænd og forældre vise andre ære?

● Hvad vil ældste gøre hvis de husker på at deres trosfæller er deres brødre?

[Studiespørgsmål]

 [Illustration på side 18]

Vis din kone ære ved at give udtryk for værdsættelse

[Illustration på side 18]

Vis dine børn ære ved at lytte til dem

[Illustration på side 18]

Menighedens medlemmer skal behandles med værdighed