Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et lykkeligt familieliv resulterer i at andre lærer Gud at kende

Et lykkeligt familieliv resulterer i at andre lærer Gud at kende

 Nyt fra Rigets arbejdsmark

Et lykkeligt familieliv resulterer i at andre lærer Gud at kende

JEHOVA velsignede Josef med stor visdom og dømmekraft. (Apostelgerninger 7:10) Den indsigt som Josef derved opnåede, resulterede i at hans forslag „syntes godt i Faraos øjne og i alle hans tjeneres øjne“. — 1 Mosebog 41:37.

I dag giver Jehova på samme måde sit folk indsigt og dømmekraft gennem deres studium af Bibelen. (2 Timoteus 3:16, 17) Når de følger Bibelens vejledning og anvender visdom og dømmekraft, giver det positive resultater. Deres eksemplariske adfærd har ofte ’syntes god’ i deres øjne som har lagt mærke til den, hvilket følgende oplevelser fra Zimbabwe viser.

● En dame var nabo til en familie af Jehovas Vidner. Selv om hun ikke brød sig om dem, beundrede hun deres opførsel, især deres familieliv. Hun bemærkede at manden og konen havde et godt forhold til hinanden, og at deres børn var lydige. Hun lagde især mærke til at manden holdt meget af sin hustru.

I nogle afrikanske kulturer tror man at hvis manden holder af sin kone, må hun have brugt magi for at „tæmme“ ham. Kvinden henvendte sig derfor til nabokonen og spurgte: „Kunne du ikke give mig noget af det magiske middel du har brugt på din mand, sådan at min mand kommer til at elske mig lige så højt?“ Søsteren svarede: „Naturligvis; du får det i morgen eftermiddag.“

Den næste dag besøgte hun så naboen med sit „magiske middel“. Hvad bestod det af? Af Bibelen sammen med bogen Kundskab der fører til evigt liv. Efter at have vist hende kapitlet „Opbyg en familie der ærer Gud“ i ’Kundskabsbogen’, sagde søsteren til nabokonen: „Det er det ’magiske middel’ min mand og jeg har brugt på hinanden, og det er derfor vi elsker hinanden så højt.“ Et bibelstudium blev påbegyndt, og damen gjorde så hurtige fremskridt at hun efter kort tids forløb kunne symbolisere sin indvielse til Jehova ved vanddåben.

● To specialpionerbrødre blev sendt til en lille menighed der lå tæt på den nordøstlige grænse til Mocambique. I to uger forkyndte de ikke fra hus til hus. Hvorfor ikke? Fordi folk kom til dem for at høre hvad de havde at sige. En af pionererne fortæller hvordan det var gået til: „Vi rejste 15 kilometer hver uge for at lede et bibelstudium med en mand. Det var ikke nemt at komme dertil. Vi måtte vade gennem mudder og krydse dybe floder i vand til halsen. Det betød at vi skulle balancere med vores tøj og sko på hovedet og klæde os på igen når vi var kommet over på den anden side.

Vores nidkærhed gjorde et stort indtryk på mandens naboer. En af dem der lagde mærke til os, var overhoved for et trossamfund. Han sagde til sin menighed: ’Kunne I ikke tænke jer at blive lige så nidkære som disse to unge mænd der er Jehovas Vidner?’ Den følgende dag opsøgte mange af menighedens medlemmer os for at finde ud af hvorfor vi var så ihærdige. De næste par uger havde vi så mange besøgende at der ikke engang var tid til at lave mad.“

Menighedens overhoved var én af dem der besøgte pionererne i løbet af de to uger. Det er ikke svært at forestille sig pionerernes glæde da han tog imod tilbudet om et bibelstudium.