Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Menneskefiskeri i Ægæerhavet

Menneskefiskeri i Ægæerhavet

 Menneskefiskeri i Ægæerhavet

ÆGÆERHAVET udgør en stor del af det østlige Middelhav med Grækenlands fastland mod nord og vest, Kreta mod syd og Tyrkiet mod øst. Ægæerhavet er fyldt med mange øer og småøer, og de har op gennem tiden været ophavssted for nogle af de store civilisationer. En digter har beskrevet disse øer med deres forrevne konturer og deres små, hvidkalkede huse der stråler i solen, som „stenheste med flagrende manker“.

Ikke uden grund er disse øer blevet nogle af de mest populære turistmål i verden. Man tiltrækkes ikke kun af øernes skønhed, men også af øboernes prægtige egenskaber. De er jordnære og gæstfri, hviler i sig selv og skaber en særlig stemning.

Mange af øboerne ernærer sig ved fiskeri i Ægæerhavet. Men også en anden form for fiskeri giver et godt udbytte i denne egn. „Menneskefiskere,“ eller forkyndere af den gode nyhed om Guds rige, kaster deres garn ud på De Ægæiske Øer for at gøre folk til Kristi disciple. — Mattæus 4:18, 19; Lukas 5:10.

For omkring nitten hundrede år siden blev De Ægæiske Øer besøgt af kristne evangelieforkyndere. Apostelen Paulus gjorde et kort ophold på øerne Lesbos, Chios, Samos, Kos og Rhodos omkring år 56. Paulus, som var en nidkær forkynder, har sikkert forkyndt for nogle af øboerne. (Apostelgerninger 20:14, 15, 24; 21:1, 2) Efter sit toårige fængselsophold i Rom har han højst sandsynligt besøgt Kreta og deltaget i forkyndelsen dér. I slutningen af det første århundrede sad apostelen Johannes som fange på øen Patmos ’fordi han havde talt om Gud og vidnet om Jesus’. (Åbenbaringen 1:9) Men hvordan klarer evangelieforkynderne sig i vore dage på disse øer?

Berigende forkynderture

Det er krævende og forbundet med store anstrengelser og selvopofrelse at forkynde på disse øer. Nogle af dem er ret isolerede og har kun forbindelse med båd eller fly en gang imellem, og andre har slet ingen forbindelse til omverdenen, især ikke om vinteren. Søgangen kan være hård, særlig på de tider af året hvor den stærke nordenvind meltémi blæser. Landsbyerne på en stor del af øerne er isolerede og svære at komme ud til på de ujævne og næsten ufarbare grusveje. Nogle af dem kan man kun nå med småbåde.

En af disse øer er Ikaria. De 11 forkyndere i den lille menighed dér kan ikke selv gennemarbejde alle øens landsbyer og nærliggende småøer. Derfor kommer deres kristne brødre og søstre fra Samos og hjælper dem med at forkynde for folk på Ikaria og på øerne Fournoi, Patmos og Leipsoi. På en todages forkyndertur for nylig spredte de en mængde bibelsk læsestof — i alt 650 blade, 99 brochurer og 25 bøger. De blev forbavsede over at møde beboere som intet kendte til Jehova, og som bad dem om at blive og give dem mere undervisning ud  fra Bibelen. En dame sagde til en forkynder: „Nu rejser I, men jeg har stadig mange spørgsmål om Bibelen. Hvem skal så hjælpe mig?“ Forkynderen lovede at ringe til hende, så de kunne fortsætte drøftelsen, og hun oprettede et bibelstudium over telefonen.

Da en rejsende tilsynsmand besøgte Ikaria, planlagde han at der skulle forkyndes for alle på øen på kun én weekend. Han sørgede for at 30 forkyndere fra Samos kom og hjalp til. Disse brødre måtte betale for to overnatninger på et hotel og for leje af biler. Det havde regnet kraftigt i to dage, og vejrudsigten for weekenden var meget dyster. Brødrene lod sig dog ikke hindre, men huskede ordene i Prædikeren 11:4: „Den der holder øje med vinden, kommer ikke til at så; og den der ser på skyerne, kommer ikke til at høste.“ Vejret blev langsomt bedre, og brødrene kunne vende glade og tilfredse hjem efter at have gennemarbejdet hele øen med deres vigtige budskab.

De 16 forkyndere der bor på Andros, gør sig store anstrengelser for at forkynde på hele denne ø. To brødre som besøgte en meget afsondret landsby, havde besluttet at de ville forkynde for alle i byen. De talte med folk i deres hjem, på gaden og i marken. Ja, selv politistationen blev besøgt med bibelsk læsestof. Forvissede om at de havde talt med alle i landsbyen, gjorde de sig klar til at rejse. Da de stod på torvet inden afrejsen, så de den ortodokse præst og blev klar over at de ikke havde forkyndt for ham. De tilbød ham en lille traktat, som han taknemmelig tog imod. Nu vidste de med sikkerhed at ikke én var blevet overset på denne forkyndertur.

Den lille ø Gavdos (eller Kauda), som ligger lige syd for Kreta og kun har 38 indbyggere, regnes for at være det sydligste punkt i Europa. (Apostelgerninger 27:16) Her brugte en rejsende tilsynsmand, hans kone og et andet ægtepar tre dage i forkyndelsen. Af økonomiske grunde sov de i et telt. De fik besøgt alle øboerne med den gode nyhed og var henrykte over at erfare at ingen havde fordomme. Beboerne havde aldrig hørt om Jehovas Vidner — hverken godt eller dårligt. Selv præsten modtog publikationer, og i alt blev der uddelt 19 bøger og 13 brochurer. Forkynderne fik en meget stormfuld hjemrejse til Kreta i deres lille båd og var faktisk i livsfare. „Vi takker ikke alene Jehova for at vi kom hjem i live, men priser ham også for at han lod os ære hans navn på det sydligste punkt i Europa,“ siger de.

På øen Patmos skrev apostelen Johannes Åbenbaringen, den sidste bog i Bibelen. Indtil for nylig var der slet ingen Jehovas Vidner på Patmos. Brødre på Samos organiserede samvittighedsfuldt en forkyndertur til øen. De vidste at de kunne forvente at møde voldsom modstand, da Patmos er en af den græsk-ortodokse kirkes højborge. To søstre forkyndte for en dame, som inviterede dem indenfor. Hendes mand blev ved med at spørge søstrene om hvem der havde sendt dem. Hver gang svarede de at de besøgte hvert eneste hjem. Så spurgte manden: „Er I sikre på at det ikke er en af naboerne som har sendt jer herhen?“ Hustruen, der havde lært Jehovas Vidner at kende i Zaire, fortalte senere søstrene hvad der var sket om morgenen den samme dag: „Jeg bad  til Jehova, som jeg ofte har gjort, om at sende nogle Vidner til øen. Min mand lo ad mig. Både han og jeg var højst forbavsede da vi så jer ved døren. Det var derfor han blev ved med at spørge hvem der havde sendt jer herhen.“ Der blev straks oprettet et bibelstudium med damen. De studerede pr. telefon i ti måneder, selv om det var dyrt både for søsteren og den interesserede dame. Hun blev døbt og er nu den eneste forkynder på den ø hvor apostelen Johannes var i fangenskab for 1900 år siden.

’Havnefiskeri’

Hver eneste sommer anløber krydstogtskibe fyldt med feriegæster Ægæerhavets utallige havne. Af denne grund har de lokale forkyndere en enestående lejlighed til at forkynde for fremmedsprogede fra mange nationer. Menighederne har bibelske publikationer på lager på mange forskellige sprog, og forkynderne spreder tusinder af blade til turisterne. Nogle krydstogtskibe kommer igen hver uge, hvilket giver brødrene fortræffelige muligheder for at aflægge genbesøg og endda lede bibelstudier med nogle af besætningsmedlemmerne på skibene.

En pionersøster på Rhodos forkyndte i sommeren 1996 for en ung mand fra Jamaica der arbejdede på et krydstogtskib som hver fredag lagde til i havnen. Ugen efter blev manden inviteret med til et kredsstævne som skulle holdes på øen. Pionersøsteren hjalp ham til at forstå noget af programmet ved hjælp af en engelsk bibel. Den kærlige og varme atmosfære der rådede ved stævnet, gjorde et dybt indtryk på den unge mand. Den følgende fredag inviterede han to pionerbrødre om bord på skibet. De havde taget publikationer med på engelsk og spansk og fik tømt deres forkyndertasker på under en time. Der blev holdt et bibelstudium med denne unge mand fra Jamaica hver fredag indtil sommeren var forbi. Den næste sommer kom han igen og var klar til at genoptage studiet. Denne gang besluttede han at skifte arbejde for at kunne gøre åndelige fremskridt. Men så rejste han atter bort. Hvor blev brødrene  på Rhodos glade da de hørte at den unge mand var blevet døbt i 1998.

Fangst af ’vandrefisk’

Det Ægæiske Hav er berømt for de store stimer af fisk, blandt andet sardiner og sværdfisk, som passerer farvandet, og hvoraf nogle ender i fiskernes net. Evangelieforkynderne finder også mange modtagelige hjerter blandt de immigranter som er flyttet til Grækenland fra de mange østeuropæiske lande.

Rezi var ti år gammel og boede i Albanien da hun ved at læse Vagttårnet og Vågn op! lærte om Jehova og hans hensigt. Tre år senere flyttede hun og hendes familie til Rhodos. En dag bad Rezi til Jehova for at få hjælp til at finde frem til hans folk her hvor hun nu boede. Til hendes store glæde kom faderen næste dag hjem med de velkendte blade Vagttårnet og Vågn op! Hun kom nu i kontakt med den søster som havde givet faderen bladene, og snart begyndte hun at studere Bibelen ved hjælp af bogen Kundskab der fører til evigt liv. Nogle gange spurgte hun om ikke de kunne studere tre gange på en dag. Efter to måneder blev hun udøbt forkynder, og i marts 1998 blev hun døbt i en alder af 14 år. Samme dag blev hun hjælpepioner, og seks måneder senere tog hun heltidstjenesten op og begyndte som almindelig pioner.

På Kos studerede en broder med nogle russere. Han spurgte dem om de eventuelt havde venner som kunne tænke sig et bibelstudium, og derved kom han i forbindelse med et armensk ægtepar, Leonidas og Ophelia, som boede i en landsby 30 kilometer derfra. Der ventede denne broder en overraskelse. Det armenske ægtepar tog en taske frem som var fyldt med armenske og russiske publikationer udgivet af Vagttårnsselskabet! De fortalte at de havde studeret Bibelen med Jehovas Vidner og endda var udøbte forkyndere. På grund af politiske omvæltninger og økonomiske problemer havde de været nødt til at forlade deres hjemland. Lige så snart de ankom til Kos, begyndte de at studere med Leonidas’ mor og søster, som allerede boede der. Med ét havde forkynderen tre nye bibelstudier — et med Ophelia, et med Leonidas og et med moderen og søsteren. Det betød at han måtte køre 30 kilometer på motorcykel og lige så langt hjem tre gange om ugen. Leonidas og han kone blev døbt nogle måneder senere. De selvopofrende lokale brødre blev virkelig rigt belønnet.

Jehova får det til at gro

Jehova velsigner tydeligvis den utrættelige indsats der gøres af de over 2000 aktive evangelieforkyndere på De Ægæiske Øer. Nu har Jehovas Vidner 44 menigheder og 25 grupper dér. Der er 17 fremmedsprogede grupper, da det er Jehovas vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:4) Desuden gør 13 specialpionerer en ihærdig indsats for at nå ud til mange flere i disse isolerede distrikter.

I århundreder har De Ægæiske Øer været center for kulturel udvikling og handel. I de seneste årtier er det blevet et foretrukket feriested for tusinder af turister. Men „menneskefiskerne“ har fundet noget der er endnu vigtigere på disse øer, nemlig de mange oprigtige mennesker som er ivrige efter at prise Jehova. De har alle sammen reageret på den profetiske indbydelse: „Lad dem tilskrive Jehova herlighed, og lad dem forkynde hans pris på øerne.“ — Esajas 42:12.

[Kort på side 22]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

GRÆKENLAND

TYRKIET

Det Ægæiske Hav

Lesbos

Chios

Samos

Ikaria

Fournoi

Patmos

Kos

Rhodos

Kreta

[Illustration på side 23]

Lesbos

[Illustration på side 24]

Patmos

[Illustration på side 24]

Kreta