Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Indeholder Bibelen skjulte budskaber?

Indeholder Bibelen skjulte budskaber?

 Indeholder Bibelen skjulte budskaber?

ET PAR år efter attentatet på den israelske ministerpræsident Yitzhak Rabin i 1995 hævdede en journalist at han ved hjælp af computerteknologi havde opdaget at begivenheden var forudsagt i De Hebraiske Skrifters grundtekst. Michael Drosnin, som journalisten hedder, skrev at han forgæves havde søgt at advare Rabin mere end et år før attentatet.

Siden da er der fremkommet andre bøger og artikler hvori det påstås at Bibelen indeholder skjulte budskaber som uigendriveligt beviser at den er inspireret af Gud. Bør troen på at Bibelen er inspireret af Gud, være baseret på om den indeholder kodede budskaber?

En ny hypotese?

Hypotesen om at Bibelen indeholder budskaber i kodeform, er ikke af ny dato. Den er et centralt begreb i kabbalaen, den traditionelle jødiske mysticisme. Ifølge de kabbalistiske lærere er Bibelens egentlige mening en anden end den der umiddelbart fremgår af teksten. De går ud fra at Gud gav den hebraiske bibelteksts bogstaver en symbolværdi som ved den rette tolkning åbenbarer en dybere sandhed. Efter deres opfattelse har Gud en bestemt hensigt med hvert enkelt hebraisk bogstav og dets placering i bibelteksten.

Ifølge Jeffrey Satinover, der har forsket i emnet, mener disse jødiske mystikere at de hebraiske bogstaver der indgår i skabelsesberetningen, rummer ufattelige mystiske kræfter. Han skriver: „Kort fortalt er Første Mosebog ikke kun en beskrivelse; teksten er selve skabelsesaktens redskab, en arbejdsskitse i Guds bevidsthed som materialiserer sig i fysisk form.“

En kabbalist og rabbi fra det 13. århundrede, Bachia ben Asher fra Zaragoza, skrev om visse skjulte oplysninger der blev åbenbaret for ham da han læste hvert 42. bogstav i en passage i Første Mosebog. Også nutidens tilhængere af teorien om at der findes skjulte budskaber i Bibelens tekst, springer fortløbende et bestemt antal bogstaver over.

Computere „blotlægger“ budskaber

Før computeralderen var mulighederne for at gennemsøge Bibelens tekst på denne måde begrænsede. Men i august 1994 offentliggjorde  tidsskriftet Statistical Science en artikel hvori Eliyahu Rips fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem sammen med nogle andre forskere fremsatte nogle opsigtsvækkende påstande. De oplyste at de, ved at fjerne alle ordmellemrum og fortløbende springe et bestemt antal bogstaver over i Første Mosebog, havde blotlagt navnene på 34 berømte rabbier. I nærheden af navnene fandt de andre oplysninger, for eksempel om hvornår de pågældende var blevet født, og hvornår de døde. * Efter gentagne forsøg offentliggjorde forskerne som deres konklusion at de kryptiske oplysninger i Første Mosebog ikke kunne afvises som statistisk sandsynlige tilfældigheder. Det tog de som bevis for at inspirerede oplysninger i kodeform bevidst var blevet nedfældet i Første Mosebog for tusinder af år siden.

Drosnin byggede videre på denne metode og foretog sine egne forsøg med at afdække skjulte oplysninger i Mosebøgerne. Ifølge Drosnin selv fandt han navnet Yitzhak Rabin i bibelteksten ved at udvælge bogstaver med et interval på 4772. Da han opstillede teksten i linjer på 4772 bogstaver, konstaterede han at Rabins navn læst lodret skar en linje fra Femte Mosebog 4:42 (læst vandret) som han oversatte med „attentatmand vil forøve attentat“.

I virkeligheden omtaler Femte Mosebog 4:42 en uagtsom manddraber. Af den grund har mange kritiseret Drosnins vilkårlige fortolkning og hævdet at man ved hjælp af hans uvidenskabelige fremgangsmåder kunne finde lignende budskaber i en hvilken som helst tekst. Drosnin fastholdt imidlertid sin påstand og foreslog med følgende ord at man lod det komme an på en prøve: „Når mine kritikere finder et kodet budskab om snigmordet på en ministerpræsident i [romanen] Moby Dick, vil jeg tro dem.“

Bevis på inspiration?

Professor Brendan McKay ved Afdelingen for Computervidenskab ved Australiens Nationale Universitet tog Drosnin på ordet og gennemsøgte ved hjælp af computerprogrammer den engelske udgave af Moby Dick grundigt. * McKay hævder at han ved hjælp af Drosnins fremgangsmåde har fundet „forudsigelser“ af attentaterne på Indira Gandhi, Martin Luther King, John F. Kennedy, Abraham Lincoln og andre. Ifølge eget udsagn opdagede McKay desuden at også Moby Dick „profeterede“ om mordet på Yitzhak Rabin.

Professor McKay og hans medarbejdere har også set nærmere på Første Mosebogs ordlyd og sat spørgsmålstegn ved de konklusioner som Rips og hans medarbejdere har draget af deres eksperimenter. Indvendingen går på at resultaterne ikke så meget skyldes at teksten indeholder et kryptisk budskab, som at forskerne har benyttet en metode der tjente deres hensigt. Resultaterne er blevet bearbejdet efter forgodtbefindende, lyder det. Sagkundskaben debatterer stadig emnet.

Påstanden om at budskaber i kodeform forsætligt blev indlemmet i De Hebraiske Skrifters „standardtekst“ eller „grundtekst“, rejser endnu et spørgsmål. Rips og hans medarbejdere siger at den tekst de har gennemsøgt, er „den almindeligt anerkendte standardtekst til Første Mosebog“. Drosnin skriver: „Alle eksisterende versioner af Bibelen på det hebraiske grundsprog er enslydende, bogstav for bogstav.“ Forholder det sig sådan? Faktisk eksisterer der ingen „standardtekst“ til De Hebraiske Skrifter; der findes forskellige tekstudgaver som er udarbejdet på grundlag af forskellige gamle håndskrifter. Det bibelske budskab er det samme, men de enkelte håndskrifter er ikke enslydende bogstav for bogstav.

Mange nyere oversættelser er udarbejdet på grundlag af Codex Leningradensis, en afskrift fra omkring år 1000 e.v.t. Det er det ældste masoretiske håndskrift indeholdende en komplet udgave af De Hebraiske Skrifter. Rips og Drosnin har imidlertid benyttet den såkaldte Koren-udgave som tekstgrundlag. Shlomo Sternberg, der er ortodoks rabbiner og matematiker ved Harvard-universitetet,  oplyser at Codex Leningradensis alene i Femte Mosebog „afviger fra Koren-udgaven, som Drosnin benyttede, med 41 bogstaver“. Dødehavsrullerne indbefatter afsnit af bibelteksten der er skrevet for over 2000 år siden, og skrivemåden heri afviger ofte væsentligt fra de senere masoretiske tekster. I nogle ruller blev der indføjet et større antal bogstaver for at angive vokaler, eftersom man endnu ikke havde fundet på at bruge vokalpunkter. Andre ruller indeholder færre bogstaver. En sammenligning af alle eksisterende bibelhåndskrifter viser at Bibelens betydningsindhold er overleveret uforandret, men også at de forskellige håndskrifter indbyrdes afviger fra hinanden med hensyn til stavemåden og antallet af bogstaver.

Hvis der skal være mening i at udlede et skjult budskab af Bibelen, må dets ordlyd være endegyldigt fastlagt. En afvigelse på blot ét bogstav griber ind i bogstavfølgen og dermed et eventuelt budskab. Gud har bevaret sit budskab i Bibelen, men han har ikke bevaret hvert eneste bogstav intakt, som om han gik op i sådanne bagateller som ændringer i stavemåder gennem mange hundrede år. Den omstændighed tyder ikke på at han har indlagt et skjult budskab i Bibelen. — Esajas 40:8; 1 Peter 1:24, 25.

Ville et skjult budskab i Bibelen tjene noget formål?

Apostelen Paulus gav klart udtryk for at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning“. (2 Timoteus 3:16, 17) Bibelens tydelige og utilslørede budskab er ikke svært at fatte eller efterleve, men mange vælger at ignorere det. (5 Mosebog 30:11-14) Dens utvetydige profetier giver et urokkeligt grundlag for at tro at den er inspireret af Gud. * I modsætning til skjulte budskaber er Bibelens profetier ikke præget af vilkårlighed, og de ’udspringer ikke af nogen privat fortolkning’. — 2 Peter 1:19-21.

Apostelen Peter skrev: „Det var jo ikke snedigt opfundne fabler vi fulgte da vi gjorde jer bekendt med vor Herre Jesu Kristi kraft og nærværelse.“ (2 Peter 1:16) Den opfattelse at Bibelen indeholder et skjult budskab, har sine rødder i jødisk mysticisme, der benytter „snedigt opfundne“ metoder som tilslører og forvrænger den lettilgængelige betydning af Bibelens inspirerede indhold. De Hebraiske Skrifter fordømmer uden omsvøb at man giver sig af med mysticisme. — 5 Mosebog 13:1-5; 18:9-13.

Vi har grund til at glæde os over Bibelens klare budskab og vejledning, som kan hjælpe os til at lære Gud at kende. Det er langt bedre end at prøve at lære Skaberen at kende ved at søge efter skjulte budskaber der er et produkt af privat fortolkning og computerstøttet gætteværk. — Mattæus 7:24, 25.

[Fodnoter]

^ par. 9 Hebraiske bogstaver har også talværdi. Derfor blev disse dateringer foretaget på grundlag af bibeltekstens bogstaver, ikke taltegn.

^ par. 13 Det hebraiske alfabet har ingen bogstaver for vokaler; de indføjes af læseren ud fra sammenhængen. Hvis man ser bort fra sammenhængen, kan man forandre et ords betydning fuldstændigt ved at indføje forskellige vokaler. Det lader sig ikke gøre på dansk og andre sprog der har vokaler, hvilket ville gøre en sådan søgning langt mere vanskelig og restriktiv.

^ par. 19 Yderligere begrundelser for at Bibelen er inspireret, og flere oplysninger om dens profetier kan findes i brochuren En bog for alle mennesker, som er udgivet af Jehovas Vidner.