Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad du bør vide om heksekunst

Hvad du bør vide om heksekunst

 Hvad du bør vide om heksekunst

DEN moderne heksekunst er svær at definere, hvilket skyldes at de der praktiserer den, er meget forskellige. De anerkender ingen central myndighed, lære eller hellig bog til at skabe enhed i troen. Heksekunstens udøvere har også forskellige traditioner, organisationsformer, ritualer og meninger om hvilke guddomme der skal tilbedes. En forfatter siger: „Den okkulte verden er et supermarked af religiøse opfattelser som står til fri afbenyttelse for enhver.“ En anden siger: „De fleste nyhedninger er uenige om stort set alt.“

For mange udgør modsigelserne dog ikke noget problem. En håndbog for hekse siger: „Når du står over for tilsyneladende selvmodsigende oplysninger, bør du undersøge disse oplysninger og bestemme dig for hvilke du vil bruge. Lyt til din intuition. Du kan med andre ord vælge og vrage mellem samtlige ritualbøger for at finde frem til det som føles rigtigt for dig.“

De der erkender at der findes en sandhed, kan dog ikke gå ind for en sådan holdning. Sandhed er det der stemmer med kendsgerninger eller realiteter. Noget er ikke sandt blot fordi man føler, håber eller tror at det er sandt. For eksempel mente læger engang at de kunne helbrede lungebetændelse ved at skære en levende kylling i to dele som de derefter lagde på patientens brystkasse. Mange patienter har uden tvivl oprigtigt troet på at denne behandling ville helbrede dem. Men deres opfattelser og forhåbninger stemte ikke med kendsgerningerne — en sådan behandlingsmetode kan ikke helbrede lungebetændelse. Mennesker skaber ikke sandhed; de prøver at forstå den.

Bibelen gør krav på at indeholde sandheden om åndelige anliggender. Da Jesus Kristus var på jorden, sagde han i en bøn til sin Fader: „Dit ord er sandhed.“ (Johannes 17:17) Apostelen Paulus skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Timoteus 3:16) Det vil mange der praktiserer heksekunst, benægte. I stedet søger de inspiration og vejledning i myter, gamle religioner og science fiction. Men er det ikke rimeligt i det mindste at overveje hvad Bibelen siger? Den anerkendes jo næsten overalt som en hellig bog og er et af de ældste eksisterende religiøse skrifter. Selv om Bibelen blev skrevet over en periode på 1600 år, er den konsekvent i sin lære. Lad os sammenligne Bibelens  lære med nogle fremherskende opfattelser blandt fortalerne for heksekunsten.

Hvem befinder sig i åndeverdenen?

Et grundlæggende spørgsmål man kunne stille i forbindelse med menneskets søgen efter åndelig forståelse, er: Hvem befinder sig i åndeverdenen? De fleste nyhekse er tilhængere af en naturorienteret, polyteistisk religion, men nogle tilbeder en modergudinde der har en tredobbelt rolle som jomfru, moder og gammel kone, hvilket repræsenterer de grundlæggende stadier i livet. Hendes elsker er en gud med horn. Andre hekse tilbeder en guddom bestående af en gud og en gudinde. En forfatter siger: „Gudinden og Gud ses som et udtryk for de feminine og de maskuline kræfter i naturen. Hver [har] nogle særegne egenskaber der i forening resulterer i den harmoniske skabelse af liv.“ En anden autoritet skriver: „Et af de vigtigste valg inden for heksekunsten er ens valg af de gudeskikkelser (guder/gudinder) man vil arbejde sammen med. . . . Kraften har givet én frihed til at vælge og siden ære den form for det guddommelige som man selv foretrækker.“

Ingen af disse opfattelser finder støtte i Bibelen. Jesus Kristus viede hele sin jordiske tjeneste til at fortælle andre om Jehova, „den eneste sande Gud“. (Johannes 17:3) Bibelen siger: „Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål, og han er mere frygtindgydende end alle andre guder. For alle folkeslagenes guder er afguder.“ — 1 Krønikebog 16:25, 26.

Hvordan ser nutidens hekse på Djævelen? Webster’s Ninth New Collegiate Dictionary definerer det engelske ord for heksekunst som „kommunikation med djævelen“. Det er dog nok de færreste hekse der vil acceptere denne definition, da mange af dem benægter Satan Djævelens eksistens. En ung kvinde der i avisen The Irish Times beskrives som „en højtstående heks og leder af en af Irlands største heksesabbatter“, siger: „At tro på Djævelen forudsætter at man anerkender kristendommen . . . [Djævelen] kan ikke eksistere i et univers hvor der ikke er nogen Gud.“

Bibelen bekræfter at Djævelen eksisterer, og den giver ham skylden for mange af de lidelser og problemer der er på jorden i dag. (Åbenbaringen 12:12) Jesus lærte ikke alene at Djævelen eksisterer, men også at man ubevidst kunne komme til at gå hans ærinde. For eksempel hævdede de selvretfærdige religiøse ledere i det første århundrede at de på en vis måde var sønner af Gud, og de mente at de gjorde Guds vilje. Jesus, som kunne se hvad der boede i deres hjerte, så anderledes på det. Han sagde ligeud til dem: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker.“ (Johannes 8:44) I den bog i Bibelen der kaldes Åbenbaringen, siges der endvidere at Djævelen „vildleder hele den beboede jord“. — Åbenbaringen 12:9.

Findes der „god magi“?

Magi er naturligvis altid blevet forbundet med det okkulte. * Mange både i fortiden og nutiden har ment at den magi der praktiseres af hekse, har til hensigt at skade andre. Hekse tilskrives magt til at udsætte deres medmennesker  for smerte og død ved hjælp af magi. Hekse har ofte fået skyld for utallige ulykker, deriblandt sygdom, død og fejlslagen høst.

Nutidens hekse afviser på det kraftigste sådanne beskyldninger. De fleste af dem erkender at der findes onde hekse, men fastholder at den magi de selv udøver, bruges til gavn, og ikke til skade, for andre. Wiccans lærer at magiens virkninger vender trefoldigt tilbage til den person der praktiserer den, hvilket afskrækker mange fra at nedkalde forbandelser. Som eksempler på den såkaldt velgørende magi kan nævnes besværgelser der skulle virke beskyttende, rense hjem for onde kræfter som de forrige beboere har efterladt sig, få en anden person til at forelske sig i én, fremme helbredelse og sikre et godt helbred, forhindre at man mister sit arbejde, og hjælpe én til at tjene penge. I betragtning af de mange kræfter der tilskrives heksekunsten, er det ikke overraskende at den er blevet så populær.

Bibelen skelner imidlertid ikke mellem god og ond magi. I den lov der blev givet Moses, gjorde Gud sit standpunkt klart. Han sagde: „I må ikke øve magi.“ (3 Mosebog 19:26) Andetsteds i Bibelen står der: „Der må ingen findes hos dig som . . . øver magi, tager varsler eller er troldmand, eller som binder andre med en besværgelse eller som spørger et åndemedium . . . til råds.“ — 5 Mosebog 18:10, 11.

Gud sagde ikke dette for at berøve os noget der kunne gavne os. Jehova gav sit folk, israelitterne, disse love fordi han elskede dem og ikke ønskede at de skulle blive trælbundet af frygt og overtro. Han opfordrer i stedet sine tjenere til at henvende sig til ham og bede om det de behøver. Han er giveren af „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. (Jakob 1:17) Apostelen Johannes gav sine medtroende denne forsikring: „Hvad vi end beder om, får vi fra [Gud], fordi vi holder hans bud og gør det der er tiltalende i hans øjne.“ — 1 Johannes 3:22.

Onde ånder

Mange hekse er enige med Bibelen på ét punkt, nemlig at der findes onde ånder. En fortaler for heksekunst skriver advarende i et essay: „Genfærdene er derude: De eksisterer; de er levende skabninger i den usynlige verden der svarer til vores egen. . . . Udtrykkene ’djævel’, ’ond ånd’ og ’dæmon’ er ret nøjagtige. De er meget stærke. . . . De mest intelligente af dem . . . er i stand til (hvis nogen er hjælpsom nok til at åbne døren for dem) at begive sig ind i vores verden. . . . De kan tage bolig  i mennesker . . . og endog udøve en vis magt over os. Ja, det forholder sig nøjagtig som de gamle beretninger om dæmonbesættelser.“

På Bibelens tid blev dæmonbesatte plaget af ånderne på forskellige måder. Nogle var stumme, nogle var blinde, nogle var som sindssyge, og nogle havde overmenneskelige kræfter. (Mattæus 9:32; 12:22; 17:15, 18; Markus 5:2-5; Lukas 8:29; 9:42; 11:14; Apostelgerninger 19:16) Undertiden blev de besattes kvaler forstærket når mange dæmoner tog bolig i dem på én gang. (Lukas 8:2, 30) Det er derfor af gode grunde at Jehova advarer folk mod at have noget med heksekunst og andre former for okkultisme at gøre.

Religion baseret på sandhed

Mange føler sig tiltrukket af heksekunsten fordi den synes at være en harmløs og positiv naturreligion. I nogle samfund er hekseri blevet almindeligt anerkendt. Det er ikke noget man frygter, måske snarere noget man forfladiger. I et miljø hvor religiøs tolerance forleder mange til at tro på selv det mest bizarre, har heksekunsten fået et mere respektabelt image.

Verden er blevet et supermarked af religiøse opfattelser hvorfra man frit kan vælge dén man føler passer til ens behov — næsten ligesom når man køber sko. Men ifølge Jesus er der kun to muligheder at vælge imellem. Han sagde: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) Vi er naturligvis frit stillet til at vælge hvilken vej vi vil følge. Men da det er vores evige velfærd der står på spil, har vores valg afgørende betydning. For at få åndelig oplysning må vi følge sandhedens vej — den vej som man kun kan finde i Guds ord, Bibelen.

[Fodnote]

^ par. 12 Se artiklen „Er der nogen fare ved at lave tryllekunster?“ i Vågn op! for 8. september 1993.

[Illustration på side 5]

Mange betragter heksekunsten som en harmløs naturreligion

[Illustration på side 6]

Magi er altid blevet forbundet med det okkulte

[Illustration på side 6]

Går nutidens hekse ubevidst Djævelens ærinde?

[Illustrationer på side 7]

Sandhedens vej findes i Bibelen