Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En retskaffen mand som tog imod vejledning

En retskaffen mand som tog imod vejledning

 En retskaffen mand som tog imod vejledning

„ZAMBIAS krokodiller æder 30 mennesker om måneden.“ Sådan stod der for nogle år siden i en afrikansk avis. Ifølge en zoolog som fangede disse krybdyr for at holde dem under observation, „skulle der 12 mand til for at holde én krokodille“. Med sin kraftige hale og sine store kæber er krokodillen et skrækindjagende dyr.

Idet Skaberen tilsyneladende refererede til krokodillen med betegnelsen „Livjatan“, brugte han denne „konge over alle de stolte dyr“ til at give sin tjener Job en vigtig lektion. (Job 41:1, 34) Dette fandt sted for cirka 3500 år siden i landet Uz, sandsynligvis et sted i det nordlige Arabien. I sin beskrivelse af krokodillen sagde Gud til Job: „Ingen er dristig nok til at tirre den. Så hvem kan stå sig mod mig?“ (Job 41:10) Hvis man er bange for krokodillen, hvor meget mere skulle man så ikke frygte at tale imod dens Skaber? Job viste at han havde forstået denne lektion ved at indrømme sin fejl. — Job 42:1-6.

Når talen falder på Job, kommer vi måske til at tænke på det gode eksempel han satte ved trofast at holde ud under prøvelser. (Jakob 5:11) I virkeligheden glædede Jehova sig over Job allerede før hans tro blev sat på en alvorlig prøve. Ifølge Guds egen vurdering var der på det tidspunkt „ingen som han på jorden: en uangribelig og retskaffen mand som frygter Gud og viger fra det onde“. (Job 1:8) Vi bør føle os tilskyndet til at lære mere om Job eftersom vi ved at gøre det vil få en bedre forståelse af hvordan også vi kan behage Gud.

Forholdet til Gud kom først

Job var en velhavende mand. Ud over det guld han ejede, havde han 7000 får, 3000 kameler, 500 hunæsler, 1000 stykker hornkvæg og en stor mængde tjenestefolk. (Job 1:3) Men Job satte sin lid til Jehova, ikke til rigdom. Han ræsonnerede som så: „Hvis jeg har sat min lid til guld og sagt til guldet: ’Du er min fortrøstning!’ hvis jeg har frydet mig over mine mange midler og over at min hånd fandt meget gods . . ., ville  også dét være en misgerning som måtte bringes for dommerne, for jeg havde da fornægtet den sande Gud i det høje.“ (Job 31:24-28) Vi bør ligesom Job prioritere vort forhold til Gud langt højere end materielle værdier.

Behandlede sine medmennesker retfærdigt

Hvordan behandlede Job sine tjenestefolk? Ifølge hans egne udtalelser opfattede de ham som retfærdig og imødekommende: „Hvis jeg har afvist min træls ret, eller min trælkvindes, i deres retssag mod mig, hvad vil jeg da gøre når Gud står frem? Og hvad kan jeg svare ham når han kræver mig til regnskab?“ (Job 31:13, 14) Job værdsatte Jehovas barmhjertighed og behandlede derfor sine trælle barmhjertigt. Han var et godt eksempel, især for dem der fører tilsyn i den kristne menighed. De må også være retfærdige, upartiske og imødekommende.

Job viste også interesse for dem der ikke hørte til hans husstand. Denne omsorg for andre kom til udtryk i følgende udtalelse: „Hvis jeg har nægtet de ringe noget de ønskede, eller ladet enkens øjne hentæres . . . hvis jeg svang min hånd mod den faderløse når jeg kunne se at han behøvede min hjælp i porten, lad da mit skulderblad falde af skulderen og min arm blive brækket af ved overarmsknoglen.“ (Job 31:16-22) Hvis vi kender nogle fra vores egen menighed som er udsat for trængsler eller på anden måde dårligt stillede, bør vi være lige så betænksomme over for dem.

Som følge af Jobs uselviske interesse for andre var han gæstfri over for fremmede. Han kunne med rette sige: „Ingen tilrejsende har måttet tilbringe natten udenfor; mine døre lod jeg stå åbne mod stien.“ (Job 31:32) Job satte et godt eksempel for Guds tjenere i dag. Når nogle som for nylig er blevet interesserede i Bibelens sandheder, begynder at komme i rigssalen, kan en gæstfri modtagelse bidrage til at de gør åndelige fremskridt. Og naturligvis skal vi også vise gæstfrihed over for rejsende tilsynsmænd og andre kristne. — 1 Peter 4:9; 3 Johannes 5-8.

Job havde også den rigtige indstilling til sine fjender. Hvis nogle som hadede ham, blev ramt af ulykke, glædede han sig ikke over det. (Job 31:29, 30) Han var tværtimod villig til at gøre godt mod dem, sådan som det synes at fremgå af hans villighed til at bede for sine tre falske trøstere. — Job 16:2; 42:8, 9; jævnfør Mattæus 5:43-48.

En god kønsmoral

Job var loyal mod sin ægtefælle og tillod aldrig at der i hans hjerte udviklede sig upassende følelser for en anden kvinde. Han sagde: „Jeg har sluttet en  pagt med mine øjne, så hvordan kunne jeg fæste mit blik på en jomfru? Hvis mit hjerte har ladet sig lokke mod en kvinde, og jeg lå på lur ved min næstes indgang, lad da min hustru dreje kværnen for en anden og lad andre bøje sig over hende. For det ville være skamløshed, ja, det ville være en misgerning som måtte bringes for dommerne.“ — Job 31:1, 9-11.

Job lod ikke umoralske ønsker fordærve sit hjerte. Han fulgte en retskaffen vej. Det er fuldt forståeligt at Jehova Gud fandt behag i denne trofaste mand som modstod umoralske fristelser. — Mattæus 5:27-30.

Opmærksom på familiens åndelighed

Af og til holdt Jobs sønner fest hos hinanden, og ved disse fester var alle Jobs sønner og døtre til stede. Når festdagene var forbi, var Job meget bekymret for om hans børn på en eller anden måde skulle have syndet mod Jehova. Ifølge den bibelske beretning gjorde Job derfor følgende: „Når festdagene havde været hele turen rundt, sendte Job bud og helligede dem; og han stod op tidligt om morgenen og ofrede brændofre i et antal som svarede til dem alle. ’For,’ sagde Job, ’måske har mine sønner syndet og forbandet Gud i deres hjerte.’“ (Job 1:4, 5) At det lå Job så stærkt på sinde at familiens medlemmer havde ærefrygt for Jehova og vandrede på hans veje, må have gjort et stort indtryk på hans familie.

I dag er der behov for at kristne familieoverhoveder underviser deres familier i hvad Guds ord, Bibelen, siger. (1 Timoteus 5:8) Det er også passende at bede for sine familiemedlemmer. — Romerne 12:12.

Holdt trofast ud under prøvelser

De fleste bibellæsere kender de alvorlige prøvelser Job blev udsat for. Satan havde påstået at Job ville forbande Gud hvis han blev udsat for trængsler. Jehova tog imod denne udfordring, og Satan bragte med det samme ulykke over Job. Han mistede hele sin besætning. Endnu værre var det naturligvis at alle hans børn døde. Kort efter slog Satan Job med ondartede bylder fra isse til fod. — Job, kapitlerne 1 og 2.

Hvordan gik det Job? Da hans hustru opfordrede ham til at forbande Gud, sagde han: „Du taler som en af de uforstandige kvinder taler. Skal vi blot tage imod det gode fra den sande Gud og ikke tage imod det dårlige?“ Og den bibelske beretning tilføjer: „I alt dette syndede Job ikke med sine læber.“ (Job 2:10) Job holdt altså trofast ud og beviste dermed at Satan var en løgner. Lad os på samme måde holde ud under prøvelser og bevise at vores tjeneste for Jehova er motiveret af ægte kærlighed til ham. — Mattæus 22:36-38.

Tog ydmygt imod retledning

Selv om Job på mange områder var et godt eksempel, var han ikke fuldkommen. Han sagde selv: „Hvem kan frembringe en ren af en uren? Ikke én.“ (Job 14:4; Romerne 5:12) Når Gud sagde at Job var uangribelig, gjaldt det altså i den forstand at han levede op til alt det Gud forventede af en af sine ufuldkomne, syndige tjenere på jorden. Det er til stor opmuntring at tænke på.

Job holdt ud under sine prøvelser, men de afslørede en svaghed. Efter at have hørt om alle de ulykker der havde ramt Job, kom tre såkaldte trøstere for at besøge ham. (Job 2:11-13) De hævdede at Jehova straffede Job fordi han havde begået alvorlige synder. Naturligvis følte Job sig såret over disse falske beskyldninger, og han prøvede ihærdigt at forsvare sig. Men under bestræbelserne for at retfærdiggøre sig selv gik han for vidt. Indirekte sagde han endda at han var mere retfærdig end Gud. — Job 35:2, 3.

Gud elskede Job og fik derfor en ung mand til at påpege at Job tog fejl. Beretningen fortæller: „Vreden blussede op i Elihu . . . Hans vrede blussede op mod Job fordi han retfærdiggjorde sin egen sjæl i stedet for Gud.“ Elihu havde nemlig lagt mærke til at Job havde sagt: „Jeg har ret, men Gud har afvist min ret.“ (Job 32:2; 34:5) Men Elihu kom ikke til samme slutning som de tre „trøstere“, der fejlagtigt konkluderede at Gud straffede Job på grund af hans synder. Elihu gav i stedet udtryk for tillid til at Job var trofast, og gav ham følgende råd: „Retssagen  ligger foran [Jehova], så du bør vente tålmodigt på ham.“ Job burde have ventet på Jehova i stedet for overilet at tale til sit eget forsvar. Elihu forsikrede Job: „Ret og sand retfærdighed ringeagter [Gud] ikke.“ — Job 35:14; 37:23.

Jobs tankegang måtte korrigeres. Jehova gav ham derfor en lektion i menneskets lidenhed sammenlignet med Guds storhed. Jehova henviste til jorden, havet, stjernehimmelen, dyrene og mange andre af skaberværkets undere. Til sidst talte Gud om Livjatan — krokodillen. Job tog ydmygt imod vejledningen, så også på dette område satte han et godt eksempel.

Selv om vi yder en god indsats i tjenesten for Jehova, vil vi begå fejl. Hvis der er tale om en alvorlig fejl, vil Jehova måske retlede os på en eller anden måde. (Ordsprogene 3:11, 12) Måske kommer vi til at tænke på et skriftsted som giver os dårlig samvittighed. Måske støder vi på noget i Vagttårnet eller en anden af publikationerne som viser at vi har gjort noget forkert. Det er også muligt at en af vore medkristne venligt gør os opmærksom på et bibelsk princip som vi ikke lever op til. Hvordan reagerer vi på en sådan retledning? Job viste at han havde en angrende indstilling med ordene: „Jeg [tager] det i mig og angrer i støv og aske.“ — Job 42:6.

Belønnet af Jehova

Jehova belønnede sin tjener Job ved at lade ham leve yderligere 140 år. I løbet af den tid fik Job langt mere end han havde mistet. Og selv om Job til sidst døde, vil han helt sikkert få en opstandelse i Guds nye verden. — Job 42:12-17; Ezekiel 14:14; Johannes 5:28, 29; 2 Peter 3:13.

Hvis vi tjener Jehova loyalt og tager imod den bibelske retledning vi på forskellig vis får, kan vi også være forvissede om at vi vil opnå hans gunst og velsignelse. På den måde kan vi få et sikkert håb om at komme til at leve i Guds nye verden. Og hvad der er endnu vigtigere: Vi vil ære Jehova. Vores trofaste adfærd vil blive belønnet, og den vil være med til at bevise at Guds folk ikke tjener ham af selviske grunde, men fordi de elsker ham af hele deres hjerte. Det er et stort privilegium at vi kan glæde Jehovas hjerte ligesom Job, der ydmygt tog imod vejledning. — Ordsprogene 27:11.

[Illustrationer på side 26]

Job viste kærlig omsorg for forældreløse, enker og andre

[Illustrationer på side 28]

Job blev rigt belønnet fordi han ydmygt tog imod vejledning