Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Det kristne håb forkyndes for andre i Senegal

Det kristne håb forkyndes for andre i Senegal

 Vi hører til dem som har tro

Det kristne håb forkyndes for andre i Senegal

HELT fra gammel tid har fisk været en vigtig næringskilde. Man har fisket i verdens have, søer og floder i tusinder af år. Nogle af Jesu Kristi apostle var fiskere og fiskede i Galilæas Sø. Men Jesus lærte dem en helt anden form for fiskeri. Det var et åndeligt fiskeri som ikke kun gavnede fiskerne, men også fiskene.

I denne forbindelse sagde Jesus til Peter, som var fisker: „Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.“ (Lukas 5:10) Denne åndelige form for fiskeri udføres i dag i mere end 230 lande, også i Senegal. (Mattæus 24:14) Vore dages „menneskefiskere“ giver frygtløst andre del i det kristne håb. — Mattæus 4:19.

Senegal ligger på Afrikas vestligste punkt. Landet omfatter ørkenområder der i nord grænser op til Sahara og mod syd til Casamanceregionens fugtige skovområder. I Senegal mærker man ørkenens svidende tørre vinde, men også Atlanterhavets forfriskende kølige briser. Befolkningen, som tæller mere end ni millioner, er kendt for sin gæstfrihed. Kun de færreste bekender sig til kristendommen. Mange er fårehyrder; andre røgter kvæg, kameler og geder. Der er også landmænd, som dyrker jordnødder, bomuld og ris. Og så er der fiskere, som bringer net fulde af fisk ind fra Atlanterhavet og fra de vandrige floder der bugter sig gennem landet. Fiskeriet har stor betydning for Senegals økonomi. Nationalretten, den berømte ceebu jën, består af ris, fisk og grøntsager og er meget velsmagende.

„Menneskefiskere“

Der er 863 nidkære forkyndere af Guds rige i Senegal. Her begyndte det åndelige fiskeri tidligt i 1950’erne. I 1965 åbnede Vagttårnets Selskab et afdelingskontor i hovedstaden Dakar, og „fiskere“ i form af missionærer begyndte at ankomme fra mange fjerne lande. „Fiskeriet“ begyndte, og arbejdet med at forkynde det kristne håb i Senegal gik støt fremad. Med tiden byggede man et nyt afdelingskontor i Almadies i udkanten af Dakar, og i juni 1999 blev det indviet til Jehova. Det var en glædelig begivenhed.

En udfordring at tage imod sandheden

Folk med enhver tænkelig baggrund bliver regelmæssigt besøgt, og nogle har reageret positivt på det håb Bibelen giver. Mange har slet intet kendskab til Bibelen, men glæder sig når de hører at Jehova Gud snart vil opfylde de løfter han gav de trofaste profeter i fortiden.

Det kræver ofte mod at stå op for de kristne principper, især når familietraditioner og skikke gør sig gældende. For eksempel er polygami udbredt i Senegal. I ét tilfælde havde en mand to koner da han begyndte at studere Bibelen. Havde han mod til at anerkende sandheden fra Bibelen og indrette sit liv efter Guds ord, som siger at en mand kun må have én kone? (1 Timoteus 3:2) Og ville han beholde sin ungdomshustru, hende han ægtede først? Det gjorde han, og han tjener nu som en nidkær ældste i en af de store menigheder i Dakar. Hans første kone samt alle hans 12 børn, de 10 med hans første kone og de 2 med hans forhenværende anden kone, har også taget imod sandheden.

Analfabetisme hindrer også mange i at tage imod det kristne håb. Vil det sige at en analfabet ikke kan tage imod sandheden og følge den? Slet ikke. Det er Marie, en travl mor med otte mindreårige børn, et godt eksempel på. Hun indså hurtigt nødvendigheden af at drøfte et stykke fra Bibelen med sine børn hver dag inden de skal i skole og hun på arbejde. Men hvordan bærer hun sig ad når hun ikke kan læse? Tidligt hver morgen stiller hun sig op foran sit hus  med dagsteksthæftet og spørger de forbipasserende om de kan læse. Når der kommer en som kan, rækker hun hæftet frem og siger indtrængende: „Jeg kan ikke læse. Vil du ikke nok læse dette stykke for mig i dag?“ Og så lytter hun opmærksomt til oplæsningen. Derefter takker hun oplæseren, skynder sig ind i huset og får en livlig snak om dagens tekst med børnene inden de skal i skole.

Alle slags mennesker lytter

I Senegal støder man ofte på folk som sidder på gaden og sælger fisk, grøntsager eller frugt, eller som læner sig op ad et majestætisk baobabtræ og drikker en lidt bitter grøn te som hedder ataya. To brødre der besluttede at forkynde den gode nyhed for alle de mødte, talte med en uarbejdsdygtig mand som tiggede på gaden. Efter en hilsen sagde de: „Der er mange der giver dig penge, uden at stoppe op for at tale med dig. Vi er kommet for at tale med dig om noget meget vigtigt der berører din fremtid.“ Tiggeren blev forbavset. „Vi vil gerne stille dig et spørgsmål,“ fortsatte brødrene. „Hvorfor tror du der er så megen lidelse i verden?“ „Det er Guds vilje,“ svarede tiggeren.

Brødrene ræsonnerede med ham ud fra Skrifterne og forklarede Åbenbaringen 21:4. Da tiggeren hørte om det håb Bibelen giver, og forstod at der var nogen der var så interesserede i ham at de stoppede op for at fortælle ham om det, fik han tårer i øjnene. I stedet for at tigge brødrene om penge tilbød han dem nu alle de penge han havde i sin tiggerskål. Han nødte dem så meget at det tiltrak sig de forbipasserendes opmærksomhed. Kun med stort besvær fik brødrene ham overtalt til at beholde sine penge. Det accepterede han til sidst på den betingelse at de opsøgte ham igen.

Det store universitet i Dakar bidrager også til fangsten i det åndelige fiskenet. En lægestuderende ved navn Jean-Louis begyndte at undersøge Bibelen. Han kunne hurtigt se at det var sandheden, indviede sig til Jehova og blev døbt. Hans ønske var at tjene Gud som pioner, men han holdt også meget af at læse medicin. På grund af en kontrakt han havde med sit hjemland, var han forpligtet til at gøre sine studier færdige. Han begyndte derfor som hjælpepioner mens han endnu studerede. Kort efter at han fik sin embedseksamen, blev han indbudt til at tjene på et stort betelhjem i Afrika som læge for familien. En anden ung mand som blev truffet på universitetet i Dakar, er nu også kommet på Betel i sit hjemland.

Det åndelige fiskeri i Senegal lønner sig. Jehovas Vidners bibelske publikationer er meget værdsat og findes nu på det lokale sprog wolof. Mange oprigtige mennesker reagerer med taknemmelighed på at den gode nyhed forkyndes på deres modersmål. Med Jehovas velsignelse vil fangsten af symbolske fisk blive endnu større, for de nidkære „menneskefiskere“ i Senegal fortsætter frimodigt og i tro med at fortælle andre om det kristne håb.

[Kort/illustration på side 31]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

SENEGAL

[Illustration]

Det kristne håb forkyndes for andre i Senegal

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.