Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hold dig ude af farezonen!

Hold dig ude af farezonen!

 Hold dig ude af farezonen!

DET er vulkanologernes opgave at gøre iagttagelser, vurdere signalerne og derpå advare om forestående vulkanudbrud. (Da først vulkanen Fugen kom i udbrud, måtte politiet holde folk ude af farezonen.) På samme måde iagttager de der studerer Bibelen, tegnet på „afslutningen på tingenes ordning“ og advarer andre om den overhængende fare. — Mattæus 24:3.

I det samme kapitel i Bibelen som advarer os om den forestående globale katastrofe, kan vi læse denne skildring af de begivenheder som fører frem til den: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. . . . Mange falske profeter skal fremstå og vildlede mange; og på grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste. . . . Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:7-14.

Man behøver ikke at være nyhedskommentator for at se at denne profeti er ved at blive opfyldt. Vi har især erfaret opfyldelsen siden 1914. I det 20. århundrede har vi været vidne til to verdenskrige, et stort antal borgerkrige, væbnede konflikter på lokalt plan samt religiøse konflikter og raceuroligheder. Menneskeheden har ikke blot lidt under den fødevaremangel sådanne krige har medført, men også under følgerne af naturkatastrofer. Jordskælv har kostet mange menneskeliv. Der er opstået mange sekter med tvivlsomme ledere og fanatiske tilhængere. „Den tiltagende lovløshed“ har også medført at folk undlader at vise kærlighed, og godt naboskab er ikke længere normen.

Desuden er en anden del af tegnet, det verdensomspændende forkyndelsesarbejde, ved at blive udført. Du behøver blot at blade tilbage til forsiden af dette tidsskrift, og du vil bemærke at ordene „Forkynder af Jehovas rige“ er en del af titlen. Vagttårnet, der udgives  på 132 sprog og har et oplag på mere end 22 millioner, er et af de vigtigste redskaber for dem der forkynder „denne gode nyhed om riget“ på hele den beboede jord. Den gode nyhed omfatter budskabet om at universets Skaber, Jehova Gud, har oprettet et himmelsk rige som vil udslette denne onde tingenes ordning og indføre et paradis på jorden. Ja, tegnet på at Gud snart vil gribe ind, er synligt nu og viser at menneskene i denne tingenes ordning er i overhængende fare. — Jævnfør Andet Timoteusbrev 3:1-5; Andet Petersbrev 3:3, 4; Åbenbaringen 6:1-8.

Jehovas frygtindgydende dag

Hvad vil der ske når tiden er inde til at Jehova fuldbyrder sin dom? Lyt til hans egen malende beskrivelse af det der vil ske: „Og jeg vil give varsler på himmelen og på jorden, blod og ild og røgstøtter. Solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.“ — Joel 2:30, 31.

Vi står umiddelbart over for den dag som er skrækkeligere og mere ødelæggende end noget lokalt vulkanudbrud eller jordskælv. Profeten Zefanias udtaler: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt. . . . Ved hans nidkærheds ild bliver hele jorden fortæret, for han gør ende, ja forfærdende ende, på alle der bor på jorden.“ Selv om „hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag“, er der en måde hvorpå man kan overleve denne frygtindgydende dag. — Zefanias 1:14-18.

Zefanias giver os denne vejledning: „Før Jehovas brændende vrede kommer over jer, før Jehovas vredes dag kommer over jer, søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden . . . Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ (Zefanias 2:2, 3) Vi kan søge tilflugt ved at ’søge Jehova, søge retfærdighed og søge sagtmodighed’. Hvem søger Jehova i dag?

Du forbinder uden tvivl ordet „Jehova“ med Jehovas Vidner på grund af deres forkyndelse. Måske har du fået dette blad af ét af dem. De er kendt for at være borgere der fører et retskaffent liv. De bestræber sig på at iføre sig en ’ny personlighed’, hvilket indebærer at de må opdyrke sagtmodighed. (Kolossenserne 3:8-10) De erkender at dette er et resultat af den oplæring man får i Jehovas synlige organisation, der i hele verden er repræsenteret af lokale menigheder af Jehovas Vidner. Ja, du kan søge tilflugt sammen med ’hele samfundet af brødre’ blandt Jehovas vidner verden over. — 1 Peter 5:9.

Søg tilflugt nu

Hvis vi vil søge tilflugt hos Jehova, må vi være hans venner. Hvad indebærer det? Bibelen svarer: „Ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“ (Jakob 4:4) Hvis vi ønsker at være ven med Gud, må vi frigøre os fra enhver følelsesmæssig tilknytning til den nuværende ugudelige verden, som kendetegnes af en oprørsk holdning over for Gud.

Bibelen giver os følgende formaning: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden. Og verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:15-17) I dag lader de fleste sig lede af kødelige ønsker — et ubehersket seksuelt begær, en grisk stræben efter penge og magtmisbrug. Men hvis man vil være på Jehovas side, må man lade sådanne ønsker bag sig. — Kolossenserne 3:5-8.

Det er muligt at du fra tid til anden har læst i dette blad og er enig i dets udlægning af Bibelens profetier. Alligevel kvier du dig måske ved at tage det næste skridt, nemlig at slutte dig til Jehovas Vidner. Men hvis vi står over for en katastrofe, er det så nok blot at høre advarselen? Som vi kan se af tilfældet  med vulkanudbruddet i Japan, er man nødt til at reagere på advarselen. Husk på at mindst 15 journalister og kamerafolk som havde til hensigt at skaffe sensationsstof, mistede livet. En af fotograferne døde faktisk med fingeren på udløseren. En vulkanolog havde ladet følgende bemærkning falde: „Hvis jeg en dag skulle dø, ville jeg helst dø på randen af en vulkan.“ Han fik præcis den død han ønskede sig. De levede og åndede alle for deres profession. Men de måtte bøde med livet — det var prisen for at ignorere advarselen.

I dag hører mange budskabet om at Gud har besluttet at udslette den nuværende onde tingenes ordning, og de erkender til en vis grad at advarselen er velfunderet. Deres ræsonnement er: ’Måske sker det før eller siden, men ikke i dag.’ De udskyder blot Jehovas dag til et senere tidspunkt, sådan at deres opmærksomhed ikke bliver afledt fra det der i deres øjne er vigtigere lige nu.

Baruk havde en overgang et lignende problem. Baruk var profeten Jeremias’ sekretær og advarede modigt israelitterne om Jerusalems forestående ødelæggelse. Alligevel blev han på et tidspunkt træt af sin opgave og blev derfor irettesat af Jehova: „Du søger dig store ting. Søg dem ikke.“ Hvad enten det drejede sig om rigdom, ære eller materiel tryghed, skulle Baruk ikke ’søge sig store ting’. Han skulle interessere sig for én ting, nemlig at gøre Guds vilje ved at hjælpe folk til at stille sig på Hans side. Som følge heraf ville han få ’sin sjæl som bytte’. (Jeremias 45:1-5) På samme måde burde vi, i stedet for at ’søge os store ting’, søge Jehova, hvilket kan føre til at vi kan redde livet.

Over en halv snes politifolk og mænd fra det frivillige brandvæsen havde vagt da de blev opslugt af den stærkt ophedede masse der strømmede ned fra vulkanen. De prøvede på at hjælpe og beskytte mennesker som var i fare. De var ligesom de velmenende kvinder og mænd der er engagerede i at forbedre denne verden. Men „det der er gjort kroget, kan ikke rettes ud“ — hvor ædle deres motiver end måtte være. (Prædikeren 1:15) Denne ’krogede’ tingenes ordning kan ikke rettes ud. Er det så fornuftigt at gøre sig til „ven med verden“ ved at prøve at redde en verdensomspændende ordning som Gud har besluttet at fjerne?

Efter flugten må man holde sig borte

Én ting er at flygte fra en truet ordning — noget helt andet er at blive ved med at søge den beskyttende omsorg man finder i „hele brodersamfundet“. (1 Peter 2:17) Lad os ikke glemme de landmænd som vendte tilbage for at se til deres marker nær vulkanen Fugen efter at de var blevet evakueret. De var sandsynligvis ivrige efter at vende tilbage til det „normale“ liv de plejede at leve. Men selvfølgelig var det uklogt at vende tilbage. Måske var det ikke første gang de havde overskredet afspærringen. Første gang havde de måske begivet sig ind i det farlige område et kort øjeblik uden at der var sket noget. Anden gang havde de måske opholdt sig der noget længere, stadig uden at der skete noget. Måske var de hurtigt blevet vant til at overskride den beskyttende afspærring, hvilket gjorde dem så dristige at de blev på det truede område.

Jesus Kristus henviste til en lignende situation som ville opstå under „afslutningen på tingenes ordning“. Han sagde: „Som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:3, 38, 39.

Bemærk at Jesus nævnte det at spise, drikke og gifte sig. Ingen af disse ting er i sig selv forkerte i Jehovas øjne. Hvad var det så der var forkert? Folk på Noas tid „gav ikke agt“, for de førte et liv hvor de koncentrerede sig om dagliglivets gøremål. Når man trues af en overhængende fare, kan man ikke leve et „normalt“ liv. Når først man er flygtet eller har skilt sig ud fra den nuværende dødsdømte verden,  må man bekæmpe enhver trang til at gå tilbage for at få visse fordele, hvad det så end er. (1 Korinther 7:31) Måske er du i stand til helt ubemærket at bevæge dig uden for den åndelige sikkerhedszone og komme tilbage i god behold. Men det vil sandsynligvis gøre dig dristig og medføre at du vender tilbage til verden igen for at blive der lidt længere. Snart kunne du få den holdning: „Enden kommer ikke i dag.“

Tænk også på de tre taxachauffører som mistede livet. Da den vulkanske masse flød ned over skråningen, sad de og ventede på journalisterne og kamerafolkene. I dag følger nogle i hælene på andre som har vovet sig tilbage i den gamle verden. Uanset årsagen er risikoen ved at lade sig overtale til at vende tilbage til farezonen alt for stor.

De der omkom under vulkanen Fugens udbrud, havde overskredet afgrænsningen og var gået ind i farezonen. De forventede at vulkanen en dag ville komme i udbrud, men ingen af dem troede at det ville ske netop den dag. Mange iagttager tegnet på afslutningen på tingenes ordning og forventer at Jehovas dag kommer engang, men mener ikke at det vil ske lige med det samme. Nogle mener endog at den dag aldrig vil komme. De der har en sådan holdning, løber en stor risiko.

Apostelen Peter sagde advarende at ’Jehovas dag vil komme som en tyv’. Vi må være årvågne mens vi „venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke“, og ’gøre vort yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred’. (2 Peter 3:10-14) Efter at den nuværende tingenes ordning er blevet udslettet, venter der et jordisk paradis under Guds rige. Vi bør aldrig lade os friste til at gå ind i farezonen, lige meget hvilken undskyldning vi kunne udtænke, for den dag vi overskrider afspærringen og igen bevæger os ind i den gamle verden, kunne netop være Jehovas dag.

Søg tilflugt sammen med Jehovas tjenere, og bliv hos dem.

[Illustrationer på side 7]

Søg tilflugt sammen med Jehovas tjenere, og bliv hos dem

[Kildeangivelse på side 4]

Iwasa/Sipa Press