Føler du dig tilskyndet til at efterligne Jesus?
Føler du dig tilskyndet til at efterligne Jesus?
„Han [så] en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ — MARKUS 6:34.
1. Hvad er årsagen til at mange mennesker har nogle beundringsværdige egenskaber?
OP GENNEM tiden har mange mennesker vist nogle beundringsværdige egenskaber. Det skyldes at Jehova Gud ejer og viser egenskaber som kærlighed, venlighed, gavmildhed og andre egenskaber vi sætter højt. Og eftersom menneskene er skabt i Guds billede, viser mange et vist mål af kærlighed, venlighed, medfølelse og andre gode egenskaber, ligesom de fleste viser at de har en samvittighed. (1 Mosebog 1:26; Romerne 2:14, 15) Men måske har du lagt mærke til at nogle er hurtigere til at vise disse egenskaber end andre?
2. Hvilke gode gerninger udfører nogle, måske i den overbevisning at de efterligner Kristus?
2 Du kender sikkert nogle som ofte besøger og hjælper de syge, viser de handicappede omsorg eller gavmildt hjælper de fattige. Tænk også på dem hvis medfølelse får dem til at bruge deres liv på at arbejde i spedalskhedskolonier eller på børnehjem, eller dem der forsøger at hjælpe flygtninge og hjemløse. Nogle af dem føler uden tvivl at de efterligner Jesus, der satte eksemplet for kristne. Evangelierne fortæller at Jesus kurerede de syge og gav de sultne mad. (Markus 1:34; 8:1-9; Lukas 4:40) Jesu kærlighed, omsorg og medfølelse afspejler „Kristi sind“, og Jesus efterlignede på sin side sin himmelske Fader. — 1 Korinther 2:16.
3. Hvad hører med til at have et ligevægtigt syn på Jesu gode gerninger?
3 Har du nogen sinde tænkt på at mange af dem der i dag er betagede af Jesu kærlighed og medfølelse, overser en vigtig side af Kristi sind? Vi kan lære noget om dette ved at se nærmere på kapitel 6 i Markusevangeliet. Her læser vi at folk kom til Jesus med de syge for at han skulle helbrede dem. Der fortælles også at da Jesus så at de tusinder som havde opsøgt ham, var sultne, sørgede han mirakuløst for mad til dem. (Markus 6:35-44, 54-56) At kurere de syge og give de sultne mad var et enestående udtryk for kærlig medfølelse, men var det hovedsagelig på denne måde Jesus hjalp sine medmennesker? Og hvordan kan vi bedst efterligne hans fuldkomne eksempel i kærlighed, venlighed og medfølelse, ligesom han selv efterlignede Jehova?
Jesus ønskede at dække folks åndelige behov
4. Hvad er baggrunden for beretningen i Markus 6:30-34?
4 Når Jesus havde ondt af dem der kom til ham, var det først og fremmest på grund af deres åndelige behov. Det var vigtigst for Jesus at dække folks åndelige behov, vigtigere end at dække deres fysiske behov. Læg mærke til beretningen i Markus 6:30-34. Den begivenhed der er beskrevet her, fandt sted på bredden af Galilæas Sø, kort tid før påsken i år 32. Apostlene var spændte, og det med god grund. De havde lige været på en lang forkyndertur, og nu kom de til Jesus, uden tvivl ivrige efter at fortælle ham hvordan det var gået. Men folk strømmede til. Der kom så mange at Jesus og apostlene hverken kunne spise eller hvile sig. Jesus sagde derfor til apostlene: „Kom I nu selv med til et øde sted hvor I kan være for jer selv og hvile jer lidt.“ (Markus 6:31) De gik om bord i en båd, sandsynligvis nær Kapernaum, og sejlede til et øde sted på den anden side af Galilæas Sø. Men folkemængden løb langs bredden og ankom før båden. Hvordan reagerede Jesus? Blev han irriteret over at han ikke kunne få lov at være i fred? Nej, slet ikke.
5. Hvordan betragtede Jesus de folkeskarer der opsøgte ham, og hvad gjorde han?
5 Det rørte Jesu hjerte at se denne skare på flere tusind mennesker, deriblandt mange syge, som utålmodigt ventede på ham. (Mattæus 14:14; Markus 6:44) Markus, der fokuserede på hvad der vakte Jesu medfølelse, og hvordan han reagerede, skrev: „Han [så] en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ (Markus 6:34) Jesus så mere end en folkemængde. Han så enkeltpersoner med et åndeligt behov. De var som får der flakkede hjælpeløst om, uden en hyrde der kunne beskytte dem og lede dem til grønne græsgange. Jesus vidste at de følelseskolde religiøse ledere, der burde være omsorgsfulde hyrder, i virkeligheden afskyede de jævne mennesker og forsømte at dække deres åndelige behov. (Ezekiel 34:2-4; Johannes 7:47-49) Sådan var Jesus ikke. Han gjorde det der hjalp dem mest muligt. Han begyndte at lære dem om Guds rige.
6, 7. (a) Hvad viser evangelierne om hvilket behov Jesus anså for vigtigst? (b) Hvilket motiv havde Jesus til at forkynde og undervise?
6 En parallelberetning fortæller om begivenhedernes rækkefølge og giver et fingerpeg om hvad der havde størst betydning. Den er skrevet af Lukas, der var læge og meget interesseret i andres fysiske trivsel. ’Folkeskarerne fulgte efter Jesus. Og han modtog dem venligt og begyndte at tale til dem om Guds rige, og han helbredte dem der trængte til lægedom.’ (Lukas 9:11; Kolossenserne 4:14) Det fremgår ganske vist ikke af hver eneste beretning om miraklerne at Jesus underviste skarerne, men i dette tilfælde nævner Lukas det som det første i sin inspirerede beretning.
7 Dette skriftsted betoner det samme som Markus 6:34. Det fremgår tydeligt af dette vers hvordan Jesu medlidenhed først og fremmest kom til udtryk. Han underviste folk for at dække deres åndelige behov. På et tidligere tidspunkt i sin tjeneste havde Jesus sagt: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ (Lukas 4:43) Man tager imidlertid fejl hvis man tror at Jesus kun forkyndte budskabet om Riget af pligt, som om han rent mekanisk udførte et stykke arbejde. En af de vigtigste grunde til at han forkyndte den gode nyhed for folk, var at han havde dyb medfølelse med dem. Det absolut bedste Jesus kunne gøre for folk — selv de syge, de dæmonbesatte, de fattige og de sultne — var at hjælpe dem til at lære om, tage imod og elske sandheden om Guds rige. Denne sandhed var noget meget centralt på grund af den rolle Riget har i forbindelse med at hævde Jehovas suverænitet og give menneskene varige velsignelser.
8. Hvordan betragtede Jesus sin forkyndelse og undervisning?
8 En af hovedårsagerne til at Jesus kom til jorden, var at han skulle forkynde Riget. Da hans jordiske tjeneste var ved at være forbi, sagde han til Pilatus: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører min røst.“ (Johannes 18:37) I de to foregående artikler så vi at Jesus nærede dybe følelser — han var omsorgsfuld, hensynsfuld, viste andre tillid, var imødekommende og frem for alt kærlig. Det er vigtigt at vi lægger godt mærke til disse sider af hans personlighed hvis vi ønsker at forstå Kristi sind. Det er desuden lige så vigtigt at forstå at det at tilegne sig Kristi sind indebærer at man prioriterer arbejdet med at forkynde og undervise på samme måde som han gjorde.
Han tilskyndede andre til at forkynde
9. Hvem skulle også forkynde og undervise?
9 Det var ikke kun Jesus der skulle vise sin kærlighed og medfølelse ved at give arbejdet med at forkynde og undervise førsteprioritet. Han tilskyndede sine disciple til at opdyrke de samme motiver som han selv havde, og også handle og prioritere på samme måde. Hvad skulle de 12 apostle for eksempel gøre efter at Jesus havde udvalgt dem? Markus 3:14, 15 fortæller: „Han dannede en gruppe på tolv, som han også kaldte ’apostle’, for at de kunne være hos ham og for at han kunne sende dem ud at forkynde, med myndighed til at uddrive dæmonerne.“ Hvad skulle de først og fremmest lægge vægt på?
10, 11. (a) Hvad befalede Jesus apostlene at gøre da han sendte dem ud? (b) Hvad betonede Jesus da han udsendte apostlene?
10 Senere gav Jesus de 12 myndighed til at helbrede de syge og uddrive dæmoner. (Mattæus 10:1; Lukas 9:1) Derefter sendte han dem ud til „de bortkomne får af Israels hus“. Hvad skulle de gøre? Jesus gav dem følgende befaling: „Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’ Kurér syge, oprejs døde, gør spedalske rene, uddriv dæmoner.“ (Mattæus 10:5-8; Lukas 9:2) Hvad gjorde de så? „Så gik de ud og [1] forkyndte for at folk måtte ændre sind; og [2] de uddrev mange dæmoner og indgned mange syge med olie og kurerede dem.“ — Markus 6:12, 13.
11 Eftersom undervisningen ikke i alle tilfælde nævnes først, er det så at lægge for meget i det at pege på Jesu prioritering og motiver? (Lukas 10:1-9) Man bør ikke se bort fra at undervisning ofte nævnes før helbredelse. Læg mærke til sammenhængen i det følgende. Lige før Jesus udsendte de 12 apostle, havde han fået medlidenhed med folkeskarerne på grund af deres tilstand. Vi læser: „Jesus tog nu rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed. Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde. Så sagde han til sine disciple: ’Ja, høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.’“ — Mattæus 9:35-38.
12. Hvilket yderligere formål tjente de mirakler som Jesus og apostlene gjorde?
12 Ved at være sammen med Jesus kunne apostlene i et vist omfang tilegne sig Kristi sind. De forstod at hvis de skulle vise folk kærlighed og medfølelse, måtte de også forkynde og undervise om Riget — det skulle være en væsentlig del af deres gode gerninger. Derfor udrettede deres gode gerninger i form af helbredelse af syge også mere end blot at hjælpe de nødlidende. Det er naturligt at helbredelserne og den mirakuløse bespisning tiltrak en del nysgerrige. (Mattæus 4:24, 25; 8:16; 9:32, 33; 14:35, 36; Johannes 6:26) Men foruden at disse mirakler gavnede folk fysisk, fik det også nogle iagttagere til at indse at Jesus var Guds søn og „den profet“ som Moses havde forudsagt ville fremstå. — Johannes 6:14; 5 Mosebog 18:15.
13. Hvilken opgave skulle den kommende profet have ifølge Femte Mosebog 18:18?
13 Hvorfor var det værd at bemærke at Jesus var den forudsagte profet? Det hænger sammen med den opgave denne profet skulle udføre. Skulle han blive kendt for at udføre mirakuløse helbredelser eller for at bespise de sultne? I Femte Mosebog 18:18 forudsiges der: „En profet som dig [Moses] vil jeg oprejse for dem af deres brødres midte; og jeg vil lægge mine ord i hans mund, og alt hvad jeg giver ham påbud om, skal han tale til dem.“ Alt imens apostlene lærte at nære og give udtryk for dybe følelser, kunne de også drage den slutning at det at eje Kristi sind skulle give sig udslag i at de forkyndte og underviste. Det ville være det bedste de kunne gøre for andre. På den måde kunne de syge og fattige opnå varige velsignelser, ikke blot et par måltider eller en hjælp der højst varede et kort menneskeliv. — Johannes 6:26-30.
Opdyrk Kristi sind i dag
14. Hvordan berører det vor tjeneste at vi har Kristi sind?
14 Ingen af os betragter det at opdyrke Kristi sind som noget der kun var aktuelt for Jesu disciple i det første århundrede til hvem apostelen Paulus skrev: „Vi har Kristi sind.“ (1 Korinther 2:16) Og vi forstår også udmærket at vi er forpligtede til at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Men det vil være godt at vi tænker lidt over med hvilke motiver vi forkynder. Det bør ikke kun være af pligt. Kærlighed til Gud er en af hovedårsagerne til at vi deltager i tjenesten, og hvis vi skal efterligne Jesus, må vores medfølelse med andre også få os til at forkynde og undervise. — Mattæus 22:37-39.
15. Hvorfor er medfølelse en vigtig egenskab hos forkyndere?
15 Det skal indrømmes at det ikke altid er let at have ondt af dem der har en anden holdning end vi selv har, især hvis de er uinteresserede, afvisende eller uvenlige. Men hvis vi mistede næstekærligheden og medfølelsen, kunne vi samtidig miste et vigtigt motiv til at deltage i den kristne tjeneste. Hvordan kan vi opdyrke medfølelse? Ved at tilegne os samme syn på vore medmennesker som Jesus havde. For ham var de „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Er det ikke en dækkende beskrivelse af den situation mange befinder sig i? Falske religiøse hyrder har forsømt dem og gjort dem åndeligt blinde. Derfor kender de ikke den gode vejledning i Bibelen, og de har ikke hørt om de paradisiske forhold som Guds rige snart vil indføre på jorden. De kæmper med hverdagens problemer — blandt andet fattigdom, splittede familier, sygdom og død — uden at kende håbet om Riget. Vi har det de har brug for — den livreddende gode nyhed om Guds rige, der nu er oprettet i himmelen.
16. Hvorfor bør vi ønske at forkynde den gode nyhed for andre?
16 Når vi tænker over hvilket åndeligt behov folk omkring os har, får vi så ikke lyst til at gøre alt hvad vi kan, for at fortælle dem om Guds kærlige hensigt? Jo, vores medfølelse giver sig udslag i handling. Når vi ligesom Jesus viser empati, vil det afspejle sig i vores stemme, vores ansigtsudtryk og den måde vi underviser på. Alt dette vil gøre vort budskab mere appellerende for dem der er „ret indstillet til evigt liv“. — Apostelgerninger 13:48.
17. (a) Hvordan kan vi vise at vi har kærlighed til og medfølelse med andre? (b) Hvorfor er det ikke et spørgsmål om enten at gøre gode gerninger eller at deltage i den offentlige forkyndelse?
17 Vores kærlighed og medfølelse bør naturligvis komme til udtryk i hele den måde vi lever på. Det vil sige at vi må være venlige over for de nødlidende, de syge, de fattige — og gøre hvad vi med rimelighed kan for at lindre deres lidelser. Det indebærer også at vi i ord og handling må forsøge at trøste dem der har mistet en de holder af. (Lukas 7:11-15; Johannes 11:33-35) Men disse udtryk for kærlighed, venlighed og medfølelse må ikke blive det vigtigste for os, som det er for nogle af dem der forsøger at gøre godt i dag. Når de ovennævnte guddommelige egenskaber får os til at deltage i den kristne forkyndelse og undervisning, udretter vi noget der er af langt mere varig værdi. Tænk på det Jesus sagde om jødernes religiøse ledere: „I giver tiende af jeres mynte og dild og kommen, men har undladt det der er vigtigere i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed. Disse ting burde I udøve, og dog ikke undlade de andre.“ (Mattæus 23:23) Jesus sagde ikke at man skulle vælge mellem at dække folks fysiske behov og at lære dem livgivende åndelige sandheder. Jesus gjorde begge dele. Men det er tydeligt at forkyndelsen kom i første række fordi han på den måde kunne yde folk en varig hjælp. — Johannes 20:16.
18. Hvad bør dette indblik i Kristi sind tilskynde os til?
18 Vi kan være dybt taknemmelige for at Jehova har vist os hvad det vil sige at eje Kristi sind. Gennem evangelierne kan vi få et bedre indblik i personligheden hos det største menneske der har levet, hans tanker, følelser, egenskaber, gerninger og hans måde at prioritere på. Det er op til os at læse, grunde over og praktisere det Bibelen fortæller om Jesus. Husk på at hvis vi skal efterligne Jesu gerninger, må vi først lære at tænke, føle og prioritere på samme måde som han gjorde, så godt vi nu kan som ufuldkomne mennesker. Lad os derfor være besluttede på at opdyrke Kristi sind og vise det i gerning. Der findes ingen bedre måde at leve på, ingen bedre måde at behandle andre på og ingen bedre måde hvorpå vi selv og andre kan få et nært forhold til den som Jesus til fuldkommenhed genspejlede, nemlig vor kærlige Gud, Jehova. — 2 Korinther 1:3; Hebræerne 1:3.
Hvad vil du svare?
● Hvad fortæller Bibelen om hvordan Jesus ofte hjalp folk der var i nød?
● Hvad lagde Jesus vægt på over for sine disciple?
● Hvordan kommer det til udtryk at vi ejer „Kristi sind“?
[Studiespørgsmål]
[Helsides illustration på side 23]
[Illustration på side 24]
Hvordan kan kristne hjælpe andre mest muligt?
