Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Guds profetiske ord giver et fremtidshåb

Guds profetiske ord giver et fremtidshåb

 Guds profetiske ord giver et fremtidshåb

TAKKET være Guds ord, Bibelen, ser sande kristne fremtiden i møde i tro og med håb og optimisme. Den tryghed de finder i deres forhold til Jehova Gud, gør at de kan glæde sig til dagen i morgen. Som det blev forklaret i det indledende foredrag ved områdestævnet „Guds profetiske ord“, har Jehovas Vidner i mange år været ivrige i deres studium af Bibelens profetier. Hvad havde Jehova sørget for til sit folk ved disse stævner? Med Bibelen ved hånden var alle de tilstedeværende ivrige efter at finde ud af det. I det følgende angives emnet for hver enkelt stævnedag som en underoverskrift.

FØRSTE DAG:

Vi vandrer i lyset fra Guds ord

Foredraget „Guds ord leder os“ gjorde det klart at Jehovas folk er som en mand der påbegynder en rejse i nattens mørke. Efterhånden som solen stiger op, ser han omgivelserne i et utydeligt omrids, men når solen står højt på himmelen, ser han detaljerne klart. Ved hjælp af det klare lys fra sandheden i Guds profetiske ord har Jehovas tjenere, som forudsagt i Ordsprogene 4:18, fået et klart billede af den vej de går på. De er ikke overladt til et åndeligt mørke hvor de må famle sig omkring.

Foredraget over stævnets tema, „Giv agt på Guds profetiske ord“, mindede de tilstedeværende om at de der stoler på Jehova, undgår de skuffelser og den desillusionering som tilhængerne af de falske messiasser og falske profeter oplever. I skarp modsætning hertil er vidnesbyrdene om at Jesus Kristus er den sande Messias, overvældende. Eksempelvis forudskildrede Jesu mirakuløse forvandling ham som den indsatte konge i Guds rige. Siden Jesus kom i Rigets magt i 1914, har han også været „dagstjernen“ som nævnes i Andet Petersbrev 1:19. Taleren fastslog: „Som den messianske Dagstjerne der stråler i hele universet, bebuder han at en ny dag, en ny æra, bryder frem for hele den lydige menneskehed.“

 Eftermiddagens første foredrag, „Vi skinner som lysspredere“, kom nærmere ind på Efeserbrevet 5:8, hvor Paulus giver os denne vejledning: „Fortsæt med at vandre som lysets børn.“ Kristne er ikke blot lysspredere ved at undervise andre i Guds ord, men også ved selv at leve efter Bibelen og efterligne Jesus.

Hvis man skal være en sådan lysspreder, er det nødvendigt at gøre som opfordringen lød: „Find glæde ved at læse i Guds ord.“ Dette emne blev behandlet i et symposium i tre dele. Efter at den første taler havde citeret Abraham Lincoln, som havde kaldt Bibelen „den bedste gave Gud nogen sinde har givet mennesket“, spurgte han de tilstedeværende hvad deres læsevaner afslørede om dybden af deres værdsættelse af Guds ord. Tilhørerne blev tilskyndet til at læse Bibelen omhyggeligt og tage sig tid til at prøve at se beretningerne for sig og forbinde nye aspekter med det de tidligere havde lært.

Den næste del af symposiet understregede behovet for at studere og ikke kun læse overfladisk hvis vi skal tilegne os ’fast føde’. (Hebræerne 5:13, 14) Taleren sagde at det vil hjælpe os hvis vi i forvejen ’beslutter os i vort hjerte’, ligesom den israelitiske præst Ezra gjorde. (Ezra 7:10) Men hvorfor er det så vigtigt at studere? Fordi det har direkte indflydelse på vort forhold til Jehova. Derfor bør studiet af Bibelen være noget dyrebart, fornøjeligt og forfriskende selv om det indebærer mental disciplin og flid. Hvorfra får vi tiden til et meningsfyldt studium? Symposiets sidste taler sagde at vi må ’købe os den belejlige tid’ fra mindre vigtige gøremål. (Efeserne 5:16) Ja, nøglen til at få tid er at gøre bedst mulig brug af den tid vi har.

I foredraget „Gud giver den trætte kraft“ erkendte taleren at mange er trætte nu om stunder. For at vi kan have „den kraft som er ud over det normale“ til den kristne tjeneste, er vi nødt til at støtte os til Jehova, som „giver den trætte kraft“. (2 Korinther 4:7; Esajas 40:29) Vi kan blandt andet finde styrke i Guds ord, i bønnen, i den kristne menighed, de kristne tilsynsmænd, andres eksempel med hensyn til tro og ved regelmæssigt at deltage i tjenesten. Temaet „Vær lærere i betragtning af tiden“ understregede nødvendigheden af at kristne er både undervisere og forkyndere, og at de gør en ihærdig indsats for at forbedre deres undervisning. — 2 Timoteus 4:2.

Dagens sidste foredrag, „De der kæmper imod Gud, vil ikke kunne klare sig“, nævnte nogle landes nylige misforståede forsøg på at få Jehovas Vidner stemplet som en farlig sekt. Men vi har ingen grund til frygt, for Esajas 54:17 siger: „’Intet våben der dannes imod dig vil du’, og enhver tunge som rejser sig imod dig i retten vil du få kendt skyldig. Dette er Jehovas tjeneres arvelod, og deres retfærdighed kommer fra mig,’ lyder Jehovas udsagn.“

ANDEN DAG:

Hvad de profetiske skrifter bekendtgør

Efter drøftelsen af dagens tekst kunne stævnedeltagerne glæde sig over stævnets andet  symposium, der havde titlen „Lysbærere der herliggør Jehova“. Det første foredrag pegede på at det er en kristens mål at herliggøre Jehova ved at forkynde overalt. Det næste kom ind på at vi må lede de lydhøre ind i Guds organisation. Hvordan? Ved for eksempel at bruge 5-10 minutter før eller efter studiet på at fortælle hvordan organisationen fungerer. Det tredje indlæg i dette symposium understregede nødvendigheden af at herliggøre Gud ved gode gerninger.

Foredraget „Elsk Jehovas formaninger“ behandlede udvalgte vers fra Salme 119. Naturligvis har vi brug for påmindelser fordi vi alle er tilbøjelige til at glemme. Derfor er det særlig vigtigt at vi opdyrker kærlighed til Jehovas formaninger sådan som salmisten gjorde.

Derpå fulgte et særligt højdepunkt — dåbsforedraget med titlen „Lydighed mod det profetiske ord fører til dåb“. Dåbskandidaterne blev mindet om at det ikke var nok at efterligne Kristus ved at blive døbt, men at de også måtte følge lige i hans fodspor. (1 Peter 2:21) Disse nye glæder sig over den forret at være med til at opfylde hvad der står i Johannes 10:16, hvor Jesus forudsagde at han havde „andre får“ som han også ville føre, og som skulle tjene sammen med hans salvede disciple.

Som indledning til eftermiddagens program belyste foredraget „Hør hvad ånden siger“ hvordan Guds ånd taler til os gennem Bibelen, gennem „den trofaste og kloge træl“ og gennem vores bibeloplærte samvittighed. (Mattæus 24:45) Derfor har kristne ikke brug for at høre nogen bogstavelig stemme fra himmelen for at vide hvordan de kan glæde Gud. Det efterfølgende foredrag, „Hold fast ved den lære der stemmer med gudhengivenhed“, tilskyndede kristne til at afholde sig fra at beskæftige sig med de fordærvelige tanker som har vid udbredelse i denne verden. En ustyrlig nysgerrighed kan medføre at vi udsætter os selv for skadelige oplysninger som frafaldne og andre af Satans håndlangere står bag. Så er det langt bedre regelmæssigt at læse i Vagttårnet og Vågn op! og fordybe sig i Bibelen.

Det næste foredrag havde titlen „Bevar mønsteret af sunde ord“ og understregede vigtigheden af at være godt kendt med „mønsteret“, eller den indre harmoni, som findes i sandheden i Guds ord. (2 Timoteus 1:13) Når vi forstår dette mønster, har vi nøglen til gudhengivenhed og er samtidig i stand til at kende det som ikke er i overensstemmelse med sandheden.

Tænk at Jehova betragter os som kostbare. Hvilken ære! Foredraget „Jehovas hus fyldes med ’kostbare skatte’“ var baseret på Haggajs profeti og virkede meget opmuntrende fordi det forsikrede tilhørerne om at alle som tilhører ’den store skare’, er virkelig kostbare i Jehovas øjne. (Åbenbaringen 7:9) Derfor vil Jehova skåne dem når han ’ryster’ nationerne for sidste gang under den kommende ’store trængsel’. (Haggaj 2:7, 21, 22; Mattæus 24:21) I mellemtiden må Jehovas folk holde sig åndeligt vågent, som det blev forklaret i punktet „De profetiske skrifter hjælper os til at være årvågne“. Taleren citerede Jesu ord: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ (Mattæus 24:42) Hvordan bevarer vi vor åndelige årvågenhed? Ved at holde os travlt beskæftiget i tjenesten for Jehova, ved fortsat at bede og ved at bevare forventningen om Jehovas store dag.

Dagens sidste foredrag havde titlen „Det profetiske ord i endens tid“. Det vil man huske i de næste mange år. Hvorfor det? Fordi taleren meddelte at Selskabet havde udgivet en ny bog — Giv agt på Daniels profeti! „Denne smukt illustrerede bog på 320 sider behandler hele Daniels Bog,“ sagde taleren. Et trosstyrkende vidnesbyrd om at Jehova kaster lys over sit profetiske ord!

TREDJE DAG:

Guds profetiske ord slår aldrig fejl

Stævnets sidste dag begyndte med symposiet „Profetiske ord om den fastsatte tid“. I de  tre punkter blev Habakkuks tre domsbudskaber fra Jehova Gud gennemgået. Den første dom blev fuldbyrdet over Judas selvrådige indbyggere, og den anden over det undertrykkende Babylon. Den sidste, som endnu mangler at blive fuldbyrdet, vil blive eksekveret når Gud inden længe udsletter alle de ugudelige. Symposiets sidste taler appellerede til en sund gudsfrygt hos tilhørerne da han talte om Harmagedon og sagde: „Det vil helt sikkert virke ærefrygtindgydende når Jehova slipper hele sin store magt løs.“

„Værdsæt din åndelige arv“ — sådan lød temaet for stævnets gribende bibelske skuespil. Dette selvransagende drama stillede Jakobs og Esaus indstilling til de åndelige værdier op som modsætninger. Esau ringeagtede sin åndelige arv sådan at den blev overdraget til Jakob, som satte den højt. Stævnedeltagerne blev spurgt: „Hvad har Jehova da givet os [som åndelig arv]?“ Svaret lød: „Sit sandhedsord, Bibelen; håbet om evigt liv og den store ære at gå ud og forkynde den gode nyhed som hans repræsentanter.“

Det næste punkt havde titlen „Hvad betyder vor dyrebare arv for dig?“ Vi viser den rette indstilling til vor åndelige arv ved at lade tjenesten for Jehova og de åndelige forrettigheder komme før vore personlige eller materielle interesser. På den måde bygger vi vort liv op omkring vort forhold til Jehova, i skarp kontrast til Adam, Esau og de troløse israelitter.

Det offentlige foredrag, „Alting gøres nyt — som forudsagt“, sammenkædede fire nøgleprofetier vedrørende de „nye himle“ og den „nye jord“. (Esajas 65:17-25; 66:22-24; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:1, 3-5) Jehova har helt klart haft en større opfyldelse af disse profetier i tanke end den som hans genrejste folk erfarede i år 537 f.v.t. Ja, han tænkte på sin rigsregering (de „nye himle“) og dens jordiske undersåtter (den „nye jord“), som ville bo i et smukt og verdensomspændende paradis.

Foredraget „Vi bevarer forventningen under Guds ords ledelse“ sluttede områdestævnet af på en gribende og motiverende måde. Det mindede alle om at „den tid der er tilbage“ til at fuldføre forkyndelsen af Riget, „er begrænset“. (1 Korinther 7:29) Ja, vi står på tærskelen til at den dom som Jehova har afsagt over Satan og hele hans ugudelige ordning, vil blive fuldbyrdet. Vi må have samme indstilling som salmisten der sang: „Vor sjæl var i forventning til Jehova. Han er vor hjælper og vort skjold.“ (Salme 33:20) En strålende fremtid venter dem der knytter deres forventninger til Guds profetiske ord!

[Illustration på side 7]

Et bevægende skuespil øgede værdsættelsen af den åndelige arv som Jehova har givet sine tjenere

[Illustration på side 7]

Mange lod sig døbe i lydighed mod det profetiske ord