Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor blev De Polske Brødre forfulgt?

Hvorfor blev De Polske Brødre forfulgt?

 Hvorfor blev De Polske Brødre forfulgt?

I 1638 rettede den polske rigsdag et knusende slag mod det lille trossamfund der var kendt under navnet De Polske Brødre eller socinianerne. En kirke og et trykkeri der tilhørte denne trosretning, blev ødelagt. Universitetet i Raków blev lukket, og professorerne landsforvist.

Tyve år senere gik rigsdagen et skridt videre og befalede alle de måske 10.000 eller flere der tilhørte denne trosretning, at forlade landet. Hvordan blev situationen så tilspidset i et land der dengang blev regnet for et af de mest tolerante i hele Europa? Hvorfor udsatte man De Polske Brødre for så strenge repressalier?

DET begyndte med et skisma inden for Polens calvinistiske kirke, fremkaldt af uenighed især om treenighedslæren. Foregangsmændene for en reformbevægelse i kirken forkastede denne lære som ubibelsk, hvorved de pådrog sig kirkeledernes vrede og forårsagede at deres fraktion brød med kirken.

Calvinisterne kaldte afvigerne for arianere, * men tilhængerne af det nye trossamfund foretrak at betegne sig som kristne eller som De Polske Brødre. Deres andet navn, socinianerne, er afledt af Lælius Socinus, den latiniserede form af navnet Lelio Sozzini. Han var italiener og havde taget nogle af Michel Servets tanker til sig, og hans nevø Faustus Socinus (Fausto Sozzini) flyttede til Polen og blev en af bevægelsens førende skikkelser.

På det tidspunkt søgte en polsk adelsmand, Jan Sienieński, at give den nye kirke det han kaldte „et stille, afsondret sted“ at vokse på. Han udnyttede et privilegium som han havde fået af Polens konge, til at grundlægge byen Raków, der siden skulle blive socinianismens højborg i Polen. Sienieński gav Rakóws indbyggere adskillige rettigheder, deriblandt religionsfrihed.

Denne nye by virkede som en magnet på håndværkere, læger, apotekere, byboere og adelige med forskellige religiøse opfattelser. Desuden strømmede gejstlige dertil fra Polen, Litauen, Transsylvanien og Frankrig, ja, helt fra England. Det var imidlertid ikke alle tilflyttere der delte socinianernes holdninger, og Raków blev derfor i de følgende tre år, fra 1569 til 1572, forum for endeløse teologiske debatter. Hvad medførte det?

Et hus i splid med sig selv

Socinianerne blev splittet i to fraktioner med henholdsvis yderliggående tendenser og mere moderate anskuelser. Trods meningsforskellene afveg deres fælles tro markant fra flertallets. De forkastede treenighedslæren, tog afstand fra barnedåb, nægtede almindeligvis at bære våben og afviste i regelen at beklæde offentlige  embeder. * De afviste også at helvede skulle være et pinested. På alle disse punkter brød de afgørende med de traditionelle religiøse forestillinger som var fremherskende.

Både calvinistiske og katolske gejstlige modarbejdede trossamfundet voldsomt, men de socinianske præster drog fordel af den atmosfære af religiøs tolerance der rådede under polske konger som Sigismund II August og Stefan Batory, og udbredte deres lære.

Budnys skelsættende værk

En dengang meget anvendt calvinistisk bibeloversættelse dækkede kun delvis læsernes behov. Oversættelsen var ikke foretaget fra grundsprogene, men fra den latinske Vulgata-oversættelse og en datidig fransk oversættelse. „Trofasthed og nøjagtig gengivelse af meningen gik tabt på grund af ønsket om en smuk stil,“ skriver en autoritet. Der indsneg sig mange fejl. Derfor blev en velkendt lærd ved navn Szymon Budny bedt om at rette oversættelsen. Han blev enig med sig selv om at det ville være mere overkommeligt at udarbejde en helt ny oversættelse end at korrigere den hidtidige. Dette projekt gav han sig i kast med omkring 1567.

Budny analyserede hver eneste glose i alle dens forskellige afledninger med større grundighed end nogen polsk bibeloversætter hidtil havde lagt i værket. De steder hvor det var svært at gengive den fulde betydning af den hebraiske tekst på et korrekt polsk, anførte han en ordret oversættelse i marginalnoter. Når det var nødvendigt, konstruerede han nye ord og tilstræbte ellers at formulere sig på datidens hverdagspolsk. Det var hans hensigt at give læseren en trofast og nøjagtig bibeloversættelse i hænde.

Budnys samlede bibeloversættelse blev udgivet i 1572; men udgiverne havde forvansket hans gengivelse af De Græske Skrifter. Uforknyt gav Budny sig i lag med en revideret udgave, som han fuldførte to år senere. Hans eminente oversættelse af De Græske Skrifter overgik dem der hidtil var udkommet på polsk. Mange steder genindsatte han Guds navn, Jehova.

I slutningen af det 16. århundrede og de første 30 år af det 17. blev De Polske Brødres hovedby, Raków, et religiøst og intellektuelt knudepunkt. Her udgav bevægelsens ledere og skribenter deres traktater og øvrige værker.

En undervisningsorienteret bevægelse

De Polske Brødres udgivervirksomhed tog fart omkring år 1600 da der blev oprettet et trykkeri i Raków. På trykpressen kunne der både fremstilles små afhandlinger og omfangsrige bøger på adskillige sprog. Raków kunne snart måle sig med de mest fremtrædende bogtrykkerbyer i Europa. Det anslås at hele 200 publikationer blev trykt på byens presse i de følgende 40 år. Det udmærkede papir der blev brugt til dem, fik man fra en nærliggende papirmølle, som også var ejet af De Polske Brødre.

De Polske Brødre indså snart behovet for at undervise deres trosfæller og andre. Til det formål grundlagde man universitetet i Raków i 1602. Her modtog ikke kun sønner af De Polske Brødre, men også unge katolikker og protestanter, undervisning. Hovedvægten var lagt på teologistudiet, men der blev også undervist i andet end religion. Undervisningsplanen omfattede også fremmedsprog, etik, økonomi, historie, jura, logik, naturvidenskab, matematik, medicin og gymnastik. Universitetet rådede over et veludstyret bibliotek, som takket være det lokale trykkeri til stadighed voksede.

Til et stykke ind i 1600-tallet tegnede det til at De Polske Brødres fremgang ville fortsætte. Men de gunstige kår skulle ikke vare ved.

Modgang fra kirken og staten

Zbigniew Ogonowski fra Videnskabernes Akademi i Polen fortæller: „Omkring 1640 forværredes situationen hastigt for arianerne i Polen.“ Årsagen var at den katolske gejstlighed gik stadig mere dristigt til værks og benyttede ethvert tænkeligt middel, deriblandt bagtalelse og injurier, til at bringe De Polske  Brødre i vanry. Det ændrede politiske klima i landet begunstigede dette angreb. Polens nye konge, Sigismund III Vasa, var en fjende af De Polske Brødre. Hans efterfølgere, især Jan II Kasimir, støttede ligeledes den katolske kirkes forsøg på at modarbejde De Polske Brødre.

Modsætningerne brød ud i lys lue da nogle få studenter ved universitetet i Raków blev beskyldt for overlagt vanhelligelse af et kors. Episoden blev et påskud for at komme De Polske Brødres højborg til livs. Ejeren af universitetet blev for en parlamentsdomstol anklaget for at ’udbrede slethed’ ved at støtte universitetet og det tilhørende trykkeri. De Polske Brødre blev anklaget for undergravende virksomhed, for at holde løsslupne fester og for umoralitet. Rigsdagen fældede den dom at Rakóws universitet skulle lukkes, og at De Polske Brødres trykkeri og kirke skulle rives ned. Trossamfundets medlemmer blev forjaget fra byen. Universitetets professorer blev landsforvist under trussel om dødsstraf. Nogle af De Polske Brødre udvandrede til mere trygge himmelstrøg, blandt andet til Schlesien og Slovakiet.

I 1658 pålagde rigsdagen De Polske Brødre at afhænde deres ejendom og forlade landet inden der var gået tre år. Denne frist blev senere afkortet til to år. Enhver der efter den tid bekendte sig til den uglesete tro, stod til dødsstraf.

Nogle af De Polske Brødre slog sig ned i Holland, hvor de videreførte deres trykning. I Transsylvanien fungerede en menighed frem til begyndelsen af 1700-tallet. Op til tre gange om ugen holdt de møder med salmesang, prædikener og oplæsning fra en katekismus der redegjorde for deres lære. De bevarede menigheden ren ved at tilskynde og irettesætte og, om fornødent, bortvise trosfæller der tilsidesatte normerne.

De Polske Brødre granskede flittigt Guds ord og opdagede derved nogle dyrebare sandheder, som de uden tøven delte med andre. Efterhånden blev de imidlertid spredt over Europa og fandt det stadig mere vanskeligt at opretholde enheden. Med tiden gik dette trossamfund helt i opløsning.

[Fodnoter]

^ par. 5 Arius (250-336) var præst i Alexandria og hævdede at Jesus er underlagt Faderen. På kirkemødet i Nikæa i 325 blev hans synspunkt fordømt. — Se Vågn op! for 22. juni 1989, side 27.

^ par. 9 Se artiklen „Hvorfor afviste socinianerne treenighedslæren?“ i Vågn op! for 22. november 1988, på side 19.

[Illustration på side 23]

Et hus der har tilhørt en sociniansk præst

[Illustrationer på side 23]

Øverst: Raków i dag. Til højre ses det kloster der blev grundlagt i 1650 for at udslette ethvert spor af „arianismen“. Nederst: Et kors opstillet af nogle katolske gejstlige for at provokere De Polske Brødre

[Kildeangivelse på side 21]

Titelbladet til Biblia nieświeska af Szymon Budny, 1572