Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har modificering af menneskets gener ført til et langt liv?

Jagten på et længere liv

Jagten på et længere liv

“Jeg har set det arbejde Gud har givet menneskene at beskæftige sig med. Han har skabt alting smukt og på det rigtige tidspunkt. Han har endda lagt evigheden i deres hjerte.” – Prædikeren 3:10, 11.

DISSE ord blev udtalt i fortiden af den kloge kong Salomon og beskriver meget godt hvordan vi mennesker tænker. Vores liv er kort, og døden er uundgåelig, men alligevel har vi mennesker altid haft et dybt ønske om at leve længere. Faktisk indgår menneskets jagt på et længere liv i mange historier og myter.

Som eksempel kunne nævnes Gilgamesh, en sumerisk konge. En af de mange fantasifulde beretninger om hans liv er kendt som Gilgamesh-eposset og handler om en farefuld rejse han tog på for at finde ud af hvordan han kunne undgå at dø. Hans mission mislykkedes.

En alkymist i sit laboratorium

I det fjerde århundrede f.v.t. arbejdede alkymister i Kina med at brygge en “livseliksir”. Drikken kom blandt andet til at bestå af kviksølv og arsenik. Tanken var at eliksiren skulle forlænge livet, men i stedet var den formentlig med til at slå adskillige kinesiske kejsere ihjel. I middelalderen forsøgte alkymister i Europa at bearbejde guld så menneskekroppen kunne optage det – man mente at gulds evne til at modstå korrosion kunne forlænge menneskers liv.

I dag forsøger biologer og genforskere at finde ud af hvorfor mennesker ældes. Deres bestræbelser viser, ligesom forsøgene på at fremstille en “livseliksir”, at mennesker stadig har et inderligt ønske om at ophæve aldringsprocessen og overvinde døden. Hvad har deres forskning vist?

GUD HAR “LAGT EVIGHEDEN I DERES HJERTE”. – PRÆDIKEREN 3:10, 11

ALDRINGSFORSKNING I MODERNE TID

Forskere der studerer menneskets celler, har fremsat mere end 300 forskellige teorier om hvorfor vi ældes og dør. I de senere år er det lykkedes molekylærbiologer at forsinke aldringsprocessen hos forsøgsdyr og i menneskeceller ved at modificere gener og proteiner. Sådanne landvindinger har fået velhavende privatpersoner til at finansiere aldringsforskning. Hvad arbejder forskerne med?

At bremse det indre ur. Nogle biologer mener at en af hovedårsagerne til at mennesker ældes, skal findes i telomererne, som udgør endestykkerne af cellernes kromosomer. Telomererne beskytter informationerne i generne når en celle deler sig, men for hver gang cellerne deler sig, bliver telomererne kortere. Til sidst kan cellerne ikke dele sig mere, og aldringen sætter ind.

I 2009 fik Elizabeth Blackburn og hendes medarbejdere en nobelpris for at have identificeret et enzym der forsinker afkortningen af telomererne og dermed cellernes aldring. I den rapport forskerholdet udgav om deres opdagelse, står der dog at telomerer “ikke er magiske livsforlængere – de lader os ikke leve længere end det der er normalt for mennesker”.

At omprogrammere celler. Nogle forskere forsøger med denne metode at bremse aldringsprocessen. Når vores celler bliver for gamle til at dele sig, kan de finde på at sende forkerte signaler til de omkringliggende immunceller, hvilket fører til inflammation, kroniske smerter og sygdomme. Men inden for de seneste år er det lykkedes forskere i Frankrig at omprogrammere celler fra ældre mennesker, hvoraf nogle var over 100 år gamle. Forskningslederen ph.d. Jean-Marc Lemaître gav udtryk for at deres arbejde viste at man kan “vende aldringsprocessen” i cellerne.

KAN VIDENSKABEN FORLÆNGE VORES LIV?

Ikke alle forskere mener at man kan få mennesker til at leve meget længere end det der er muligt i dag. Det er rigtigt at menneskers gennemsnitslevetid er blevet længere fra det 19. århundrede og frem til i dag, men det skyldes hovedsageligt bedre sanitære forhold, mere effektive midler mod smitsomme sygdomme og brugen af antibiotika og vaccination. Nogle genforskere mener at menneskers generelle levetid mere eller mindre har nået sin naturlige grænse.

For omkring 3.500 år siden kom bibelskribenten Moses med denne betragtning: “Vores levetid er 70 år, eller 80 hvis man er usædvanligt stærk. Men årene er fyldt med problemer og sorger; de er hurtigt forbi, vi flyver afsted.” (Salme 90:10) Til trods for alt det der er blevet gjort for at forlænge livet, svarer Moses’ beskrivelse meget godt til det vi oplever i dag.

Mange organismer lever meget længere end vi mennesker gør. Visse former for søpindsvin og muslinger kan leve mere end 200 år, og nogle træer, som for eksempel mammuttræet, kan blive flere tusind år gamle. Det får dig måske til at tænke: ‘Hvorfor lever vi mennesker så ikke mere end 70-80 år?’