Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan påvirker teknologi dine børn?

Hvordan påvirker teknologi dine børn?

Børn er så dygtige til at bruge teknologi at de ofte omtales som “digitale indfødte”, mens voksne der er mindre vant til at bruge teknologi, omtales som “digitale immigranter”.

Men børn og unge der bruger meget tid online, risikerer at ...

  • blive afhængige af deres enheder.

  • blive udsat for digital mobning.

  • se pornografi, enten ufrivilligt eller med vilje.

 VÆRD AT VIDE

AFHÆNGIGHED

Noget af det man kan lave online – for eksempel at game – kan være meget vanedannende. Det er ikke tilfældigt. “De apps vi har på telefonen, er designet til at fastholde vores opmærksomhed,” står der i bogen Reclaiming Conversation. Jo mere tid vi bruger på apps der indeholder reklamer, jo flere penge vil de der står bag reklamerne, tjene.

NOGET AT TÆNKE OVER: Virker dine børn til at være alt for optaget af deres enheder? Hvordan kan du hjælpe dem til at bruge deres tid bedre? – EFESERNE 5:15, 16.

DIGITAL MOBNING

Nogle mennesker bliver mere aggressive, grove og ligeglade med andres følelser når de er online. Og det kan føre til at de mobber andre.

Nogle misbruger sociale medier for at få opmærksomhed eller få mange følgere. En person kan også føle sig mobbet eller holdt udenfor, for eksempel hvis han ser et billede fra en fest han ikke var inviteret til.

NOGET AT TÆNKE OVER: Hvordan opfører dine børn sig på nettet? (Efeserne 4:31) Hvordan reagerer de hvis de føler sig udenfor?

PORNOGRAFI

Internettet har gjort det let at få adgang til pornografi. Webfiltre kan være en hjælp, men forældre må være opmærksomme på at filtrene ikke beskytter hundrede procent.

Sexting – det at sende eller modtage intime personlige billeder, som regel ved hjælp af en smartphone – kan være ulovligt. I nogle tilfælde kan sexting føre til at de involverede bliver anklaget for distribuering af børnepornografi.

NOGET AT TÆNKE OVER: Hvordan kan du hjælpe dine børn til at modstå fristelsen til at se eller sende billeder med seksuelt indhold? – EFESERNE 5:3, 4.

 HVAD DU KAN GØRE

OPLÆR DINE BØRN

Selvom de fleste børn har meget let ved at bruge teknologi, har de brug for vejledning. Ifølge bogen Indistractable er det at give børn en smartphone eller en anden enhed før de ved hvordan de skal bruge den ansvarligt, “lige så uklogt som at lade dem hoppe på hovedet i vandet før de har lært at svømme”.

PRINCIP FRA BIBELEN: “Oplær barnet til at følge den vej han skal gå; så vil han ikke forlade den, selv når han bliver gammel.” – ORDSPROGENE 22:6, FODNOTE.

Tænk over hvilke forslag du gerne vil prøve, eller skriv selv nogle idéer ned.

  • Tage en snak med mit barn om hvordan man skal opføre sig online

  • Hjælpe mit barn til at tackle følelsen af at blive holdt udenfor

  • Gøre alt hvad jeg kan, for at beskytte mit barn mod upassende indhold på nettet

  • Holde øje med hvad mit barn bruger sin telefon til

  • Sætte en grænse for hvor lang tid mit barn må bruge sin enhed hver dag

  • Beslutte at mit barn ikke må have sine enheder på sit værelse om natten

  • Indføre telefonfri tid når familien spiser sammen