NICARAGUA bliver ofte kaldt søernes og vulkanernes land, og landet har da også den største sø i Centralamerika – Nicaraguasøen. Den oprindelige befolkning kaldte søen Cocibolca, der betyder “det ferske hav”. Det er den eneste ferskvandssø i verden med havdyr som hajer, sværdfisk og tarponer, og i søen ligger der hundredvis af øer.

I Nicaragua ligger desuden et af Centralamerikas mest isolerede områder, nemlig Moskitokysten. Det er en 65 kilometer bred strækning der løber langs det meste af landets østlige kyst og ind i nabolandet Honduras. Miskitofolket, som kysten er opkaldt efter, har ligesom andre indfødte stammer i Nicaragua en historie der går tilbage til tiden før europæerne gik i land i det 16. århundrede.

Miskitofolket har et stærkt socialt sammenhold og nogle helt specielle skikke. På sproget miskito findes der for eksempel ikke tiltaleord som “hr.” og “fru”. I landområderne er det skik at kalde dem der er ældre end en selv for “onkel” eller “tante” uanset om man er  i familie eller ej. En ældre skik i stammen består i at man som kvinde hilser på nære venner og familiemedlemmer ved at lægge sin kind mod den andens kind og trække vejret ind gennem næsen.