Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Musikinstrumenterne i det gamle Israel

Musikinstrumenterne i det gamle Israel

 Musikinstrumenterne i det gamle Israel

MUSIK var et vigtigt element i kulturen i det gamle Israel. Der blev blæst i trompeter og horn når folket blev kaldt sammen for at tilbede, og ved andre vigtige lejligheder. Der blev spillet på lyre og harpe for at berolige kongelige personer. (1 Samuel 16:14-23) Og når en glædelig begivenhed skulle fejres, blev der brugt både slagtøj og rasleinstrumenter. — 2 Samuel 6:5; 1 Krønikebog 13:8.

Jubal, en af Kains efterkommere, omtales i Bibelen som „stamfader til alle dem der spiller på lyre og fløjte“. (1 Mosebog 4:21) Måske opfandt han både blæse- og strengeinstrumenter.

Bibelen nævner mange begivenheder hvor der blev spillet musik. Men den fortæller ikke ret meget om de instrumenter der blev brugt. Ved at studere arkæologiske fund og gamle skrifter har forskere søgt at finde frem til hvordan de gamle musikinstrumenter så ud, og hvordan de lød. En del af deres konklusioner bygger på antagelser, men lad os se på nogle eksempler der er veldokumenterede.

Tamburiner, sistra og cymbler

Da Gud mirakuløst havde ført Moses og israelitterne over Det Røde Hav, tog Moses’ søster, Mirjam, „en tamburin i hånden; og alle kvinderne fulgte efter hende med tamburiner og danse“. (2 Mosebog 15:20) Ingen tamburiner af den type vi kender i dag, er blevet bevaret fra bibelsk tid, men for eksempel i Akzib, Megiddo og Bet-Sjean i Israel har man fundet gamle keramikstatuetter som forestiller kvinder med små håndtrommer. Dette instrument, der i bibeloversættelser ofte omtales som en tamburin, var sandsynligvis en simpel træramme betrukket med et dyreskind.

I patriarktiden brugte kvinderne tamburin ved festlige lejligheder, og der blev sunget og danset til. Bibelen beretter at da israelitternes anfører Jefta vendte hjem efter at have vundet en vigtig sejr, løb hans datter ham i møde „med tamburinspil og dans“. Og ved en lejlighed hyldede kvinderne David „med sang og danse“ og „med tamburin“. — Dommerne 11:34; 1 Samuel 18:6, 7.

Da David var blevet konge og førte pagtens ark ind i Jerusalem, „fejrede [israelitterne] begivenheden foran Jehova med alle slags instrumenter af enebærtræ og lyrer og harper og tamburiner og sistra og cymbler“. (2 Samuel 6:5) Senere fik templet i Jerusalem sit eget orkester med øvede musikere der blandt andet spillede på cymbler, trompeter, lyrer og harper.

Vi har en vis idé om hvordan en tamburin så ud, men hvad med den såkaldte sistrum? Det var formentlig et rasleinstrument som bestod af en lille oval metalramme der var fastgjort på et håndtag. Når man rystede den, frembragte den en skarp, ringlende lyd. Bibelen nævner kun sistren én gang, nemlig ved den lejlighed hvor pagtens ark blev ført ind i Jerusalem. Ifølge jødisk tradition blev sistren dog også brugt ved sørgelige begivenheder.

Hvad så med cymblerne? Det var store metalbækkener som blev slået mod hinanden.  I det gamle Israel var der dog også cymbler som var meget mindre i diameter, for eksempel på størrelse med kastagnetter, og de frembragte en klingende lyd.

Lyrer og andre strengeinstrumenter

Den såkaldte kinnor var meget anvendt i det gamle Israel. Ordet oversættes med enten „lyre“, „harpe“ eller „citer“. Det var det instrument David spillede på for at berolige kong Saul. (1 Samuel 16:16, 23) Forskere har mindst 30 forskellige fremstillinger af dette instrument fra afbildninger på klippevægge, tavler, mosaikker, mønter og segl. Instrumentets udformning ændrede sig i århundredernes løb. Den spillende holdt det i armene og anslog eller knipsede strengene med fingrene eller med et plekter.

Der var et andet strengeinstrument som kaldtes nevæl, ofte oversat med „harpe“. Det mindede uden tvivl en del om instrumentet kinnor, men det vides ikke med sikkerhed hvor mange strenge det havde, hvor stort det var, eller om strengene blev anslået eller knipset. De fleste forskere mener dog at begge typer af instrumenter kunne bæres af dem der spillede på dem.

Trompeter og horn

Gud gav Moses besked på at fremstille to trompeter. De skulle laves „i drevet arbejde“, i udhamret sølv. (4 Mosebog 10:2) Præsterne brugte trompeterne til at bekendtgøre  højtiderne og forskellige andre begivenheder ved helligdommen. Der blev blæst på forskellig måde alt efter formålet; det kunne være lange, kraftige trompetstød eller kortere stød. Man ved ikke nøjagtig hvordan trompeterne så ud, for man har endnu ikke fundet nogen trompet der stammer fra bibelsk tid. Man har kun nogle afbildninger, som den der findes på et relief på Titusbuen i Rom.

Hornet, den såkaldte sjofar, nævnes over 70 gange i De Hebraiske Skrifter. Sjofaren var dannet af hornet fra enten en ged eller en vædder. Ifølge jødiske kilder kunne hornet have to udformninger — enten lige, med et mundstykke af guld, eller krumt og dekoreret med sølv. Sjofaren blev ofte brugt som signalhorn; den kunne give to eller tre forskellige toner, og den hule lyd den frembragte, kunne høres langt væk.

I det gamle Israel blev hornet brugt til at give signal i forbindelse med nogle af de religiøse højtider, for eksempel når sabbatten blev indledt og afsluttet. Det blev også brugt i andre forbindelser, for eksempel i krig. Man kan forestille sig hvor skrækindjagende det lød da der blev blæst i 300 horn på samme tid lige inden Gideons hær foretog sit natlige overraskelsesangreb på midjanitterne. — Dommerne 7:15-22.

Andre slags musikinstrumenter

Der blev også brugt instrumenter som bjælde, fløjte og lut på Bibelens tid. Jehovas profet Daniel, der kom til Babylon som landflygtig, skrev om den babyloniske konge Nebukadnezars orkester og nævnte at det indeholdt både citer, fløjte og sækkepibe. — Daniel 3:5, 7.

Vi har her kun omtalt nogle af de instrumenter Bibelen nævner, men eksemplerne bekræfter at musik hørte til hverdagen i det gamle Israel, ligesom det sikkert var tilfældet i andre af datidens civilisationer. Der blev spillet musik ved kongens hof og ved tilbedelsesstederne, men også i landsbyerne og i hjemmene.

[Illustration på side 15]

En sistrum blev rystet som en rangle

[Illustration på side 15]

Kong David var dygtig til at spille på lyre

[Illustration på side 15]

Tamburinen har været brugt siden patriarktiden

[Illustration på side 15]

Trompeten annoncerede vigtige begivenheder

[Illustration på side 16]

Statuette fra det 8. århundrede f.v.t. af en kvinde med håndtromme

[Illustration på side 16]

Mønt fra det 2. århundrede e.v.t. med billede af et strengeinstrument

[Illustration på side 16]

Sten fra tempelområdet i Jerusalem. Bærer en indskrift fra det 1. århundrede f.v.t. med ordene „til det sted hvor der spilles på trompet“

[Kildeangivelser på side 16]

Lerfigur: Z. Radovan/​BPL/​Lebrecht; mønt: © 2007 David Hendin. Alle rettigheder forbeholdt; sten fra templet: Foto © Israel Museum, Jerusalem; med tilladelse fra Israel Antiquities Authority