Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kan man komme Gud nærmere ved at pine sig selv?

Kan man komme Gud nærmere ved at pine sig selv?

 Hvad siger Bibelen?

Kan man komme Gud nærmere ved at pine sig selv?

TANKEN om at volde sig selv smerte virker frastødende på de fleste. Og dog er mennesker som har pisket sig selv, sultet sig selv, pint sig selv med groft tøj der river i huden, og på andre måder har plaget deres krop, blevet fremhævet som forbilleder for de troende. Det er ikke noget der kun skete i middelalderen. Nyhedsmedier rapporterer at der også i dag er fremtrædende religiøse ledere som har pisket sig selv.

Hvad får nogen til at gøre noget sådant i troens navn? En talsmand for en „kristen“ organisation svarer: „At påtage sig ubehag af egen fri vilje er en måde hvorpå man kan gøre sig til ét med Jesus Kristus og de lidelser som han af egen fri vilje påtog sig for at udfri os fra synden.“ Men hvis vi ser bort fra hvad religiøse ledere hævder, hvad siger Bibelen da om dette emne?

Hvordan vi skal behandle legemet

Bibelen hverken anbefaler eller godkender at man tilbeder Gud ved at pine sig selv. Tværtimod opfordrer Bibelen klart de troende til at drage omsorg for deres legeme. Læg for eksempel mærke til den måde Bibelen beskriver kærligheden mellem en mand og hustru på. I forbindelse med den naturlige omsorg en mand har for sin krop, står der at mændene bør „elske deres hustruer som deres egne legemer . . . , for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden“. — Efeserne 5:28, 29.

Ville den formaning at en mand skal elske sin hustru som sit eget legeme, give nogen mening hvis de troende skulle mishandle deres krop som et led i tilbedelsen af Gud? Nej, det fremgår klart at de der sætter Bibelens principper højt, skal tage vare på deres krop, ja, til en vis grad endda elske den, og at de skal nære en lignende kærlighed til deres ægtefælle.

Det er derfor meget passende at Bibelen indeholder mange principper som hjælper dens læsere til at tage vare på kroppen. For eksempel nævner Bibelen at fysisk træning har en vis værdi. (1 Timoteus 4:8) Den peger på at visse fødemidler har en lægende virkning, og at legemet ikke har godt af at man spiser og drikker  for meget. (Ordsprogene 23:20, 21; 1 Timoteus 5:23) Bibelen tilskynder desuden til at man holder sig sund og rask for at man kan være så aktiv som muligt. (Prædikeren 9:4) Hvis bibellæsere opfordres til at holde legemet sundt på alle disse måder, hvordan kan man da tro at de også skal skade deres legeme? — 2 Korinther 7:1.

Skal kristne påføre sig selv Jesu lidelser?

Alligevel er nogle i dag stærkt optaget af de lidelser Jesus og hans første disciple blev udsat for, og tilskynder uden berettigelse til at man udsætter sig selv for lignende pinsler. Men læg mærke til at de lidelser Guds tjenere i Bibelen kom ud for, aldrig var nogle de havde påført sig selv. Når de kristne bibelskribenter pegede på Kristi lidelser, var det for at opmuntre deres medkristne til at holde ud under forfølgelse, ikke fordi de skulle forfølge sig selv. Man kan altså ikke sige at de der piner deres egen krop, efterligner Jesus Kristus.

Det kan illustreres på denne måde: Forestil dig at en ven som du ser op til, bliver hånet og overfaldet af en rasende menneskemængde. Du ser at din ven finder sig i overfaldet på en rolig og behersket måde, uden at slå igen eller svare med hån og spot. Hvis du gerne vil efterligne din ven, skal du da begynde at håne og slå dig selv? Nej, så ville du jo bare efterligne den vrede pøbel. Du skal ganske enkelt forsøge at beherske dig i stedet for at gøre gengæld hvis du bliver udsat for et lignende overfald.

Det er tydeligt at disciple af Jesus ikke skal påføre sig selv smerte, som om det var forventet at de skulle gøre det samme som den vrede menneskemængde der spottede Jesus og prøvede at dræbe ham. (Johannes 5:18; 7:1, 25; 8:40; 11:53) Når de bliver forfulgt, vil de ligesom Jesus holde ud på en rolig og fattet måde. — Johannes 15:20.

Ubibelsk og unaturligt

Allerede før Jesu tid måtte jøderne afholde sig fra alt hvad der kunne skade dem fysisk; Skrifterne, som styrede deres liv og gudsdyrkelse, forbød noget sådant. For eksempel stod der udtrykkelig i Loven at jøderne ikke måtte skære flænger i sig selv, sådan som det åbenbart var almindeligt blandt de ikkejødiske folkeslag dengang. (3 Mosebog 19:28; 5 Mosebog 14:1) Hvis Gud ikke ønskede at man skar flænger i sig selv, ønsker han heller ikke at man pisker sig selv. Bibelen er klar på dette punkt — Gud accepterer ikke at man med vilje skader sin egen krop.

Ligesom en kunstner ønsker at hans værker bliver respekteret, sådan ønsker Jehova Gud, der har skabt os mennesker, også at vores legeme bliver respekteret. (Salme 139:14-16) Selvpineri forbedrer ikke på nogen måde vores forhold til Gud. Det gør et naturligt forhold til ham umuligt, og det strider imod alt hvad vi lærer i evangelierne.

Om den slags påbud, som mennesker har fundet på, og som virker undertrykkende, skrev apostelen Paulus inspireret af Gud: „Det har jo ord for at være visdom, med sin selvvalgte form for tilbedelse og falske ydmyghed og skånselsløse behandling af legemet; men det er uden værdi til bekæmpelse af kødets tilfredsstillelse.“ (Kolossenserne 2:20-23) Ja, det at påføre sig selv smerte er „uden værdi“ med hensyn til at føre os nærmere til Gud. Kravene til dem der vil tilbede Gud på den rigtige måde, er skånsomme og lette, og de giver ny styrke. — Mattæus 11:28-30.

HAR DU SPEKULERET OVER?

● Hvad er Guds syn på menneskelegemet? — Salme 139:13-16.

● Kan man bekæmpe forkerte ønsker ved at pine sin krop? — Kolossenserne 2:20-23.

● Er den rigtige måde at tilbede Gud på streng og byrdefuld? — Mattæus 11:28-30.

[Tekstcitat på side 11]

Bibelen er klar på dette punkt — Gud accepterer ikke at man med vilje skader sin egen krop

[Illustration på side 10]

En pilgrims smertefulde vej mod en kirke

[Kildeangivelse på side 10]

© 2010 photolibrary.com