Jean Crespin og Martyrernes Bog

I 1546 blev 14 mænd i byen Meaux i Frankrig fundet skyldige i kætteri og dømt til at blive brændt på bålet. Hvad havde de gjort? De havde været sammen i private hjem, hvor de bad til Gud, sang salmer, holdt Herrens nadver og erklærede at de ikke ville anerkende „den papistiske billeddyrkelse“.

Den dag de skulle henrettes, udfordrede den katolske teolog François Picard de dømte til at forsvare deres opfattelse af Herrens nadver. De svarede ved at spørge ham hvordan han ville forsvare den katolske tro på transsubstantiation, den lære at nadverens brød og vin mirakuløst forvandles til Jesu kød og blod. ’Smager brødet som kød?’ spurgte de dømte ham. ’Og smager vinen som blod?’

Teologen kunne ikke svare, men de 14 blev alligevel bundet til pæle og brændt. De af dem hvis tunge ikke var blevet skåret af, sang salmer. Præster som stod rundt om stedet hvor henrettelsen foregik, prøvede at overdøve dem ved at synge højere end dem. Dagen efter erklærede François Picard på samme sted at de 14 var dømt til evig pine i helvede.

I 1500-tallet var det farligt for religiøse afvigere at leve i Europa. Mange som satte spørgsmålstegn ved kirkens dogmer, fik en grusom behandling af deres religiøse modstandere. Le Livre des martyrs (Martyrernes Bog) af Jean Crespin er en af kilderne til oplysning om sådanne lidelser. Den blev udgivet i Genève i Schweiz i 1554 og er også kendt som Histoire des martyrs. *

En jurist slutter sig til reformationen

Jean Crespin blev født i 1520 i Arras, som i dag ligger i det nordlige Frankrig. Han studerede jura i Louvain i Belgien, og det var sikkert her han første gang stiftede bekendtskab med reformationen og dens tanker. I 1541 rejste han til Paris for at være sekretær for en kendt advokat. Omkring denne tid blev han på Place Maubert i Paris vidne til at Claude Le Painctre, en ung guldsmed der var dømt som kætter, blev brændt på bålet fordi han, som Crespin beskrev det, havde „gjort sandheden kendt for sine forældre og sine venner“. Denne unge mands tro gjorde stærkt indtryk på Crespin.

Omkring denne tid nedsatte Crespin sig som advokat i Arras. Men det varede ikke længe inden han på grund af sin nye overbevisning blev beskyldt for kætteri. For at undgå anklager flygtede han til Strasbourg i Frankrig, og senere slog han sig ned i Genève i Schweiz. Her mødtes han med andre som gik ind for reformationen. Snart opgav han juraen for i stedet at blive bogtrykker.

 Jean Crespin udgav værker af religiøse reformatorer som Johannes Calvin, Martin Luther, John Knox og Theodor Beza. Han trykte en græsk udgave af det der almindeligvis kaldes Det Nye Testamente, og hele Bibelen eller dele af den på engelsk, fransk, italiensk, latin og spansk. Men især blev han kendt for det værk der kaldes Martyrernes Bog, en fortegnelse over mennesker der blev henrettet for kætteri i perioden fra 1415 til 1554.

Hvorfor en fortegnelse over martyrer?

I mange af de skrifter reformatorerne udgav, blev de katolske myndigheders grusomhed fordømt. Skribenterne søgte at opmuntre deres læsere ved at vise hvordan protestantiske martyrer havde vist „heltemod“ under lidelser ganske ligesom Guds tjenere i tidligere tider, for eksempel de kristne i det første århundrede. Crespin samlede et katalog over dem der havde ofret livet for deres tro, med det formål at henvise protestanter til eksempler de kunne efterligne. *

Crespins bog er en samling af referater fra retssager og kætterprocesser foruden øjenvidneberetninger og vidnesbyrd nedskrevet af anklagede mens de var i fængsel. Den indeholder også opmuntrende breve skrevet til de fængslede, og nogle af disse er fyldt med bibelcitater. Efter Crespins mening var disse vidnesbyrd udtryk for en tro der „fortjener at blive husket for evigt“.

Det trosmæssige indhold i Crespins bog drejer sig mest om kendte stridigheder mellem katolikker og protestanter. Forfølgerne og de forfulgte stredes for eksempel om brugen af billeder i gudsdyrkelsen, om skærsilden, om forbøn for de døde, om hvorvidt Jesu offer blev gentaget ved den katolske messe, og om hvorvidt paven var Guds stedfortræder.

Martyrernes Bog vidner om den strid og intolerance der kendetegnede denne voldsprægede periode. Jean Crespin pegede på katolikkernes forfølgelse af protestanterne, men det må ikke glemmes at protestanter undertiden har været lige så grusomme i deres forfølgelse af katolikker.

Gennem hele historien har falsk religion været plettet af „blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden“. Ja, blodet af de mennesker Gud regner for at være trofaste martyrer, råber på hævn. (Åb. 6:9, 10; 18:24) Blandt dem der på Jean Crespins tid blev udsat for lidelser og døde for deres tro, var der uden tvivl nogle som ærligt og oprigtigt søgte sandheden om Gud.

[Fodnoter]

[Illustration på side 12]

Titelblad i Jean Crespins „Martyrernes Bog“ (1564-udgaven)

[Illustration på side 13]

Protestanter henrettes i overværelse af kong Henrik II af Frankrig og hans hof

[Kildeangivelse på side 13]

Illustrationer side 12 og 13: © Société de l’Histoire du Protestantisme Français, Paris