Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Den farvestrålende isfugl

Den farvestrålende isfugl

 Den farvestrålende isfugl

NOGET glinsende turkisblåt dykker ned i et vandløb og kommer hurtigt op igen med en fisk i næbbet. Det er ofte det første glimt man får af den farvestrålende isfugl, der har et forholdsvis stort hoved og et langt næb. Ikke alle isfugle er fiskeædere. Nogle arter foretrækker firben, slanger, krabber eller insekter, som de ofte fanger i luften. Desuden lever kun en tredjedel af verdens isfugle i nærheden af vand. De findes i så forskellige områder som i tæt tropisk regnskov, på koraløer og i ørkener. For eksempel holder ørkenisfuglen til i den indre og tørre del af Australien.

De arter der mestrer kunsten at fange fisk, sidder almindeligvis på en gren og holder udkig. Når fuglen får øje på en fisk, gør den sig klar til at dykke og tager instinktivt højde for lysets brydning, som synes at ændre fiskens placering i vandet. Den dykker ned mod vandet og slår med vingerne for at øge farten. Hvis fisken er nær overfladen, kan fuglen bare tage den. I modsat fald folder den vingerne bagud og rammer vandet som en dartpil. „Det hele er en opvisning i enestående evner, som udføres uden tøven eller fumleri,“ siges der i bogen Fugleliv. Isfugle kan endda fange mere end én fisk ad gangen! Og man har i kolde områder set isfugle dykke gennem tynd is for at fange bytte. I Australien har man flere gange set azurisfuglen fange små dyr i vandet som var blevet forstyrret af næbdyr der søgte efter føde i en flod.

Kurmageri og redebygning

De ritualer der knytter sig til isfuglens kurmageri, kan være ganske underholdende. Nogle arter danner par ved at jage  hinanden i luften, hvorefter hannen viser hvor dygtig den er til at grave en rede. Et af ritualerne kan også omfatte fodring; hannen gør opmærksom på at den er en værdig partner ved at tilbyde hunnen en velsmagende godbid.

Isfugle bygger ikke en almindelig rede. Nogle bosætter sig i et kammer for enden af en gang som de kan have udgravet i en brink, grøft eller grusgrav. Andre etablerer sig i et tidligere kaninbo eller i et hul i et træ.

For at kunne bygge et kammer i jorden graver isfuglen først en tunnel der kan være op til en meter lang. Det kan dog være en udfordring at komme i gang. Adskillige arter løser problemet ved at flyve lige ind i brinken med næbbet strakt frem — en meget risikabel strategi som kan lamme eller endda dræbe en fugl! I de tropiske regnskove i Ny Guinea og i det nordlige Australien udgraver skovparadisisfuglen almindeligvis et hul i et termitbo. Insekterne synes ikke at blive generet af denne forstyrrelse. De reparerer blot skaden så snart fuglene er flyttet ud efter yngletiden.

Det kan også være et hårdt slid for isfugle at opfostre unger. En observatør i Afrika så et fuglepar der hver dag bragte mellem 60 og 70 fisk til deres fem nyudklækkede unger, foruden den føde de selv skulle have. I ét tilfælde lykkedes det en han selv at opfostre sine unger til trods for at magen var død fire dage før ungerne blev udklækket. Blandt nogle arter hjælper de ikkeynglende isfugle forældrene med at udruge æggene og senere med at passe ungerne.

Fra Irland til Salomonøerne

Isfuglen, der også lever i Danmark, findes i et område der strækker sig helt fra Irland i nordvest hen over Europa og Rusland til Salomonøerne i sydøst. Eftersom isfuglenes territorium indbefatter områder hvor det kan blive bidende koldt om vinteren, må enkelte arter tage på træk; nogle flyver en strækning på næsten 3000 kilometer. Ved Galilæas Sø og langs Jordanfloden i Israel findes der et stort antal almindelige isfugle samt gråfiskere og smyrnaisfugle. Jesus Kristus har sandsynligvis betragtet disse smukke fugle og lagt mærke til deres levevis. — Se rammen  „Se nøje på himmelens fugle“.

En isfugl der er særlig kendt, er latterfuglen i Australien. Den er godt 40 centimeter lang og er udstyret med et omkring otte centimeter langt, kraftigt næb. Denne overvejende brune art er en velkendt havefugl i Australien. Fuglen, som er kendt for sit karakteristiske kald, der lyder som latter, er en frygtløs jæger der har op til en meter lange slanger på sin kostplan. *

Isfuglene har få naturlige fjender, men antallet af dem falder når floder forurenes eller deres leveområder i skovene ødelægges. Omkring 25 isfuglearter er klassificeret i kategorierne fra „næsten truet“ til „kritisk truet“. Forhåbentlig vil de bestræbelser man gør sig for at redde denne truede dyreart, være med til at bevare disse smukke og ofte underholdende fugle.

[Fodnote]

^ par. 11 Den beslægtede hvidhovedede latterfugl, som lever i det nordlige Australien, har ikke det samme kald.

[Ramme/​illustration på side 17]

 „SE NØJE PÅ HIMMELENS FUGLE“

Jesus Kristus lagde nøje mærke til det der skete i naturen. Det han iagttog, brugte han ofte i velgennemtænkte illustrationer til at undervise andre i moralske spørgsmål og åndelige sandheder. For eksempel sagde Jesus: „Se nøje på himmelens fugle, for de hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde. Er I ikke mere værd end de?“ (Mattæus 6:26) Det vi lærer her om Guds kærlighed til menneskene, gør indtryk.

[Illustration på side 16]