Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Da solen blev rød

Da solen blev rød

 Da solen blev rød

I SOMMEREN 1783 lagde der sig i flere måneder en sælsom og tør tåge over store dele af den nordlige halvkugle. Solen blev blodrød, planter visnede og utallige mennesker døde. Man anslår at denne tåge alene i Frankrig og England slog titusinder ihjel. Mange andre blev syge — ja, tilsyneladende så mange at bønderne havde svært ved at finde arbejdere til at indsamle de afgrøder der ikke var gået til.

Denne tåge er blevet kaldt „et af de mest bemærkelsesværdige meteorologiske og geofysiske fænomener i det sidste årtusind“. På det tidspunkt var det dog kun befolkningen på Island der kendte årsagen — et vulkanudbrud på øen af den type som eksperter siger kun finder sted med nogle århundredes mellemrum. Island blev forståeligt nok ramt hårdest, idet man anslår at 20 procent af befolkningen mistede livet.

Laki-spalteudbruddet

Den 8. juni 1783 så indbyggerne i Síða-området på det sydlige Island de første ildevarslende tegn på det der er blevet kendt som Laki-spalteudbruddet. Iagttagere i adskillige lande dokumenterede denne begivenhed, og derfor har forskere kunnet kortlægge vulkanskyens bane dag for dag. Et øjenvidne på Island, Jón Steingrímsson, har nedskrevet at han så „en sort tåge“ der bredte sig nordfra. Det blev mørkt omkring ham, og jorden blev dækket af et fint lag aske. Derpå begyndte jorden at ryste og skælve. En uge senere skrev han at der „vældede en frygtelig strøm af ild frem fra Skafta-elvdalen“ og opslugte alt hvad den mødte på sin vej. Jón Steingrímsson førte optegnelser over begivenheden i otte måneder.

Dette udbruds tekniske betegnelse er plateaubasaltvulkanisme. I dette tilfælde udspyede en syvogtyve kilometer lang spalte 15 kubikkilometer lava, og det er mere end noget andet vulkanudbrud man har registreret. Ildfontæner skød smeltet stenmasse hundredvis af meter op i luften. Lavaen flød så langt som 80 kilometer ud fra spalten, dækkede et område på 580 kvadratkilometer og fyldte Skafta-elvens leje.

I løbet af det følgende år omkom mere end 50 procent af kvæget og cirka 80 procent af hestene og fårene på Island som følge af asken og de giftige stoffer der havde lagt sig på græsset. Der blev udbredt hungersnød. Laki-spalten udspyede også omkring 122 millioner tons svovldioxid i atmosfæren, hvor det reagerede med vanddamp og dannede en dråbesky af svovlsyre på cirka 200 millioner tons. *

Konsekvenser langt borte

Den sommer blæste vinde den giftige tåge langt omkring. I England og Frankrig talte folk om „en mærkelig dis eller røgfyldt tåge“ som ingen kunne mindes at have set tidligere. Denne ildelugtende og svovlholdige tåge fremkaldte luftvejssygdomme, dysenteri, hovedpine, sviende øjne og halsonder samt andre problemer. Denne tykke sky af svovldioxid og svovlsyre viste sig at være dødsensfarlig for ung som gammel.

 Fra Tyskland kom der melding om at den giftige sky på én nat havde dræbt alle bladene på træerne langs floden Ems. I England skrumpede grøntsagerne ind, og bladene døde som var de blevet svedet. Der kom lignende meldinger fra Frankrig, Ungarn, Italien, Holland, Rumænien, Skandinavien og Slovakiet. Ja, denne sky blev observeret så langt borte som i Portugal, Tunesien, Syrien, Rusland, det vestlige Kina og Newfoundland.

Meget tyder på at også klimaet blev påvirket fordi den stærkt forurenede atmosfære dæmpede solindstrålingen. Temperaturen på det europæiske fastland var i 1784 to grader lavere end gennemsnitstemperaturen i anden halvdel af det 18. århundrede. På Island var det næsten fem grader koldere. I Nordamerika var vinteren 1783/1784 så kold at der blev meldt om „isskosser der flød ned ad Mississippi . . . og ud i Den Mexicanske Golf“.

I det nordvestlige Alaska blev Kauwerak-folket, en befolkningsgruppe af inuitter, næsten udslettet, og nogle forskere mener at det måske kan sættes i forbindelse med hungersnød der blev forårsaget af Laki-udbruddet. En undersøgelse af træers årringe i Alaska viser at sommeren 1783 var den koldeste i det område i over 400 år. Kauwerak-folket har rent faktisk en mundtlig overlevering om et år hvor den varme periode sluttede i juni og blev efterfulgt af ekstrem kulde og sult.

Laki og nutiden

Denne naturkatastrofe, der indtraf i 1783, er næsten gået i glemmebogen, ikke alene fordi det skete for længe siden, men også fordi de der oplevede katastrofen, ikke var klar over hvad der forårsagede den. Laki-udbruddet betragtes dog i Island som den største naturkatastrofe i landets historie.

Ifølge nogle var katastrofen en straf fra Gud. Men det er ikke et synspunkt der finder støtte i Bibelen. (Jakob 1:13) Gud lader ikke sine domme ramme gode og onde i flæng, for „alle hans veje er rette“. (5 Mosebog 32:4) Retfærdigheden vil komme til udtryk på en enestående måde i fremtiden når Gud griber ind i menneskenes anliggender. Bibelen siger at det er hans hensigt at fjerne alle årsager til død og lidelse, og dette indbefatter naturkatastrofer. — Esajas 25:8; Åbenbaringen 21:3, 4.

[Fodnote]

^ par. 7 Svovldioxid udgør også i dag et problem i forbindelse med luftforurening og er årsag til syreregn. Denne gas opstår ved forbrænding af fossile brændsler, som for eksempel kul, gas og råolie.

[Illustration på side 14, 15]

Luftfoto af landskabet omkring Laki-kraterne

[Illustration på side 14 15]

En ildsprudlende lavafontæne

[Illustration på side 15]

Et satellitfoto af Island

[Kildeangivelse på side 14]

Lavafontæne: © Tom Pfeiffer; luftfoto: U.S. Geological Survey; satellitfoto: Jacques Descloitres, MODIS Rapid Response Team, NASA/​GSFC