Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Syv råd om god børneopdragelse (August 2007) Dette blad var et svar på mine bønner. Jeg har en fireårig datter der elsker Jehova, men jeg er alligevel bange for at komme til at gøre noget forkert i opdragelsen af hende. Derfor beder jeg hver dag Jehova om hjælp til at oplære min datter. Mange tak fordi I tænker på os forældre.

Y.M.A., Mexico

At få disse tema-​artikler var som at få en håndbog der lige var designet til vores familie. Meget af det der blev behandlet, var nemlig noget som jeg har gået og været bekymret for. Endnu en gang har jeg fået bekræftet hvor stor omsorg Jehova har for sit folk. Han har hørt mine bønner og set mine tårer, og han ved præcis hvor stort et behov jeg havde for disse oplysninger.

J.M., USA

På ganske få sider lykkedes det jer at give os nogle værdifulde råd og en vejledning der virkelig duer. Nu må vi bare til at følge det vi har lært!

E.L., Finland

Kan optimisme forbedre dit helbred? (September 2007) Jeg har haft stor gavn af at læse denne artikel da jeg ofte bebrejder mig selv for de problemer jeg kommer ud for. Af den grund har jeg følt at jeg ikke er en god mor, og har mærket et stort pres. Selvom jeg ikke har let ved at være optimistisk, har oplysningerne i denne artikel lagt en dæmper på mine bekymringer. Jeg er dybt taknemmelig for den interesse I viser os gennem sådanne artikler.

A.S., Ecuador

Tandpine — en smertefuld historie (September 2007) Jeg er tandlæge og underviser i tandlægevidenskab. Jeg blev imponeret over at læse den særdeles gode og velskrevne artikel i jeres blad. Den indeholder en fortræffelig oversigt over tandlægekunstens historie. Jeg har vist artiklen til mange af mine venner og kolleger.

C.R., USA

Er det Guds skyld? (September 2007) Jeg og nogle venner mødes nogle gange for at drøfte hvordan vi rent praktisk kan forberede os på en nødsituation. Vi får lidt forfriskninger, gennemgår de gode forslag i rammen „Er du forberedt på at flygte?“ og ser på det nødudstyr som nogle af os har gjort klar. Vi taler også om vigtigheden af at have et ligevægtigt syn på sådanne forberedelser. Vi forstår at det vigtigste for os som Guds tjenere ikke er at samle nødudstyr, men at forkynde Guds rige. Vi må fortælle andre om Guds vidunderlige løfte angående jorden, som indbefatter at der snart ingen nødsituationer vil opstå — hverken på grund af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer.

R.G., USA

Beskyt dine børn! (Oktober 2007) Som barn blev jeg seksuelt misbrugt, og jeg er stadig ikke i stand til at fortælle mine forældre om det der skete. Det var derfor en stor trøst for mig at læse disse artikler. Jeg ønsker af hele mit hjerte at forældre læser dette blad og beskytter deres børn. Jeg takker Jehova fordi han sørger for at give os disse nødvendige oplysninger. Artiklerne er virkelig en hjælp for os der har været udsat for seksuelt misbrug.

R.I., Japan