Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

 Fra vore læsere

Unge spørger: Har jeg en spiseforstyrrelse? (Oktober 2006) Jeg blev ret nedtrykt da jeg læste denne artikel. Jeg har lidt af en spiseforstyrrelse hele livet. Artiklen fik mig til at føle at jeg allerede som ung skulle have „løst“ problemet. Men jeg kæmper stadig med det, og nu føler jeg mig som et håbløst tilfælde. Artiklen gav indtryk af at man alene ved at have en stærk tro kan løse dette problem.

J.J., USA

„Vågn op!“ svarer: Emnerne der behandles i artiklerne „Unge spørger“, er primært henvendt til unge, men de bibelske principper der peges på, kan bruges af folk i alle aldre. Vi er klar over at en spiseforstyrrelse er en af de vanskeligste lidelser at overvinde. Artiklen sagde ikke at de der kæmper med spiseforstyrrelser, mangler tro. De blev blot tilskyndet til at bede Jehova om hjælp i kampen med at overvinde spiseforstyrrelser. Ud over at bede til Gud, blev man tilskyndet til at hente hjælp hos „en af [sine] forældre eller en anden voksen“. Artiklen indrømmer desuden at „vejen ud af en spiseforstyrrelse er alt andet end nem“, og at man kan få tilbagefald. At du stadig efter mange år forsøger at bekæmpe din spiseforstyrrelse, viser at du ikke har opgivet håbet.

Unge spørger: Hvordan skal jeg bruge mit liv? (Juli 2006) Jeg er snart færdig med skolen og skal til at vælge livsvej. Denne artikel har forstærket mit ønske om at begynde i heltidstjenesten. Der findes ikke noget arbejde der er vigtigere og mere glædebringende.

H.W., Hongkong

Jeg er meget glad for denne artikel, for den har hjulpet mig til at erkende at det bedste vi unge kan gøre i denne materialistiske verden, er at prioritere åndelige mål højest.

A.S., Brasilien

I min hektiske hverdag glemmer jeg ofte mine mål. Efter at have læst denne artikel er jeg blevet styrket i min beslutning om at gøre alt hvad jeg kan, for at tjene Jehova. Mange tak for den omsorg der vises os unge.

E.M., Japan

Et lykkeligt ægteskab — Hvad skal der til? (Juli 2006) Disse artikler er fortræffelige. Intet kunne være bedre end at henvise til hvordan Jesus behandlede sine apostle for at vise hvordan ægtefæller skal behandle hinanden. Fortsæt det gode arbejde. Vi glæder os hver måned til de nye blade.

S.C., USA

Fra dyb håbløshed til dyb lykke (Juli 2006) Jeg har ligesom broder González lidt af mindreværdsfølelser. Jeg tænkte: ’Jehova kan umuligt elske en som mig, der har gjort så meget forkert.’ Hvor er det opmuntrende at vide hvor barmhjertig, tilgivende og kærlig Jehova er. Med gode råd, kærlig støtte fra menigheden og Jehovas hellige ånd er jeg blevet hjulpet til at følge sandheden fra Bibelen i mit liv. Tak for den betimelige åndelige føde.

T.A., USA