Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De hårdtarbejdende tøjvaskere i Abidjan

De hårdtarbejdende tøjvaskere i Abidjan

 De hårdtarbejdende tøjvaskere i Abidjan

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I ELFENBENSKYSTEN

VI NÆRMEDE os den travle vestafrikanske by Abidjan, som er hovedstaden i Elfenbenskysten. Pludselig fik vi øje på et imponerende sceneri. På et stort græsareal lå tusinder af farvestrålende klædningsstykker udbredt. Hvad skyldtes dette prægtige skue? Vores lokale venner var ivrige efter at fortælle os at det var de såkaldte fanico der arbejdede her.

Fanico er en gruppe hårdtarbejdende tøjvaskere. Fra tidlig morgen til sen aften er flere hundrede mænd og nogle få hårdføre kvinder beskæftiget med at vaske tøj i Bancofloden. Navnet fanico er på det lokale sprog, diula, eller dyula, sammensat af to ord nemlig fani, som betyder „stof“ eller „tøj“, og ko, som betyder „at vaske“. Fanico betyder altså „en der vasker tøj“.

 Tøjvaskernes arbejdsdag

En tidlig morgenstund tog vi ned på fanicoernes arbejdsplads for at se hvordan de tjente til dagen og vejen. Der var hektisk aktivitet. Arbejdet var allerede godt i gang. Den ret plumrede flod var fyldt med store bildæk, hvori der var lagt sten. Ved hvert dæk stod en tøjvasker i vand til knæene eller helt op til livet travlt optaget af at sæbe tøjet ind og banke og skrubbe det.

Endnu før solen står op, går en fanico fra dør til dør og indsamler dagens arbejde. Nogle af kunderne bor hen ved tre kilometer fra „vaskeriet“. Tøjvaskeren transporterer al tøjet i en trækvogn eller bærer det på hovedet i store bundter. Han begiver sig nu ned til Bancofloden. Her bliver han modtaget med et helt kor af hilsener på mange sprog, for de fanico som arbejder her, kommer fra mange dele af Afrika. Nogle har været her i mange år, for eksempel mr. Brama, en muskuløs „vaskerimand“ som nu er over 60 år. Alle årets dage på nær tre slider disse fanico med det hårde arbejde.

Selve tøjvaskningen er en enorm opgave. Vi betragtede en mand der var ved at lægge sin vasketøjsbyrde ned, en mængde der ville få de fleste husmødre til at betakke sig. Han løsnede bundtet og begyndte at lægge hvert enkelt stykke tøj i blød. Dernæst sæbede han al tøjet ind i skum fra en stor blok palmeoliesæbe og slog hvert enkelt stykke tøj mod en sten. Indimellem tyede han til en skurebørste for at fjerne genstridige pletter. Hvad koster det at få vasket sit tøj? Det koster omkring 40 øre for en skjorte og omkring 80 øre for et lagen. Det fortæller hvorfor en fanico må vaske så store mængder for at kunne tjene til føden.

Når man ser hvor stor en stak tøj de vasker, spørger man sig selv: ’Hvordan bærer de sig egentlig ad med at huske hvem hvert klædestykke tilhører?’ Vi tænkte at de måske ligesom tøjvaskerne i Indien har et hemmeligt mærkningssystem. Det system som disse fanico bruger, er helt anderledes end deres indiske kollegers, men ikke mindre effektivt.

Vores velinformerede guide forsøgte at beskrive deres teknik for os. Når en tøjvasker indsamler vasketøj, hæfter han sig for det første ved de enkelte familiemedlemmers størrelse så han på den måde kan huske hvem tøjet tilhører. Ikke noget med mærkesedler. Dernæst slår han en knude samme sted på hvert stykke tøj for hver familie — det kan for eksempel være på det venstre ærme, det højre ærme, kraven eller bæltet. Når han vasker, sørger han altid for at tøjet fra de forskellige familier ikke bliver blandet. Det virker alligevel som en mægtig udfordring for os at kunne huske alt det. Derfor spurgte vi en fanico om han aldrig havde mistet eller forbyttet nogens tøj. Hans forbavsede ansigtsudtryk viste med al tydelighed hvad han tænkte: ’Nej. En fanico mister aldrig et klædningsstykke!’

Kan hvem som helst komme ned til Bancofloden for at vaske tøj? Nej, der er strenge forskrifter man må følge. Hvis nogen gerne vil være en fanico, får han en tre måneders prøvetid, hvor han oplæres af en erfaren tøjvasker. Det er i denne periode han lærer den specielle måde at huske på. Hvis han ikke kan lære det, må han finde sig et andet job. Men hvis den nye fanico er dygtig, får han mod et lille gebyr tildelt sin egen plads med dæk og sten, som ikke vil blive benyttet af nogen anden.

 Palmeoliesæbe

Da sæbe er uløseligt knyttet til tøjvaskerens arbejde, må eleverne også lære at bruge palmeoliesæben rigtigt. Der anvendes tre forskellige typer sæbe, som adskiller sig fra hinanden ved deres farve. Den hvide og den gule sæbe bruges til lettere snavset tøj, og den sorte til det meget snavsede. Sæbens sorte farve skyldes palmeolien, som er hovedbestanddelen. Eftersom hver fanico bruger mindst ti stykker sæbe daglig, må de der fremstiller sæben, altid sørge for at være leveringsdygtige.

Vi tog op på „vaskeriets“ tilstødende skråning, hvor nogle kvinder fremstiller sæbe under beskedne forhold. Dette vigtige erhverv med at fremstille sæbe begynder klokken seks om morgenen. Arbejderne har allerede købt de nødvendige materialer på det lokale marked — størknet palmeolie, kalium, salt, saft fra annonatræet, kokosolie og kakaosmør, alt sammen biologisk nedbrydeligt. Alle ingredienserne blandes sammen i et kæmpestort kar af metal og koges over åben ild. Når ingredienserne til sæben har kogt i omkring seks timer, bliver sæbemassen hældt på tinfade og i tinskåle, hvorefter den skal størkne. Adskillige timer senere kan sæben skæres ud i store stykker.

I en balje på hovedet bærer hver af kvinderne derefter deres sæbe ned ad skråningen til tøjvaskerne. Hvordan får de afleveret sæben til arbejderne der er travlt optaget ude i floden? De går simpelt hen ud i vandet, der når dem til livet, og lader den store plasticbalje med sæbestykkerne flyde på vandet. Så afleverer de sæbestykkerne til dem der nu måtte have brug for dem.

Arbejdsdagens slutning

Når en fanico er færdig med at vaske tøjet, går han op på en nærliggende skråning og lægger det nyvaskede tøj i lange rækker på græsset eller hænger det på nogle improviserede tøjsnore. Resultatet er et farverigt sceneri, som det der fangede vores blik. Nu er tiden kommet til at den arbejdsomme tøjvasker kan tage sig et lille hvil. Hen på eftermiddagen når alt tøjet er tørt, lægger han det omhyggeligt sammen stykke for stykke og glatter måske noget af det med et kulstrygejern. Mens dagen går på hæld, lægger han alle de rene og pressede klædestykker i bundter og afleverer dem til kunderne.

Da vi så tøjet ligge på rad og række til tørring, havde vi ingen anelse om alt det arbejde der var gået forud. Vi er derfor meget glade for at vi besøgte disse fanico så vi nu har fået større kendskab til og respekt for det arbejde der ydes af alle tøjvaskere i verden.

[Kort på side 10]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ELFENBENSKYSTEN

[Illustration på side 12]

En der fremstiller og sælger sæbe

[Kildeangivelse på side 10]

PhotriMicroStock™/C. Cecil