Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Pollen — livets støv

Pollen — livets støv

 Pollen — livets støv

NÅR foråret kommer, bliver bierne meget aktive, og luften fyldes med pollen. For folk som lider af allergi, er pollen nok et onde snarere end et gode. Men før vi affærdiger pollen som blot en af naturens plager, skal vi se lidt nærmere på den vigtige rolle dette enestående støv spiller. Måske bliver vi overraskede over hvor meget vores eksistens er afhængig af det.

Hvad er pollen egentlig? The World Book Encyclopedia oplyser: „Pollen består af bittesmå korn der dannes i det hanlige kønsorgan hos blomstrende og koglebærende planter.“ Enkelt sagt producerer planter pollen så de kan formere sig. Hos mennesker skal et æg fra kvinden som bekendt befrugtes af sæd fra manden for at et barn kan blive til. En blomsts hunlige kønsorgan  (støvvej) skal på lignende måde bruge pollen fra det mandlige kønsorgan (støvdrager) for at blive befrugtet og frembringe frugt. *

Pollenkorn er så små at de næsten ikke kan ses med det blotte øje; de er dog synlige i mikroskop. Faktisk kan man se at både pollenkornets størrelse og form er karakteristiske for den enkelte art. Eftersom pollen er modstandsdygtigt over for forrådnelse, kan forskere interessant nok ofte studere det unikke „fingeraftryk“ fra det pollen de graver op, og derved identificere planter som man dyrkede for århundreder siden. Endnu mere vigtigt er det at pollenkornets karakteristika hjælper blomster til at genkende pollen fra deres egne arter.

Hvordan pollen spredes

Mange planter er afhængige af at det pollen der frigives fra deres rakler eller kogler når de rystes af vinden, bliver båret rundt af luften. Vand er også med til at overføre pollen fra visse vandplanter. Da vindbestøvning kun lykkes af og til, danner træer og planter som er afhængige af denne bestøvningsmetode, enorme mængder af pollen. * Det kan være til stor gene for folk som lider af høfeber.

Selvom vinden er et godt hjælpemiddel til at bestøve mange typer træer og græsser,  kræver blomstrende planter som ikke vokser i så store koncentrationer, en mere effektiv bestøvningsmetode. Hvordan bliver pollen fra sådanne planter overført til andre lignende planter flere kilometer borte? Det gør det ved hjælp af en meget effektiv udbringningsservice udført af flagermus, fugle og insekter! Disse dyr transporterer dog ikke pollen fra den ene blomst til den anden uden at få en belønning.

Blomsterne tilbyder bestøverne nektar — et velsmagende produkt som bestøverne har svært ved at modstå. Mens ’gæsten’ suger nektar, vil en stor mængde pollen uvægerlig sætte sig på dens krop. Når den så flyver videre for at finde mere nektar, bringer den pollen med til den næste blomst.

Bestøvningen foretages hovedsagelig af insekter, især i lande med tempereret klima. De besøger hver dag utallige blomster for at suge nektar og pollen. * Professor May Berenbaum siger: „Det nok vigtigste bidrag insekterne yder til gavn for menneskenes helbred og velvære, er et som de får meget lidt anerkendelse for: bestøvningen.“ Frugttræer har som regel blomster som må fremmedbestøves for at give et godt udbytte. Det viser hvor stor betydning overførselen af pollen har for os mennesker.

Hvordan bestøverne lokkes

Blomster skal både tiltrække potentielle bestøvere og give dem føde. Hvordan bærer de sig ad med det? Nogle blomster tilbyder bestøverne et lunt hvilested i solen. De reklamerer også for deres varer, som regel ved hjælp af deres tiltalende udseende og duft. Mange blomster er desuden udstyret med nyttige markeringer i form af farvede pletter eller striber som hjælper ’gæsterne’ til at finde nektaren.

Lokkemidlerne varierer meget fra blomst til blomst. Nogle blomster udskiller en lugt af råddenskab for at tiltrække fluer. Andre narrer bestøverne for at sikre at bestøvningen finder sted. For eksempel ligner den orkidé der kaldes biflueblomsten, en bi, og det lokker amourøse bier til at komme på besøg. Visse blomster fanger insekter og slipper dem først fri når de har udført deres bestøvningspligt. Botanikeren Malcolm Wilkins skriver: „På intet andet område i planteriget er det botaniske ingeniørarbejde mere delikat, mere præcist eller mere sindrigt end når det gælder bestøvningen af blomster.“

Hvis ikke Skaberen havde gjort planter tiltrækkende så de kunne blive bestøvet, ville millioner af dem ikke kunne formere sig. Om resultatet af denne forbløffende mekanisme sagde Jesus: „Lær af liljerne på marken, af hvordan de vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem.“ — Mattæus 6:25, 28, 29.

Takket være bestøvningsprocessen kan planter trives og frembringe den føde som vi er afhængige af. Det er sandt at pollen kan fremkalde ubehag hos nogle af os, men vi bør alle værdsætte de travle bestøvere som spreder dette livets støv. Udbyttet af afgrøder er for en stor del afhængigt af denne enestående naturlige proces, som er et vidnesbyrd om Guds vidunderlige skaberevne.

[Fodnoter]

^ par. 3 Befrugtning kan ske enten ved fremmedbestøvning (hvor pollen overføres fra en anden plante) eller selvbestøvning (hvor pollen overføres inden for samme plante). Fremmedbestøvning sikrer variation og derfor sundere og mere modstandsdygtige planter.

^ par. 6 For eksempel kan blot én rakle på et birketræ frigive over fem millioner pollenkorn, og et birketræ har typisk flere tusinde rakler.

^ par. 9 For at producere et kilo honning må bier foretage cirka ti millioner flyveture til forskellige blomster.

[Ramme/illustrationer på side 16, 17]

Bestøverne

FLUER OG BILLER

Fluer og biller er nogle af bestøvningens ubemærkede helte. Hvis du kan lide chokolade, kan du takke en lillebitte flue som udfører den vigtige opgave at bestøve kakaotræets blomster.

FLAGERMUS OG PUNGDYR

Mange af verdens mest majestætiske træer, som for eksempel kapoktræet og baobabtræet, skal bestøves af flagermus. Visse flyvende hunde spiser ikke alene nektar, men også frugt, hvorefter de spreder frøene og på den måde udfører en dobbelt funktion. I Australien findes der nogle små pungdyr der besøger blomster for at ernære sig af nektaren. Mens de gør det, transporterer deres pelsklædte kroppe pollen fra den ene blomst til den anden.

SOMMERFUGLE OG NATSVÆRMERE

Disse tiltrækkende insekter lever især af nektar, og når de flyver fra blomst til blomst, får de pollen på sig. Visse smukke orkidéer er helt afhængige af natsværmere for at blive bestøvet.

SOLFUGLE OG KOLIBRIER

Disse farverige fugle flyver konstant fra blomst til blomst og suger nektar. Pollen sætter sig på fuglenes pande og bryst.

BIER OG HVEPSE

Biernes lodne krop er lige så god til at tiltrække pollen som et par briller er til at tiltrække støv, og derfor er bierne ideelle bestøvere. Blot én humlebi kan have helt op til 15.000 pollenkorn på sig. I det 19. århundrede blev humlebier indført i New Zealand fra England, og det har resulteret i at der i dag er en stor produktion af kløver der bruges som foder til landets husdyrbesætninger.

Honningbien er verdens vigtigste bestøver. Den koncentrerer sig som regel kun om én slags blomster der findes i stort tal i nærheden af dens bo. Insektforskeren Christopher O’Toole anslår at „helt op mod 30 procent af menneskenes føde direkte eller indirekte er afhængig af bestøvning udført af bier“. Biernes bestøvning er en betingelse for at der kan dyrkes afgrøder som mandler, æbler, blommer, kirsebær og kiwier. Nogle steder betaler landmændene biavlerne for de tjenester bierne i hver kube yder.

[Illustration på side 18]

Biflueblomster