Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Svampe — enkle men imponerende

Svampe — enkle men imponerende

 Svampe — enkle men imponerende

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I AUSTRALIEN

VILLE du synes om at vaske dig med resterne af et dyr? Det lyder ikke videre tiltalende, vel? Men en naturbadesvamp er i virkeligheden det fiberrige skelet af en dyrisk svamp.

„Svampe tilhører den ældste og laveste gren på dyrefamiliens stamtræ,“ siger National Geographic News. Sådanne kommentarer har fået nogle til at antage at en forhistorisk svamp var dyrs og menneskers evolutionære stammoder. I en tv-dokumentarfilm blev svampen endog hyldet som „dyrenes Eva“ — „stammoderen og altings begyndelse for os“.

Hvor meget ved videnskaben egentlig om svampe? Er det blot simple livsformer, eller vidner de om fremragende design?

Intet hjerte, ingen hjerne — men intet problem

Svampe kan ganske vist ligne planter, men Aristoteles og Plinius den Ældre havde ret da de beskrev dem som dyr. Eksperter anslår at der findes mindst 15.000 arter af dyriske svampe i verdens søer og have, og de findes i et betagende væld af former og farver. De kan ligne slanke fingre, buede tønder, udslåede tæpper, elegante vifter og endog fine krystalvaser — for blot at nævne nogle få varianter. Visse svampe er mindre end et riskorn, mens andre kan blive højere end et menneske. Forskere mener at nogle svampe muligvis er flere hundrede år gamle.

„I opbygning, funktion og udvikling er svampe ikke som andre dyr,“ står der i Encyclopædia Britannica. Hvordan det? Til forskel fra andre dyr har svampe ingen indre organer. Hvordan kan de leve uden hjerte, hjerne eller nervesystem? Indeni svampen er der nogle små celler som tager sig af de mange livsfunktioner. Nogle celler er specialister i at fange føde, transportere næringsstoffer eller fjerne affald. Andre opbygger skelettet eller de ydre overflader, og hvis der er behov for det, kan visse celler endog have skiftende funktioner.

Svampe er også usædvanlige på andre måder. Hvis man for eksempel maser en levende svamp gennem en si, vil cellerne igen samle sig og gendanne det oprindelige dyr. Og river man to svampe i små stykker og blander dem, vil cellerne gradvis skille sig ud fra hinanden og gendanne modersvampene. „Intet andet dyr og ingen plante kan genskabe sig selv på denne måde,“ siger National Geographic News.

Med hensyn til formering har svampe også stor fleksibilitet. Nogle svampe udstyrer og affyrer cellulære „rumskibe“ til andre områder. På deres rejse holdes cellernes livsfunktioner i ro indtil de lander som „nybyggere“, vågner op og forlader deres „rumskibe“ for at danne en ny svamp. Andre svampe har kønnet formering, hvor den enkelte svamp kan skifte mellem at være han eller hun, alt efter behovet. Der findes også svampe som lægger æg. Skribenten Paul Morris siger forundret: „Jo mere vi studerer selv den simpleste organisme, jo mere kompleksitet finder vi.“

Havets støvsugere

Svampe „indtager føde på en måde der ikke ligner noget andet dyrs,“ skriver zoologen Allen Collins. På svampens ydre overflade er der små porer som leder frem til et netværk af tunneler og kamre i hele svampen. På siderne af dette kanalsystem sidder der millioner af bittesmå kraveceller eller choanocytter. Hver af  dem har en mængde piskelignende hår der bevæger sig frem og tilbage. „Ligesom roerne på en romersk galej skubber [disse celler] en konstant forsyning af vand forbi svampens øvrige celler, som er skabt til at fange og indtage fødepartikler fra vandet,“ forklarer skribenten Ben Harder. En svamp kan i løbet af en time pumpe en mængde vand der svarer til ti gange dens egen kropsvolumen, og filtrere det for næringsstoffer, giftige kemikalier samt omkring 90 procent af alle bakterier. Hvis  vandstrømmen skifter, eller hvis svampen trænger til en udrensning, kan den endog regulere eller ændre sin pumpeteknik. „Svampe er . . . de mest effektive støvsugere i havet,“ siger marinbiologen John Hooper.

Den konstante strøm af vand og føde der flyder igennem en svamp, gør den til et ideelt opholdssted for rejer, krabber og andre bittesmå dyr. I en enkelt svamp fandt man 17.128 beboere. Talrige bakterier, alger og fungi samarbejder eller lever i symbiose med svampe. Bakterier kan udgøre op til 50 procent af en våd svamps vægt.

Forskere har opdaget at svampe og deres symbionter kan bruges til nye og usædvanlige medicinske medikamenter. Nogle mener at sådanne medikamenter kan benyttes i kampen mod aids, kræft, malaria og andre sygdomme. Angående et sådant sammensat svampemedikament siger forskeren Shirley Pomponi: „Naturen har mange flere interessante molekyler end noget vi kan udvikle ved hjælp af vores computere.“

Kreativt glas

I modsætning til den bløde, fiberrige vaskesvamp er mange svampe hårde og usmidige. Disse svampe indeholder millioner af små krystaller kaldet spikler. Når man iagttager disse spikler under et mikroskop, kan man se at de er overordentlig smukke og forskelligartede. Spiklerne bliver kædet sammen på forskellige måder og danner derved snørklede skeletter, beskyttende rustninger og endog tove der kan blive én centimeter tykke og tre meter lange. En bestemt kødædende svamp bruger en slags fiskenet der minder om velcrobånd til at fange sit bytte med.

En dybhavssvamp som kaldes Venus’ blomsterkurv væver detaljerede og usædvanlig smukke glasgitre af spikler. De rene siliciumsfibre minder meget om menneskeskabte lyslederkabler af optisk fiber. „[Svampens] bio-optiske fibre er utroligt stærke,“ forklarer en forsker. „Om man så slog hårde knuder på dem, ville de, i modsætning til lyslederkabler, ikke knække.“ Forskere forstår stadig ikke hvordan sådanne avancerede fibre kan udvikle sig i havvand ved lave temperaturer. „Her er et eksempel på en relativ simpel organisme som har løsningen på et meget kompliceret problem i integreret optik og materieldesign,“ siger Cherry Murray, der arbejder for Bell Laboratories.

Tilfældighed eller design?

Efter at have gennemgået de mange usædvanlige biologiske træk ved svampe siger John Hooper: „Den ’simple svamp’ er i virkeligheden et meget komplekst [dyr] som vi den dag i dag ikke fuldt ud forstår.“ Det er rimeligt at spørge om hvordan og hvorfor dette komplekse dyr blev til. Er det sket ved en tilfældighed? Eller vidner svampes kompleksitet om at der findes en intelligent Designer?

Skønt nogle måske ikke vil acceptere at der findes en Skaber, er mange enige i det en salmist fra fortiden sagde: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt . . . levende skabninger, små såvel som store.“ — Salme 104:24, 25.

[Diagram/llustrationer på side 23]

Et typisk eksempel på en svamps opbygning. Forstørret billede af vandbevægende celler

[Illustration på side 24]

Svampespikler

[Illustration på side 24]

Venus’ blomsterkurv

[Kildeangivelser på side 23]

Søhest: Rudie H Kuiter; 3 indsatte fotos til højre: Dr. John Hooper, Queensland Museum

[Kildeangivelser på side 24]

Øverst: Eye of Science/Photo Researchers, Inc.; nederst: Kim Taylor/​Warren Photographic