Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kunne det ske igen?

Kunne det ske igen?

 Kunne det ske igen?

NÅR vi ser tilbage på den tid, trækker vi måske lidt på smilebåndet og tænker: ’Ja, det var de gode gamle dage.’ I den vestlige verden kørte man for eksempel i hestevogn, damerne gik med nederdel der havde slæb, og mændene med høj hat. Men det var også en frygtelig tid, hvor døden var på fremmarch over hele jorden.

Årsagen var ikke krig, selvom der rasede en krig på det tidspunkt. Nej, her tænkes på en anden svøbe, nemlig den spanske syge, en influenza der hærgede i 1918-19, og som er blevet kaldt den mest ødelæggende plage i menneskehedens historie.

Der var ingen effektiv behandling mod sygdommen, så folk døde i hobetal. Millioner af raske unge mennesker mistede pludselig livet i deres mest produktive alder. Ligene hobede sig op, for de der skulle begrave dem, kunne ikke følge med. Nogle steder blev hele byer og landsbyer lagt øde.

Alt dette skete for mindre end 100 år siden. Kender vi årsagen til den sygdom der rasede? Kunne en lignende global epidemi bryde ud igen? Og hvis den gjorde, ville vi så kunne beskytte os imod den?

Et andet interessant aspekt af dette emne er at Bibelen for længe siden har sagt noget om de pestlignende sygdomme vi har været vidne til i vor tid. Vidste du det? (Lukas 21:11; Åbenbaringen 6:8) Var den spanske syge en opfyldelse af en bibelprofeti? Svarene på dette og flere andre spørgsmål behandles i de følgende artikler.

[Illustration på side 3]

Man gør forberedelser til at begrave ofre for den spanske syge i Philadelphia, USA.

[Kildeangivelse]

Library of the College of Physicians of Philadelphia