Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vil du med på svampejagt?

Vil du med på svampejagt?

 Vil du med på svampejagt?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I TJEKKIET

DU HAR sikkert fået svampe mange gange — måske på en pizza eller i en salat, en suppe eller en sovs. Det kan også være at du har moret dig over deres løjerlige udseende, der nok har været med til at give dem plads i børnebøgernes illustrationer. Har du nogen sinde tænkt over hvad svampe egentlig er? Hvad lever svampe af? Hvem samler svampe, og hvordan? Lad os undersøge det nærmere.

Svampe er sædvanligvis let genkendelige. De har ingen blade, ingen blomster og indeholder ikke klorofyl der kan gøre dem grønne. De står derfor ofte i stærk kontrast til den grønne plantevækst omkring dem. Mange svampe består af en stor hat øverst på en stok, men de kan forekomme i vidt forskellige former og farver. Der findes endda svampe som lyser i mørket, svampe som minder om koraller i havet, og svampe der vokser på træer og ligner ganske små boghylder.

Hvad er svampe egentlig?

I lang tid anså biologerne svampe for at være en speciel og lidt mystisk form for plante. Men nu klassificerer de fleste svampene i et rige for sig, kaldet svamperiget, eller fungi, på grund af deres usædvanlige opbygning, vækst og måde at ernære sig på. Mange svampe er spiselige, og nogle har endog medicinske egenskaber. Andre derimod giver hallucinationer eller er ligefrem giftige.

Det latinske navn for svampe er Mycota eller Mycetes. Videnskaben om svampe kaldes derfor mykologi.

 Den overraskende svamp

Hvordan formerer svampe sig? Det var længe et mysterium. I dag ved man at færdigudviklede svampe spreder mikroskopiske sporer, som føres omkring med vinden. I jorden ændrer sporerne sig til et tæt net af tynde tråde der kaldes mycelium. Fra dette net vokser svampens frugtlegeme. Det er denne del vi er vant til at se og plukke.

Svampe lever af organisk stof. I naturen vokser de derfor primært i skove, haver og på græsmarker. Syge eller døde træer er deres hovednæringsmiddel, og svampe er således et vigtigt led i den biologiske omsætning i naturen. Ved at nedbryde planterester, blade og grenstumper er svampene med til at skabe en naturlig humus og beriger derved jorden. Nogle svampe lever i symbiose med sunde træer; svampens mycelium optager vand og næringsstoffer fra jorden og overfører noget af det til planten. Som modydelse giver planten næring til svampen.

Svampe kræver også fugtighed og varme. Derfor skyder de ofte op efter en periode med sommerregn. Under gunstige forhold kan nogle arter vokse til fuld størrelse fra den ene dag til den anden. Én art kan nå en diameter på 50 centimeter på kun 10 til 14 dage. Andre igen lever usædvanligt længe. Myceliet, hvorfra svampelegemet vokser, kan leve i hundreder af år. Og de svampe som indgår i laver, kan, ifølge visse optegnelser, leve op til 600 år.

Et særligt træk ved bestemte svampearter, for eksempel visse trøfler, er deres stærke lugt. En hund kan lugte dem på omkring seks meters afstand, skønt hele frugtlegemet vokser under jorden. *

Hvem samler svampe?

Igennem århundrederne har folk mange steder samlet svampe. I visse dele af Vesteuropa og Nordamerika foretages indsamling og salg af svampe stort set kun af professionelle. Svampejagt på amatørplan er dog en populær tradition i Central- og Østeuropa. Denne interesse for svampe er ikke begrænset til folk der bor på landet. Mange byboere kan godt lide at tage ud i skoven og  samle svampe i weekenden. Det er afslappende for både sind og legeme og giver et godt supplement til kosten. Hvordan samler man svampe?

Svampesamlerne begynder gerne tidligt om morgenen når svampene er friske. De går langsomt gennem skoven mens de leder efter svampe i græsset, mosset eller mellem træerne hvor svampene vokser. De er klædt godt på med fornuftigt fodtøj og har regntøj i rygsækken i tilfælde af at der skulle komme en byge. Svampesamleren har respekt for naturen og er opmærksom på ikke at skade miljøet eller at lave støj som kan forstyrre dyrene.

Når en svampesamler har fundet en svamp, bøjer han sig ned uden at røre den idet han gransker den indgående for at sikre sig at den er spiselig. Han tager kun de svampe som er fuldt udviklede, for ellers kan han ikke med sikkerhed artsbestemme dem. Først når han er sikker på hvad det er for en svamp, tager han forsigtigt fat om stokken — aldrig hatten — og vrikker den fri fra jorden. Han grovrenser den på stedet ved at fjerne stokbasis, jord og ormstukne og beskadigede dele. Det han skærer af, dækker han med mos eller jord. Den rensede svamp lægger han i sin kurv — ikke i plasticposer eller bøtter, for så ville svampene begynde at gære og være ødelagte inden han når hjem.

Svampesamling kan også være en god gruppeaktivitet. Et medlem af den kristne menighed siger: „Først går hele gruppen ud og forkynder, og så hygger vi os gerne med noget andet bagefter. Nogle gange tager vi ud i en nærliggende skov og samler svampe. Mens vi går og leder, fortæller vi oplevelser fra tjenesten og har det rart sammen.“

Tilberedning af svampe

Det er mange muligheder for at bruge svampe i madlavningen. Nogle svampe er meget lækre og kan udgøre en vigtig del af måltidet. For eksempel kan nogle godt lide at stege den øverste del, hatten, af en stor champignon som om det var en bøf, eller at skære almindelige hvide champignoner i skiver og svitse dem sammen med grøntsager. Mere krydrede former for svampe kan bruges til at give smag i mange forskellige retter. Svampe der er tørret tilstrækkelig over en varmekilde, kan også indgå i slankekost eller helsekost. Nogle arter er meget værdsatte for deres protein-, vitamin- og mineralindhold.

Når man har samlet svampe, skal man ikke lade dem ligge i flere dage eftersom de let fordærves. Ifølge svampekendere kan en dårlig opbevaret spisesvamp blive ret giftig. Hvis man ikke ønsker at spise svampene lige med det samme, kan man vælge at tørre, fryse eller konservere dem på anden vis. Så kan man krydre maden med dem året rundt. Der kan findes flere detaljer herom i bøger om svampe.

Grund til forsigtighed

Hvis du ikke har samlet svampe før og kunne tænke dig at prøve, er det meget vigtigt at du begynder med at studere bøger om svampe. Find ud af hvilke spiselige og hvilke giftige svampe der vokser der hvor du bor. Lær at kende forskel på dem. Du kan også rådføre dig med en ekspert, eksempelvis en farmaceut, apoteker eller en mykolog. Tag aldrig en svamp op blot fordi den er køn eller dufter godt. Er du ikke helt sikker på hvilken svamp det er, så lad den stå. Én giftig svamp er nok til at gøre et helt måltid uspiseligt eller endda farligt. Hvis du skulle få kvalme eller hovedpine efter at have spist en ret med svampe, så kontakt straks lægen.

Uanset om man samler svampe eller ej, kan man altid glæde sig over synet af dem. Det vil minde en om at disse komplekse, vigtige og overraskende organismer ikke er kommet ved en tilfældighed. Som mange andre undere i naturen vidner de om en vís og kærlig Skaber. — 1 Mosebog 1:11-13; Salme 104:24.

[Fodnote]

^ par. 12 Til trøffeljagt bruges specialtrænede hunde eller grise. Trøfler er meget dyre sammenlignet med almindelige svampe.

[Illustration på side 26]

Morkel

[Illustration på side 26]

Shiitake (japansk sejhat)

[Illustration på side 26]

Champignon