Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hjemløshed — Hvad ligger der bag?

Hjemløshed — Hvad ligger der bag?

 Hjemløshed — Hvad ligger der bag?

„PÅ VERDENSPLAN findes der mere end 100 millioner hjemløse,“ rapporterer FN. Hvis det tal er korrekt, er cirka 1 ud af 60 mennesker hjemløse. Men det er vanskeligt at afgøre hvor stort problemet i virkeligheden er. Hvorfor?

Definitionen af hjemløshed varierer alt efter hvor i verden man befinder sig, og alt efter hvem der har beskæftiget sig med problemet. Hvordan begrebet defineres afhænger af de initiativer man lokalt har taget, og de mål man har sat sig. Og den definition der bruges, har så igen indflydelse på de statistikker der publiceres. Af den grund er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at få et nøjagtigt helhedsbillede af problemets omfang.

I bogen Strategies to Combat Homelessness, udgivet af United Nations Centre for Human Settlements (FN’s program for bolig- og bebyggelsesmiljø), bliver hjemløshed defineret som en tilstand hvor „ens boligforhold ikke er acceptable. Det omfatter alle situationer hvor ens boligforhold ikke lever op til det der anses for passende“ i det samfund man tilhører. Nogle holder til på gaden eller i nedslidte eller forladte bygninger; andre overnatter på et herberg eller bor på et værested. Andre igen finder midlertidigt logi hos venner og bekendte. Ifølge samme publikation gælder det altid „at et menneske som klassificeres som hjemløs, befinder sig i en situation der kræver ’at man gør noget’ for at hjælpe den pågældende“.

Man anslår at der i Polen, et land med omkring 40 millioner indbyggere, findes cirka 300.000 hjemløse. Men eftersom de ikke har nogen fast bopæl og hele tiden flytter fra sted til sted, ved ingen i virkeligheden præcis hvor mange det drejer sig om. Nogle mener at det rigtige tal ligger tæt på en halv million.

Da hjemløshed er så udbredt, kender du måske selv nogle der har dette problem. Den sørgelige forfatning de hjemløse befinder sig i, rejser  en række spørgsmål. Hvordan gik det til at disse mennesker mistede et acceptabelt hjem? Hvordan klarer de sig? Hvem hjælper dem? Og hvordan ser fremtiden ud for dem?

Hjemløs igen og igen

Sabrina * er enlig mor og kommer fra et fattigt kvarter i Harlem, en del af byen New York. Hun gik ud af skolen midt i tiende klasse. Sabrina og hendes tre børn bor på et herberg for langtids-hjemløse som drives af kommunen. Hun og hendes tre drenge på ti måneder, tre år og ti år deler en lejlighed med kun ét soveværelse. Bystyret stiller sådanne logi til rådighed for dem der ikke har noget andet sikkert sted at bo.

Sabrina flyttede fra sin mors lejlighed for ti år siden. Siden da har hun boet sammen med sin kæreste, overnattet hos venner og slægtninge og, når det blev rigtigt slemt, søgt tilflugt på et af byens herberger. „Nu og da har jeg haft arbejde,“ siger Sabrina. „Som regel har jeg tjent penge ved at flette hår på folk, men for det meste har jeg været på bistandshjælp.“

Som det fremgår af tidsskriftet Parents, begyndte Sabrinas problemer paradoksalt nok da hun fik et godt job som stuepige på et hotel. Mens hun arbejdede der, tjente hun for meget til at modtage hjælp fra det offentlige, men for lidt til at kunne dække sine udgifter til bolig, mad, tøj, transport og børnepasning. Hun havde svært ved at betale sin husleje, og værten prøvede at sætte hende på gaden. Til sidst sagde Sabrina sit job op og søgte logi på et korttids-herberg for folk i en nødsituation. Dér opholdt hun sig indtil der blev plads til hende hvor hun bor nu.

„Det har været svært for mine børn,“ fortæller Sabrina. „Min ældste søn har allerede gået i tre forskellige skoler. Han skulle gå i femte klasse nu, men måtte gå et år om . . . Vi har været nødt til at flytte meget rundt.“ Sabrina står på venteliste til en bolig hvor hun kan få støtte fra det offentlige.

Folk der slet ikke har noget som helst sted at gå hen, synes måske at Sabrina har været heldig. Men det er ikke alle hjemløse der betragter livet på et herberg som en god løsning på deres problem. Ifølge en polsk hjælpeorganisation er nogle „bange for den disciplin og de regler der gælder på et herberg“, og derfor afslår de tilbuddet. I Polen forventes det for eksempel at de der bor på et herberg for hjemløse, er villige til at arbejde og afholde sig fra alkohol og stoffer. Ikke alle er villige til at indordne sig under sådanne regler. Af den grund finder man ofte, lidt afhængigt af årstiden, hjemløse der sover på jernbanestationer, trapper, bænke i parkerne; i kældre,  under broer og i industrikvarterer. Noget tilsvarende gør sig gældende i hele verden.

I en bog om dette emne har man opregnet mange af de faktorer der er medvirkende årsag til hjemløshed i Polen. Iblandt dem er arbejdsløshed, gæld og familieproblemer. Der er mangel på boliger til de ældre, de handicappede og de hiv-smittede. Mange hjemløse er afhængige af rusmidler, især alkohol. Nogle har også mentale og fysiske lidelser. De fleste hjemløse kvinder har forladt deres mand, er flygtet fra ham eller er blevet smidt ud hjemmefra. Mange har været ude i prostitution. Bag hvert eneste tilfælde af hjemløshed gemmer der sig en sørgelig historie.

Ofre for omstændighederne

Stanisława Golinowska, der er specialist i socioøkonomi, siger: „Her [i Polen] findes der ingen tilfælde af selvvalgt hjemløshed. . . . Den [hjemløsheden] er snarere et resultat af forskellige uheld eller fiaskoer i livet som har medført at man er bukket under for problemerne og har mistet viljen til at leve.“ Tilsyneladende rammer hjemløshed mennesker som af forskellige grunde ikke føler sig i stand til at løse deres problemer. Nogle som er vendt hjem efter at være blevet løsladt fra et fængsel, har for eksempel været ude for at deres hjem er blevet raseret af vandaler. Andre er blevet sat på gaden. Mange har mistet deres hjem som følge af naturkatastrofer. *

I forbindelse med en statistisk undersøgelse af de hjemløse i Polen opdagede man at næsten halvdelen af dem tidligere havde haft familie og var blevet sammen med deres ægtefælle, trods familieproblemer. De fleste af dem var blevet smidt ud hjemmefra eller havde følt sig tvunget til at rejse på grund af alvorlige problemer. Kun 14 procent havde frivilligt truffet afgørelsen om at flytte.

Efter at have opholdt sig nogen tid på et herberg er nogle i stand til igen at sørge for sig selv, også når det gælder bolig. Andre har sværere ved at få løst deres problemer. De bliver kronisk hjemløse som følge af fysisk eller psykisk  sygdom, stofmisbrug, manglende motivation til at arbejde, dårlige arbejdsvaner, mangel på uddannelse eller en kombination af disse faktorer. Ifølge en almennyttig organisation kommer cirka 30 procent af de hjemløse i USA igen og igen tilbage til „hjemløse-systemet“ — som omfatter herberger, hospitaler og sørgeligt nok også fængsler. De der varigt er afhængige af systemet, bruger efter sigende hele 90 procent af de nationale ressourcer der er sat af til at løse de hjemløses problemer.

Hjælp til de hjemløse

Nogle herberger giver de hjemløse tilbud som har til formål at hjælpe dem ud af deres hjemløshed. Man hjælper for eksempel den enkelte til at få støtte fra det offentlige, økonomisk hjælp fra andre kilder eller juridisk assistance. Nogle får også hjælp til at genetablere forbindelsen med familien eller mulighed for at tilegne sig nogle grundlæggende færdigheder. I London er der centre for unge hvor de kan få råd om kost, madlavning, en sundere livsstil og hvordan man finder et job. Rådgivningen tager sigte på at øge selvrespekten og motivationen og på at hjælpe folk til at opnå større uafhængighed så de har mulighed for selv at finde en bolig som de kan beholde. Sådanne initiativer er meget prisværdige.

Men herbergerne giver ikke altid de hjemløse det de har mest behov for. Jacek, en hjemløs i Warszawa, fortæller at livet på et herberg ikke hjælper beboerne til at kunne klare sig i samfundet udenfor. Han mener at beboerne, eftersom de næsten udelukkende kommunikerer med og omgås hinanden, har en tendens til at udvikle „en fordrejet tankegang“. Han siger: „Herberget der isolerer os fra omverdenen, bliver som et børnehjem for en.“ Efter hans mening har mange af beboerne „ikke en normal tankegang“.

Ifølge en polsk undersøgelse er ensomhed den følelse der er mest smertefuld  for de hjemløse. På grund af økonomiske problemer og lav social status er de hjemløse tilbøjelige til at betragte sig selv som værdiløse. Nogle begynder at drikke. Jacek siger: „Når vi ikke længere kan se nogen mulighed for at tingene kan ændre sig, mister mange af os langsomt troen på at vi kan gøre noget der vil forbedre vores situation.“ De skammer sig over hvordan de ser ud, over deres fattigdom og hjælpeløshed og over den kendsgerning at de er hjemløse.

Francis Jegede, som er specialist i befolkningsspørgsmål, siger: „Uanset om vi taler om dem der bor på gaden i Bombay [Mumbai] og Calcutta, gadebørnene i Brasilien eller de barske typer der overnatter på gaden i London, er de hjemløses situation mere alvorlig og sørgelig end man kan forestille sig.“ Og han tilføjer: „Uanset årsagen eller årsagerne til dette fænomen, kan man ikke lade være med at spørge sig selv hvorfor verdenssamfundet, med al dets rigdom, visdom og teknologiske knowhow, tilsyneladende er ude af stand til at løse de hjemløses problemer.“

Det er indlysende at alle hjemløse har behov for hjælp — ikke bare rent fysisk, men også en hjælp som kan trøste, lindre deres smerter, berolige og opmuntre dem. En sådan hjælp kan give dem kraft til at tage fat på og overvinde mange af de problemer som er medvirkende årsag til hjemløshed. Men hvor kan de hjemløse få en sådan hjælp? Og er der håb om at de tragiske konsekvenser af hjemløshed nogen sinde kan elimineres?

[Fodnoter]

^ par. 8 Nogle af navnene i disse artikler er ændret.

^ par. 15 Millioner af mennesker jorden over har også måttet flygte fra deres hjem på grund af politisk uro eller væbnede konflikter. En nærmere behandling af deres situation kan findes i artikelserien „Flygtninge — Vil de nogen sinde få et varigt sted at bo?“ i Vågn op! for 22. januar 2002.

[Ramme/illustration på side 6]

Konsekvenserne af dyb fattigdom

I Indien bor hundredtusinder af mennesker på gaden. Ifølge tidligere undersøgelser er der alene i Mumbai omkring 250.000 mennesker der overnatter på gaden. Det eneste de har over sig, er måske en presenning som er spændt ud mellem et par pæle og hvad der ellers kan bruges. Hvorfor har de valgt at bo her i stedet for i en af de relativt billige boliger i udkanten af byen? Fordi de arbejder — som småhandlende, gadesælgere, rickshaw-trækkere eller produkthandlere — tæt på byens centrum. Bogen Strategies to Combat Homelessness siger: „De har ikke noget valg. Deres fattigdom tvinger dem til ikke at bruge noget som helst som de kan købe mad for, til husleje.“

Omkring 2300 mænd, kvinder og børn holder til på Park Station, en jernbanestation i Johannesburg i Sydafrika. De sover på de åbne perroner, i små papskure eller på stumper af tæpper som de bruger som seng. De fleste af dem har ikke noget arbejde og tror ikke længere på at de kan få et. Tusinder af andre bor på lignende måde rundt omkring i byen. De mangler vand, elektricitet og toiletfaciliteter. Under sådanne forhold spredes sygdom hurtigt.

Årsagen til at disse to grupper og mange andre mennesker er hjemløse, er enkel — dyb fattigdom.

[Ramme/illustrationer på side 7]

Det moderne samfund er kommet til kort

Bogen Strategies to Combat Homelessness, udgivet af FN’s program for bolig- og bebyggelsesmiljø, beskriver en række områder hvor det nuværende sociale, politiske og økonomiske system er kommet til kort når det drejer sig om at skaffe bolig til alle. Nogle af dem er anført nedenfor:

● „Hovedproblemet når det drejer sig om hjemløshed, er stadig regeringernes manglende evne til at ofre tilstrækkeligt mange ressourcer på at sikre at alle kan få en passende bolig.“

● „Uhensigtsmæssige regler og dårlig planlægning kan . . . gøre det meget vanskeligt at forsyne det store flertal af fattige med en bolig.“

● „Hjemløshed er et tegn på samfundets uretfærdige fordeling af omkostningerne og goderne på boligområdet.“

● „Hjemløshed er kulminationen af en politik som enten har ignoreret eller undervurderet de økonomiske forandringers skadelige virkning, en mangel på boliger til en overkommelig pris og et øget stofmisbrug og andre fysiske eller mentale helbredsproblemer blandt de mest sårbare i . . . samfundet.“

● „Der er et stort behov for forandring i oplæringen af dem hvis profession det er at tage sig af de sårbare i samfundet. De hjemløse, især gadebørnene, bør betragtes som et uudnyttet, men potentielt aktiv for samfundet, ikke som en belastning.“

[Illustration]

En mor tigger sammen med sine to døtre, Mexico

[Kildeangivelse]

© Mark Henley/Panos Pictures

[Illustration på side 6]

En tidligere jernbanestation er blevet omdannet til et herberg for de hjemløse i Pretoria, Sydafrika

[Kildeangivelse]

© Dieter Telemans/Panos Pictures

[Kildeangivelser på side 4]

Til venstre: © Gerd Ludwig/Visum/Panos Pictures; indsat: © Mikkel Ostergaard/Panos Pictures; til højre: © Mark Henley/Panos Pictures