Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Te på kinesisk vis

Te på kinesisk vis

 Te på kinesisk vis

HVILKEN slags te foretrækker du? I England, hvor jeg voksede op, fik vi en stærk, vellugtende te, som blev serveret med mælk og nogle gange med sukker. Faktisk bryggede min mor teen så stærk at vi i familien lavede sjov med hende og sagde at teskeen selv kunne stå i koppen! Den sorte te hun brugte, hed indisk te fordi den kom fra Indien eller Sri Lanka. Vi plejede også at have en lille dåse kinesisk te derhjemme. Denne te var også sort, men havde en anden smag og duft. Selv brød jeg mig overhovedet ikke om te, til trods for at min mor plejede at hælde lidt te i min mælk.

Senere stiftede jeg bekendtskab med en helt anden slags te. Jeg blev inviteret til te hos en japansk ven. Han serverede lysegrøn te i små kopper uden hank, men den smagte ikke som den te jeg var vant til. Hans te kunne jeg godt lide! Jeg var på besøg med en veninde, og til værtens forskrækkelse bad hun om mælk og sukker til sin te. Han forklarede hende at det brugte man ikke i japansk te. Da jeg senere flyttede til Japan, var jeg glad for at der altid blev serveret rigeligt med japansk te til venner og gæster.

Efter at have boet i Japan et stykke tid flyttede jeg til Taiwan, og jeg spekulerede på om de fleste kineserne dér foretrak den slags te min mor plejede at servere. Det var skønt at finde ud af at man også drikker grøn te i Taiwan, selvom den har en lidt anden smag end den man drikker i Japan. Så er der oolong-te,  som har en helt særegen smag og også er meget populær. Du kunne måske tænke dig at vide hvordan disse tre slags teer bliver fremstillet, og hvorfor de smager forskelligt?

Teens oprindelse

Tebusken, Camellia sinensis, vokser vildt i Kina og Japan og kan blive op til 9 meter høj. Ved at se det latinske navn har du måske allerede gættet at tebusken er nært beslægtet med den kønne og dekorative kameliabusk (Camellia japonica), der har mørkegrønne blanke blade og smukke rosa, hvide eller røde blomster. Faktisk hedder kameliaen på kinesisk cha hua, som betyder „teblomst“.

Men hvorfra stammer den te vi kender? Ifølge The Encyclopedia Americana findes den første pålidelige omtale af te i en biografi af en kinesisk embedsmand der døde i år 273 efter vor tidsregning, selvom en plante der bliver nævnt i et værk redigeret af Konfucius, som levede fra omkring år 551 til 479 før vor tidsregning, også menes at referere til tebusken. På engelsk omtales te første gang i 1615 af Richard Wickham, en repræsentant for det engelske East India Company. I midten af det 18. århundrede blev en stor mængde te opkøbt af Thomas Garway, ejeren af et kaffehus i London der senere blev kendt som Garraway’s.

Der dyrkes te i mange dele af verden. Det var hollænderne der bragte tebusken til Java i 1826, og englænderne, der er kendt for at elske te, bragte tebuske til Indien i omkring år 1836. Og da kaffebuskene i Sri Lanka blev ødelagt af svamp i 1870’erne, blev de udskiftet med tebuske.

Tedyrkning i Taiwan

Taiwan er ikke særlig stor, men er i dag en af verdens førende teproducenter. Det bjergrige område omkring Nant’ou er særlig berømt. Teens kvalitet bliver nemlig bedre når den vokser i højtliggende områder. Lad os sammen besøge et af de steder hvor man dyrker te i disse smukke, grønne bjerge.

Vi tager til LuGu (hjortedalen), hvor der er et temuseum. Her overrasker det os at høre at oolong-te og grøn te bliver rullet før det bliver tørret. Tidligere foregik denne proces ved at teen kom i en lukket pose og blev rullet med fødderne. Men i dag bruger man naturligvis maskiner til det. Vi forstår nu bedre hvorfor en lille smule kinesisk te i en kande folder sig ud og fylder hele kanden når man hælder vand på. Det overrasker os at en rigtig god te kan være ret dyr. Vi får serveret en velsmagende oolong-te til omkring 260 kroner for et halvt kilo. En anden te koster omkring 335 kroner, men en te der er præmieret, kan koste cirka 8000 kroner for samme mængde.

Forskellige slags te

De fleste vesterlændinge foretrækker stadig sort te. Østerlandske tedrikkere kalder den for rød te på grund af farven på den færdiglavede drik. Denne slags te fremstilles ved at tebladene får lov til helt at fermentere efter at de er visnet og rullet, hvorefter de bliver tørret.

Ved fremstillingen af den meget populære oolong-te lader man en naturlig fermentering finde sted efter at teen er plukket og fyldt i store, næsten flade, kurve. Når den ønskede fermentering er opnået, bliver bladene ristet ved omkring 120 grader. Derved standser fermenteringen. Det færdige resultat er en velsmagende te der drikkes uden hverken mælk, sukker eller citron.

Grøn te er den mindst fermenterede. I Japan, Indien og Sri Lanka steriliserer man bladene med damp for at holde fermenteringen på et minimum.  I Kina bruger man til samme formål tør varme. Grøn te drikkes uden at blive tilsat noget.

Sådan drikker kineserne te

Vi er blevet inviteret til at drikke te hos familien Tsai. På et stort bord som er en tyk, blankpoleret skive fra en træstub, står der foran vores vært, Tsai Sheng Hsien, en bakke med en elektrisk kogeplade og en kedel. Vi er forundret over at tepotten der står klar til brug, kun er omkring 7 centimeter høj, og at der er to slags kopper som er bittesmå. Men vi får snart en forklaring. Der bliver hældt kogende vand over tepotten og de små kopper, og vandet løber ned gennem hullerne i bakken de står på. Dernæst kommes en passende mængde teblade i tepotten, lige nok til at dække bunden, og de overhældes med varmt vand. Vandet bliver så hældt fra og smidt ud. Vores vært forklarer at det gør man for at vaske tebladene og „åbne“ for smagen!

Der bliver nu igen hældt varmt vand i tepotten, og efter at teen har trukket i næsten et minut, fylder vores vært en lille kande med te fra tepotten. Fra denne kande fylder han nogle små cylinderformede „duft“-kopper med rygende varm te. Han stiller drikkekopperne med bunden opad oven på „duft“-kopperne og vender dem om så teen kommer over i drikkekopperne. Så indbyder han os til at tage de tomme „duft“-kopper og nyde den aromatiske duft.

Ved at holde om den øverste kant kan vi forsigtigt løfte drikkekopperne — de er uden hank og meget varme — og tage en lille slurk te. „Det smager skønt!“ udbryder vi og indser at det for kineserne er vigtigt både at nyde smagen og duften. Ikke så snart har vi drukket den lille smule te i vores kopper før de igen og igen bliver fyldt op. Smagen bliver lidt svag efter sjette eller syvende kop, og vores vært smider tebladene ud. „Kunne I tænke jer at smage en anden slags te?“ spørger han. Det er dog lige ved at være sengetid, så vi siger pænt nej tak. Eftersom der er koffein i te, kan det virke ret opkvikkende, og vi vil muligvis få svært ved at falde i søvn efter at have drukket flere kopper af den fine oolong-te.

Te serveret i et tehus

Vi har aldrig før besøgt et tehus, så det beslutter vi os for at gøre. Nogle tehuse har en smuk have hvor gæsterne kan sidde og nyde te. Andre tehuse ligger i smukke bjergområder som gør nydelsen ved at drikke te endnu større.

Vi vælger at køre op til et af de bjerge der er i nærheden af Taipei for at drikke te i et smukt tehus hvor der er en meget kinesisk atmosfære. I gulvet på første sal er der bugtede vandkanaler fyldt med guldfisk. Der er også flade sten som man må træde på for at nå frem til et lille rum der ligner en pavillon, hvor der serveres te. Man kan bestille søde kager (lavet af en mos af knuste røde eller hvide bønner og sukker), melonkerner, tørret tofu (soyabønnemasse), riskager samt syltet eller tørret frugt til sin te. Vi bestiller vandmelonkerner, tørret mangofrugt og blommer der er syltet med teblade. De søde snacks passer godt til tesmagen. Der bliver skænket te for os, og vi kan næsten forestille os at vi er tilbage i oldtidens Kina.

Fordelene ved at drikke te

Mange kinesere mener at det at drikke te til maden eller lige efter maden fremmer fordøjelsen, og at det derfor til en vis grad kan forhindre at man tager på i vægt. Hvis det er sandt, må det vel siges at være en stor fordel! Nogle forskere har i den seneste tid også sagt at grøn te kan mindske risikoen for kræft. Endnu en fordel ved både oolong-te og grøn te er at de efterlader en sød og behagelig eftersmag.

Det oprindelige spørgsmål var: „Hvilken slags te foretrækker du?“ Nu da du ved lidt mere om emnet, har du måske opdaget at spørgsmålet ikke er helt enkelt at besvare. Hvorfor ikke prøve noget nyt og drikke te på kinesisk vis! — Indsendt.

[Illustration på side 21]

Oolong-te

[Illustration på side 21]

Kvinder der plukker te

[Kildeangivelse]

Taiwan Tourism Bureau