Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan får man gavn af avisen?

Hvordan får man gavn af avisen?

 Hvordan får man gavn af avisen?

„Den mand der aldrig læser en avis, er en tåbe, men den der tror på det han læser, blot fordi det står i avisen, er en større tåbe.“ — August von Schlözer, tysk historiker og journalist i den sidste halvdel af det 18. århundrede.

I EN undersøgelse som omfattede flere tusind mennesker i Frankrig og Storbritannien, spurgte man folk hvor stor tillid de havde til 13 forskellige institutioner i samfundet. Pressen kom på sidstepladsen, overgået af både politikerne og storfinansen. I USA giver de fleste stadig udtryk for at de tror på det de læser i deres avis. Men spørgeundersøgelser foretaget af Pew Research Center har vist at antallet af dem der har tillid til pressen, er faldet procentvis.

Ofte er det fuldt berettiget at være skeptisk. Det gælder især når pressens udtalelser handler om nationale interesser i det land hvor avisen bliver trykt. I sådanne tilfælde bliver sandheden ofte fraveget. Som Arthur Ponsonby, en engelsk statsmand fra det 20. århundrede, engang bemærkede: „I krig er sandheden det første offer.“

Men selv i fredstid er det klogt at betragte nyhederne med en vis skepsis. Et bibelsk ordsprog lyder: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ (Ordsprogene 14:15) Hvis man udviser en passende forbeholdenhed, kan aviserne som regel dække ens nyhedsbehov.

Nyhedernes betydning

Nyhedsmedierne har stor betydning for os. De hjælper os til at holde os ajour med de ting der sker i verden, og det er livsvigtigt for os. Hvorfor? Fordi meget af det der sker i dag, blev forudsagt af Jesus Kristus, den største profet der nogen sinde har levet. Da han blev spurgt hvornår afslutningen på denne tingenes ordning ville komme, sagde  han at endens tid ville være kendetegnet af krige, tiltagende lovløshed, hungersnød, pest, jordskælv og andre tilsvarende problemer. — Mattæus 24:3-14; Lukas 21:7-11.

Bibelen siger også: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her.“ Og angående disse „sidste dage“ tilføjer profetien: „Menneskene vil være egenkærlige, pengekære,“ og „ulydige mod forældre“. De vil være „uden naturlig hengivenhed, . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. — 2 Timoteus 3:1-5.

Du har uden tvivl set denne bibelprofeti gå i opfyldelse i det lokalsamfund du tilhører. Og det der sker på verdensplan — det vi kan læse i aviserne — er blot en bekræftelse af de bibelske profetiers nøjagtighed. Betyder det at vi kan stole på alt hvad vi læser i avisen? Nej. Selv avisbranchens egne maner til forsigtighed.

Store udfordringer

Alle mennesker begår fejl. Det gælder selv de ærligste og dygtigste i en profession. Ariel Hart skriver i tidsskriftet Columbia Journalism Review: „I de tre år jeg arbejdede som freelance fact-checker, har jeg aldrig tjekket en eneste fejlfri artikel, uanset om den var på fem sider eller to paragraffer.“ Som eksempler på dette nævner hun „forkerte årstal; forældede data; stavefejl; almindeligt kendte oplysninger indhentet andenhånds, men forkerte“.

Journalister må slås med upålidelige nyhedskilder. Af og til modtager pressen ’røverhistorier’. I 1999 satte en fupmager gang i en falsk nyhed om „en forlystelsespark der skulle udformes som en kirkegård“. Han understøttede nyheden med en iøjnefaldende hjemmeside oprettet af en opdigtet entreprenørvirksomhed plus en telefonlinje til interviews hvor han gav sig ud for at være entreprenørfirmaets talsmand. Telegrambureauet Associated Press opdagede ikke at der var tale om bluff, og mange amerikanske dagblade bragte nyheden. Man siger at hemmeligheden bag en vellykket ’avisand’ er „en provokerende historie med chokerende, men troværdige billeder“.

 Selv velmenende journalister får af og til galt fat i en historie. „Journalister arbejder som regel meget hurtigt,“ fortæller en polsk skribent. „Aviser konkurrerer indbyrdes. De vil gerne komme først med nyhederne. Af den grund er der mange af os som, selv om vi gerne ville, ikke har mulighed for at skrive veldokumenterede artikler.“

Presset til at indordne sig

Ifølge Freedom of the Press 2003 — A Global Survey of Media Independence (Pressefrihed 2003 — en verdensomspændende undersøgelse af mediernes uafhængighed) var der kun delvis eller slet ingen pressefrihed i 115 ud af 193 lande. Men selv i lande som har pressefrihed, bliver der af og til manipuleret med nyhederne på underfundig vis.

Nogle gange hemmeligholder man vigtige oplysninger for visse journalister, mens andre som er villige til at indordne sig, bliver tilbudt eksklusive interviews og mulighed for at ledsage politikere på deres rejser. Reklameindtægter kan også have indflydelse på nyhederne. En polsk journalist bemærker: „Hvis redaktøren publicerer ufordelagtige oplysninger om en annoncør, truer annoncøren måske med at tilbagekalde indbringende annoncer.“ En manuskriptlæser ved en japansk avis siger advarende: „Man må huske at objektiv nyhedsformidling er et mål som er meget svært at nå.“

Nu tænker du måske: ’Jamen, hvis professionelle journalister står over for sådanne problemer i deres arbejde med at formidle pålidelige nyheder, hvordan kan læseren så vide hvad han skal tro?’

Bevar ligevægten

Det er nødvendigt at have dømmekraft. „Mon ikke øret prøver ord som ganen smager på maden?“ spurgte patriarken Job. (Job 12:11) Den der læser avis, må omhyggeligt undersøge stoffet for at vurdere om det bærer præg af at være sandt. Han analyserer oplysningerne og vælger derefter det der virker troværdigt. I det første århundrede skrev en af Jesu  disciple rosende om dem der ikke blot lyttede til apostelen Paulus, men også tjekkede hans kilder for at kontrollere om det han sagde, var sandt. — Apostelgerninger 17:11; 1 Thessaloniker 5:21.

En avislæser kan på tilsvarende måde stille sig selv spørgsmål som: Hvad er skribentens baggrund? Har han nogle fordomme? Indeholder hans historie nogle nøgne kendsgerninger som andre kan kontrollere? Hvem kunne være interesseret i at fordreje sandheden? Læseren gør klogt i at tjekke forskellige kilder for at få visse oplysninger verificeret. Han kan også drøfte det han har læst, med andre. Et bibelsk ordsprog lyder: „Den der vandrer med de vise bliver vís.“ — Ordsprogene 13:20.

På den anden side må man ikke forvente fuldkommenhed. Som vi har set, er der forskellige faktorer som forhindrer at aviser kan være helt objektive. Ikke desto mindre kan aviser hjælpe os til at følge med i hvad der sker i verden, og det er vigtigt at vi holder os up to date. Jesus sagde angående den tid vi lever på: „Vær agtpågivende, våg.“ (Markus 13:33) Det kan din avis hjælpe dig til, selvom den har sine begrænsninger.

[Ramme/illustration på side 10]

NÅR MEDIERNE IKKE ER OBJEKTIVE

Når medierne fordrejer nyhederne, skyldes det ofte tidsnød eller misinformation. Alligevel kan sådanne velmente historier hurtigt sprede grove usandheder. Andre gange prøver nogle helt bevidst at udbrede forkerte oplysninger, sådan som det var tilfældet i Nazityskland hvor man spredte løgne om folk af visse etniske oprindelser eller af bestemte religiøse opfattelser.

Læg mærke til hvad en slet skjult smædekampagne, iværksat under en nylig retssag i Moskva angående menneskerettigheder, resulterede i. Den canadiske avis The Globe and Mail fra Toronto skrev: „Da tre piger begik selvmord i Moskva . . . antydede de russiske medier straks at der var tale om fanatiske tilhængere af Jehovas Vidner.“

Sådanne nyheder kunne man læse den 9. februar 1999, samme dag som en civilret genoptog en retssag med det formål at forbyde Jehovas Vidner i byen Moskva. Geoffrey York fra The Globe and Mails kontor i Moskva kom med denne rapport: „Politiet indrømmede senere at pigerne ikke havde noget som helst med den religiøse sekt at gøre. Men på det tidspunkt havde en tv-kanal i Moskva allerede rettet et nyt angreb mod sekten ved at fortælle at Jehovas Vidner havde samarbejdet med Adolf Hitler i Nazityskland — trods historiske beviser for at tusinder af dem mistede livet i nazisternes dødslejre.“

Resultatet var at Jehovas Vidner i den fejlinformerede og måske frygtsomme offentligheds øjne enten fremstod som en selvmordskult eller en gruppe nazikollaboratører.

[Illustration på side 7]

Jesus Kristus forudsagde meget af det vi i dag kan læse om i avisen

[Illustrationer på side 8]

Avisartikler bekræfter Bibelens profetier

[Kildeangivelse]

FAO photo/B. Imevbore

[Illustration på side 8, 9]

De der kontrollerede kilderne til apostelen Paulus’ lære, fik ros; det er klogt at følge den fremgangsmåde når man læser usædvanlige nyheder