Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gode boliger til alle — Hvordan?

Gode boliger til alle — Hvordan?

 Gode boliger til alle — Hvordan?

LIGE uden for Nairobi i Kenya ligger det smukke 56 hektar store FN-område Gigiri, hvor også HABITAT har hovedsæde. Hele området er et symbol på det internationale samfunds forpligtelse til at løse det globale boligproblem. Hvis man går en tur på grunden ad stien Gigiri Nature Trail, vil det stå klart for en hvad der kan udrettes ved en samlet indsats og tilstrækkelige økonomiske midler. Her er ødemark blevet forvandlet til et funktionelt og smukt parkområde til glæde for de ansatte og besøgende.

 Blot nogle få kilometer væk ligger et forholdsvis nyt slumkvarter der bliver større og større. Kvarteret er en trist påmindelse om hvor galt det står til med boligproblemet. De usle boliger er bygget af mudder, grene og blikplader og har et areal på omkring 16 kvadratmeter. Gyderne stinker af snavset spildevand. Gennemsnitsprisen for vand er fem gange højere end den er i USA. De fleste af de cirka 40.000 mennesker der bor her, er i tyverne eller trediverne. De er ikke dovne eller umotiverede. De kom her for at søge arbejde i den nærliggende storby Nairobi.

I skarp kontrast hertil samles verdensledere i rene, funktionelle og smukke omgivelser på FN-HABITAT’s hovedsæde for at drøfte fremtidsperspektiverne for fattige mænd, kvinder og børn som dem der bor lige ved siden af. FN’s generalsekretær, Kofi Annan, siger at det mest frustrerende er at „verden har ressourcerne, ekspertisen og magten“ til i væsentlig grad at forbedre tilværelsen for slumbeboerne. Så hvad skal der gøres? Kofi Annan siger: „Det er mit håb at . . . alle de implicerede parter overvinder den ligegyldighed og mangel på politisk vilje som har været en hindring for fremskridt.“

Men hvor realistisk er dette håb? Hvad skal der til for at få beslutningstagerne inden for politik på alle niveauer til at se bort fra personlige interesser og arbejde hen mod en løsning som alle kan have gavn af? Der findes en som har ressourcerne, ekspertisen og magten til at løse boligproblemet. Og vigtigere endnu, han er medfølende og har viljen til snart at gøre noget ved det. Faktisk har hans styre allerede skitseret et detaljeret program som vil gøre ende på det globale boligproblem én gang for alle.

Et nyt boligbyggeprogram

I Bibelen fortæller Skaberen, Jehova Gud, hvad han har i sinde at gøre. Han giver følgende løfte: „Jeg skaber nye himle og en ny jord.“ (Esajas 65:17) Dette vil resultere i en stor forandring. De nye ’regeringshimle’ vil udrette hvad de nuværende jordiske regeringer ikke er i stand til. Guds rige, eller herredømme, vil sørge for at alle der udgør det nye jordiske menneskesamfund, får et godt helbred, kan leve i sikkerhed og opnå selvrespekt. Esajas havde tidligere fået at vide at de der ønskede at blive en del af dette nye jordiske samfund, ville blive indsamlet „i de sidste dage“. (Esajas 2:1-4) Det betyder at disse forandringer snart vil indtræffe. — Mattæus 24:3-14; 2 Timoteus 3:1-5.

Det er værd at lægge mærke til at i andre vers i Esajas, kapitel 65, siger Gud specifikt at han vil sørge for at alle til den tid får et varigt hjem. „De skal bygge huse og bo der,“ siger han. „De vil ikke bygge for at en anden skal bo der.“ (Esajas 65:21, 22) Tænk engang: Alle vil have en god bolig og leve i rene, sikre omgivelser i et vidunderligt paradis! Hvem kunne ikke tænke sig det? Men hvordan kan man være sikker på at det Gud har lovet, vil gå i opfyldelse?

Et løfte du kan stole på

Da Gud havde skabt Adam og Eva, lod han dem ikke bare bo i en ødemark. Nej, han satte dem i Edens Have, en smuk park med ren luft og masser af føde og vand. (1 Mosebog 2:8-15) Adam fik besked på at ’fylde jorden’, ikke at overfylde den. (1 Mosebog 1:28) Lige fra begyndelsen var det Guds mening at alle på jorden skulle leve i ordentlige, harmoniske omgivelser og glæde sig over en overflod af gode ting.

Senere, i Noas dage, blev menneskesamfundet fyldt med vold og umoralitet så ’jorden  efterhånden blev ødelagt for den sande Guds ansigt’. (1 Mosebog 6:11, 12) Lukkede Gud øjnene for det der skete? Nej. Han gjorde noget ved det. Han rensede jorden ved hjælp af en verdensomspændende vandflod. Dette gjorde han både for sit eget navns skyld og til gavn for den retfærdige Noa og hans afkom. Da Noa og hans familie gik ud af arken, fik de besked på at blive ’talrige og fylde jorden’. — 1 Mosebog 9:1.

Senere gav Gud israelitterne det land i eje som han havde lovet deres forfader Abraham. Det forjættede land var blevet beskrevet som „et godt og vidtstrakt land . . . der flyder med mælk og honning“. (2 Mosebog 3:8) Men israelitterne var ulydige og måtte vandre 40 år i ørkenen uden at have et fast bosted. Gud holdt dog sit løfte og sørgede med tiden for at de fik et land at bo i. Den inspirerede beretning siger: „Jehova [gav] dem hvile hele vejen rundt . . . Ikke ét af alle de gode løfter som Jehova havde givet Israels hus slog fejl; alt gik i opfyldelse.“ — Josua 21:43-45.

Endelig et godt sted at bo!

Jehovas ord i Esajas, kapitel 65, er altså ikke tomme løfter. Som Skaberen af alle ting har han magt til at gøre hvad der er nødvendigt for at rense jorden og gennemføre sin oprindelige hensigt med den. (Esajas 40:26, 28; 55:10, 11) Bibelen forsikrer os desuden om at det er noget han ønsker at gøre. (Salme 72:12, 13) I fortiden gjorde han noget for at retfærdige mennesker kunne få et godt sted at bo, og det vil han snart gøre igen.

Da Jesus Kristus, Guds søn, var på jorden, lærte han sine disciple at bede om at ’Guds vilje måtte ske, som i himmelen, således også på jorden’. (Mattæus 6:10) Dermed viste han at jorden ville blive et paradis. (Lukas 23:43) Tænk på hvad det vil betyde. Der vil ikke længere være slumkvarterer og ulovlige bosættelser, heller ikke nogen der drives bort fra deres bolig eller må sove på gaden. Det bliver virkelig en lykkelig tid! Under Guds riges styre vil alle endelig få et godt og varigt sted at bo!

 [Ramme/illustration på side 10]

BOLIGER I DET GAMLE ISRAEL

Israelitterne foretrak åbenbart, ligesom kana’anæerne før dem, at bo i stenhuse da de var mere solide og ydede større beskyttelse mod ubudne gæster end andre slags huse. (Esajas 9:10; Amos 5:11) I lavlandet opførte man imidlertid beboelseshuse af soltørrede eller ovnbrændte lersten. De fleste tage var flade, og undertiden var der bygget et kammer her. Ofte var der en ovn på gårdspladsen, og i nogle tilfælde også en brønd eller en cisterne. — 2 Samuel 17:18.

Moseloven indeholdt adskillige love angående boliger. Sikkerheden blev naturligvis sat i højsædet. Flade tage skulle forsynes med et rækværk for at forebygge ulykker. Det tiende bud advarede israelitterne mod at begære deres næstes hus. De der var nødt til at sælge deres hus, havde tilbagekøbsret, i hvert fald for en tid. — 2 Mosebog 20:17; 3 Mosebog 25:29-33; 5 Mosebog 22:8.

Huse i Israel dannede også ramme om åndelig oplæring. Fædre blev direkte påbudt at lære deres sønner om Guds krav ’når de sad i deres hus’. Hjemmet skulle også holdes fri for alt hvad der havde med afgudsdyrkelse at gøre. — 5 Mosebog 6:6, 7; 7:26.

[Illustration]

I det gamle Israel blev boligen brugt til åndelige aktiviteter, som for eksempel fejringen af løvhyttefesten

[Ramme/illustration på side 12]

DE FØRSTE BOLIGER

Bibelen siger ikke noget om at det første menneske, Adam, boede i et hus. Men i Første Mosebog 4:17 siges der at Kain „gik . . . i gang med at bygge en by og gav byen navn efter sin søn Hanok“. Efter en nutidig målestok har denne by sikkert kun været en befæstet landsby. Beretningen nævner ikke hvilken type bolig man havde. Måske bestod hele landsbyen af Kains nærmeste familie.

I oldtiden var telte en meget almindelig form for bolig. Jabal, en anden af Kains efterkommere, bliver kaldt „stamfader til dem der bor i telte og holder kvæg“. (1 Mosebog 4:20) Telte var selvfølgelig lettere at rejse og flytte end huse.

Mange folkeslag byggede med tiden byer med veludstyrede og komfortable huse. Ruiner af boliger fundet i byen Ur, hvor patriarken Abram (Abraham) engang boede, viser at nogle af indbyggerne havde huse med pudsede, hvidkalkede mure og 13-14 værelser. Sådanne boliger var uden tvivl meget eftertragtede.

 [Illustration på side 8, 9]

Gud lover de retfærdige en tryg bolig