Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Unge der aflægger et godt vidnesbyrd

Unge der aflægger et godt vidnesbyrd

 Unge der aflægger et godt vidnesbyrd

Mange unge blandt Jehovas Vidner taler frimodigt om deres tro både i skolen og i den kristne forkyndelse, og det har givet gode resultater. Her følger nogle eksempler. *

Kristina fortæller: „Da jeg gik i tredje klasse, gav læreren os hver en dagbog hvori vi skulle skrive om det vi lavede i vores fritid. Læreren ville så læse vores dagbøger og skrive en kommentar til os. Jeg besluttede mig for at fortælle om en opgave jeg skulle have på Den Teokratiske Skole. Det så ud til at gøre indtryk på hende, så jeg inviterede hende med i rigssalen for at høre min opgave. Det var ikke kun hende der kom, men også min lærer fra første klasse. Senere fortalte hun klassen hvor glad hun havde været for at høre min opgave. Og jeg var naturligvis også glad. Men det er ikke det hele. Omkring et år senere fortalte jeg oplevelsen ved et af Jehovas Vidners kredsstævner, og min lærer var med til stævnet. Senere besøgte jeg hende sammen med en pionersøster og viste hende bogen Kundskab der fører til evigt liv. Hun har også været med til et af vores områdestævner!“

Som 6-årig var Sydnee en sand mester til frimodigt at tale med sine klassekammerater om sandhederne fra Guds ord, deriblandt de dødes tilstand og Jesu stilling i forhold til Gud. „Hun har altid været en nidkær og frygtløs lille forkynder,“ fortæller hendes mor. Ved slutningen af sit første skoleår gav Sydnee udtryk for at hun var ked af det. „Jeg er bekymret for mine klassekammerater,“ sagde hun. „Hvordan skal de lære Jehova at kende?“ Sydnee fik en idé — at give hver af sine klassekammerater en gave den sidste skoledag. Det var Min bibelhistoriebog, fint indpakket. Sydnee uddelte 26 bøger i alt og foreslog sine klassekammerater at de åbnede gaven derhjemme sammen med deres forældre. Sydnee betragter dem som sit personlige  distrikt. Hun har endda ringet hjem til dem for at høre om de kunne lide bogen. En pige fortalte at hun læste i den hver aften sammen med sin mor.

Da Ellen var 15 år gammel, gav hun sin historielærer forskellige numre af Vågn op! „Han syntes vældig godt om dem og har nu fået dem i to år,“ fortæller Ellen: „For nylig gav jeg ham Min bibelhistoriebog, og han fortalte mig at hans to døtre var meget glade for den. Derfor gav jeg ham også bogen Lyt til den store Lærer. Senere fik jeg et kort fra ham hvorpå der stod: ’Mange tak for bøgerne. Pigerne og jeg er helt opslugt af dem. Det er en fornøjelse at se en ung pige så grundfæstet og målrettet som dig. Din tro er en gave som ikke kan måle sig med noget andet. Du har lært mig mere end jeg nogen sinde ville kunne lære dig!’ Denne oplevelse viste mig hvor meget folk værdsætter sandheden fra Bibelen når vi gør en indsats for at fremholde den for dem.“

Daniel var seks år gammel da han oprettede sit første bibelstudium. „Jeg havde været med min mor på bibelstudier flere gange, men jeg ville gerne selv undervise nogen,“ siger Daniel. Han valgte fru Ratcliff — en ældre dame der tidligere havde fået bibelsk læsestof af ham. „Jeg vil gerne vise dig Min bibelhistoriebog. Det er min yndlingsbog,“ sagde han og tilføjede: „Må jeg komme en gang om ugen og læse den for dig?“ Det sagde fru Ratcliff ja til. Laura, Daniels mor, fortæller: „Senere samme dag begyndte vi at studere med fru Ratcliff. Daniel og hun skiftedes til at læse paragrafferne, og derefter bad Daniel fru Ratcliff om at læse nogle af de skriftsteder der var henvist til ved slutningen af hver historie. Jeg var med til studiet, men det virkede som om fru Ratcliff kun ville drøfte spørgsmålene med Daniel!“ Med tiden studerede de også bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. På det tidspunkt havde Daniels lillesøster, Natalie, lært at læse, så hun var med til studiet. Fru Ratcliff havde mange spørgsmål — nogle af dem ret komplicerede. Men Daniel og Natalie brugte „Bibelske samtaleemner“ og „Bibelordbogen“ bagerst i Bibelen som en hjælp til at svare. Fru Ratcliff, der havde været katolik hele sit liv, var begejstret for det hun lærte. Ved en lejlighed sagde hun: „Jeg ville ønske jeg var begyndt at studere Bibelen for mange år siden.“ Desværre døde hun for nylig i en alder af 91. Men studiet havde hjulpet hende til at lære Bibelens dyrebare sandheder at kende, deriblandt håbet om en opstandelse på en paradisisk jord. Daniel er nu ti år og leder to bibelstudier. Natalie, der nu er otte, studerer Bibelen med en pige på hendes egen alder.

Unge som Kristina, Sydnee, Ellen, Daniel og Natalie glæder deres kristne forældre. Og endnu vigtigere, de glæder Jehovas hjerte; og han vil ikke glemme den kærlighed de har vist mod hans navn. — Ordsprogene 27:11; Hebræerne 6:10.

[Fodnote]

^ par. 2 De publikationer der henvises til i denne artikel, er alle udgivet af Jehovas Vidner.

[Illustrationer på side 18]

Kristina (øverst) og Sydnee

[Illustration på side 19]

Daniel og Natalie

[Illustration på side 19]

Ellen