Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Betydningen af samarbejde i naturen

Betydningen af samarbejde i naturen

 Betydningen af samarbejde i naturen

I naturen „afhænger det at overleve lige så meget af samarbejde mellem organismerne, som af vækst og formering“. — „Liaisons of Life.“

HAVET er blikstille. Det eneste der forstyrrer, er skingre skrig fra en masse havfugle. Der er åbenbart noget på færde under overfladen. Pludselig kommer der bobler til syne som gradvis danner en hvid ring. Nogle øjeblikke senere ses to store, mørke skygger i det klare vand i midten af ringen. Det er to pukkelhvaler der er på vej op fra dybet, og deres mund, som er forsynet med barder, står på vid gab. Da de når op til overfladen, lukker de deres massive kæber, udsender en blåst og dykker for at gentage forestillingen.

De to hvaler arbejder sammen om at indfange store mængder af krill. Med yndefulde bevægelser, som om de danser ballet, dykker de 40 tons tunge pattedyr ned og svømmer i små cirkler under krebsdyrene samtidig med at de frigiver luft fra deres blæsehuller. Ved hjælp af denne sindrige manøvre frembringer de et „net“ af bobler omkring lyskrebsene. Hvalerne svømmer derefter op gennem „nettet“ og tager for sig af byttedyrene.

På Afrikas sletter indgår bavianer og impalaer ofte i et samspil med hinanden. „De to arter danner et fælles alarmsystem,“ skriver tidsskriftet Scientific American. Impalaen har en god lugtesans, og bavianen et skarpt syn, så de supplerer hinanden godt, og det gør det svært  for rovdyr at nærme sig dem uden at blive opdaget. Et lignende samspil foregår mellem strudsen, der har et skarpt syn, og zebraen, som har en god hørelse.

Disse er kun nogle få af de utallige eksempler der findes på samarbejde blandt livsformerne i verden omkring os. Ja, der foregår et samspil på alle niveauer af liv, fra mikroorganismer til mennesker og både mellem arter der ligner hinanden, og arter der er meget forskellige. For flere tusind år siden iagttog den naturinteresserede kong Salomon den uanselige myre. Han skrev: „Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv vís. Selv om den hverken har fører, forstander eller hersker, gør den sin føde klar om sommeren; det den skal spise har den samlet i høsten.“ — Ordsprogene 6:6-8.

Myrer er mønsterværdige eksempler på samarbejde, flid og orden. Ofte arbejder de sammen om at slæbe genstande der er meget større end dem selv, og nogle myrer hjælper også sårede eller udmattede medlemmer af kolonien med at komme tilbage til boet. I betragtning af disse egenskaber hos myren er det ikke overraskende at Salomon valgte den som et eksempel der er værd at efterligne.

I de følgende artikler vil vi se hvordan samarbejde er et grundlæggende tema i „naturens bog“, og hvordan det muliggør livet på jorden, herunder menneskelivet. Artiklerne vil også komme ind på hvordan mennesker har forurenet og drevet rovdrift på naturen og bragt dens skabninger på kanten af udryddelse. Er det en udvikling Skaberen vil tillade at fortsætte i det uendelige?

[Illustration på side 3]

Øverst: Bavianer og impalaer danner et fælles alarmsystem

[Illustration på side 4]

Myrer er gode til at samarbejde

[Illustration på side 4]

Der foregår et samspil mellem strudse, som har et skarpt syn, og zebraer, som har en god hørelse