Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tidsmåleren på dit håndled

Tidsmåleren på dit håndled

 Tidsmåleren på dit håndled

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I STORBRITANNIEN

VED du hvad klokken er? Blot et hurtigt kig på dit armbåndsur kan give dig svaret. Men går dit ur rigtigt? Ja, vi kan let tage disse tidsmålere for givet, men de er faktisk mere komplicerede end de umiddelbart ser ud til at være.

Til trods for at tid er en uhåndgribelig og flygtig størrelse, har mennesket altid været interesseret i at kunne måle den. Årstidernes skiften, månens faser og dag og nat er alle naturlige inddelinger af tiden. Men mennesket har længe stræbt efter at inddele tiden i mindre enheder og med større nøjagtighed.

Teknikken bag

Urmagerfaget er et af de ældste videnskabelige håndværk. „Hjertet“ i urene er echappementet, eller hæmværket, der bestemmer hvor hurtigt urets drivkraft frigøres. Når denne kraft bliver frigjort i små mængder og i jævne intervaller, er det muligt at måle tidsperioder. Ingen ved helt præcist hvornår det første mekaniske ur blev opfundet, men en milepæl blev nået da man omkring år 1500 fremstillede de første bærbare tidsmålere.

Det blev først almindeligt at gå med armbåndsur i slutningen af det 18. århundrede, især blandt kvinder. Under den første verdenskrig syntes artilleriofficerer at det var mere praktisk at bære et ur på håndleddet end at have det i lommen. Derefter blev armbåndsurene stadig mere populære.

Nu om dage er de fleste ure elektroniske og gør brug af kvartskrystaller. Et stykke særligt udformet kvarts der er anbragt i et elektronisk kredsløb, vibrerer med et konstant antal svingninger pr. sekund og fungerer som et hurtigt svingende pendul.

Det er utrolig svært at justere mekaniske ure eller kvartsure så de bliver ved med at gå helt nøjagtigt. Så lige meget hvilket ur du har, vil det til en vis grad vinde eller tabe tid. I dag kan man dog få kvartsure der periodisk korrigerer sig selv ved hjælp af signaler fra atomure. * Der reklameres med at sådanne radiostyrede ure kun har en gangafvigelse på et sekund pr. 1 million år.

Mekaniske ure appellerer stadig til mange

I betragtning af at de førnævnte ure er så nøjagtige, og at det er mere end to hundrede år siden man opfandt hæmværket som de mekaniske ure anvender, så skulle man tro at disse mekaniske tidsmålere er blevet forældede. For hvem ville dog vælge at bruge en mekanisk regnemaskine hvis man let kunne få fat på en elektronisk? Dog er det sådan at mange stadig fascineres af et ur der tikker. Hvert år produceres der millioner af den slags ure. Værdien af de mekaniske ure der eksporteres fra Schweiz, har i de senere år oversteget eksportværdien af de elektroniske ure. Man har desuden udviklet mere effektive hæmværker som har en meget lille friktion mellem delene; og folk opsøger stadig dygtige urmagere for at få repareret deres mekaniske ure.

Hvorfor fascineres mange af disse ure? Michael, der har 30 års erfaring som urmager, tror at det blandt andet skyldes deres lange levetid. Han peger på at mens et kvartsur måske  kan virke upåklageligt i omkring 15 år, så kan et godt fremstillet mekanisk ur gå nøjagtigt i mere end 100 år. Et sådant ur kan have stor affektionsværdi for dem der arver det.

Andre fascineres af disse ure fordi det kræver en indviklet teknik og stor præcision at angive oplysninger om tid og astronomi ved hjælp af bittesmå tandhjul og fjedre. Desuden kan disse mekanismer fremstilles i hånden, og derfor kan en passioneret urmager forstå hvordan de er opbygget, og reparere dem.

I modsætning til mange andre mekanismer forventes urene at gå den ene dag efter den anden, år ud og år ind. Armbåndsurene skal desuden fungere i forskellige temperaturer og i enhver tænkelig stilling, selv under skiftende bevægelser, og alligevel være pinligt nøjagtige. Et ur der vinder eller taber mindre end 20 sekunder om dagen, har en afvigelse på kun 0,023 procent, noget man normalt vil forvente af et præcisionsinstrument. Man kan godt forstå at folk betages af de mange færdigheder og den store opfindsomhed og håndværksmæssige dygtighed som et mekanisk armbåndsur er et udtryk for.

Der er selvfølgelig også andre ting der kan spille ind. Michael, der blev nævnt tidligere, forklarer at nogle blot vil undgå at skulle skifte batteri, som man skal med et kvartsur. Hvad kan hjælpe dig i dit valg af ur?

 Hvilket ur skal jeg vælge?

Du ønsker uden tvivl først og fremmest et ur der appellerer til dig. Det vil i manges øjne sige et ur der ikke blot er praktisk og funktionelt, men også ser smukt ud. Desuden anbefaler Michael at du tænker over hvilke krav uret skal opfylde. Skal du gå med det hver dag fra morgen til aften eller kun ved særlige lejligheder? Vil det blive udsat for stød eller ekstreme temperaturer? Nogle remme og urkasser kan godt tage skade hvis de regelmæssigt kommer i kontakt med kemikalier eller saltvand. Det vil være klogt at overveje disse ting før du køber et ur.

Hvad må uret koste? Det er bedst at du på forhånd bestemmer dig for hvad du vil give for uret, og holder dig til det beløb. Mekaniske ure er i regelen dyrere end kvartsure. Men husk at det er de samme basis-urværker der bruges i mange forskellige ure. Disse urværker er for størstedelens vedkommende af god kvalitet. For det meste er det de ikkefunktionelle dele, som for eksempel urkassen eller urlænken, der er årsag til de store prisforskelle. En højere pris er altså ikke altid ensbetydende med at uret er mere nøjagtigt eller driftssikkert. — Se ovenfor.

Man kan hurtigt se hvad klokken er når man har et armbåndsur. Og måske har det givet dig lidt større værdsættelse af disse gavnlige mekanismer at læse om deres udvikling. For når alt kommer til alt, føler de fleste sig nok fortabt uden et ur.

[Fodnote]

^ par. 9 Atomure der anvender atomets svingninger som sin svingningsfrekvens, er de mest nøjagtige ure.

[Ramme/illustrationer på side 24]

HVILKET UR OPFYLDER DINE BEHOV?

TYPE: En kronograf kan måle små tidsintervaller, og det kan du få brug for hvis du interesserer dig for tidtagning. Deltager du i sport, er det en god idé at have et vandtæt ur. Hvis du tror at du vil glemme at trække et ur op, så husk at du ikke skal trække et kvartsur op. Det samme gælder et selvoptrækkende, eller automatisk, ur, som trækkes op når bæreren af uret bevæger armen.

PRÆCISION: Hvis dét er noget du sætter pris på, vil du måske overveje at anskaffe dig et kronometer, en meget nøjagtig tidsmåler der opfylder nogle anerkendte og officielle kriterier for præcision. Men et kvartsur vil altid være mere præcist. Et moderne mekanisk ur med et urværk der tikker 28.800 gange i timen, arbejder ved en frekvens på fire svingninger pr. sekund. Til sammenligning arbejder et almindeligt kvartsur ved svingninger på mellem 10.000 og 100.000 pr. sekund.

ANGIVELSE AF TIDEN: Digitalure gør brug af cifre til at angive tiden. Analoge ure angiver tiden ved hjælp af visere der bevæger sig rundt på en urskive. Et digitalur kan oplyse dato, alarm, en anden tidszone og kan have stopursfunktion. Et analogt ur angiver tiden på en måde så man blot ved et hurtigt kig på visernes stilling kan finde ud af hvad klokken er.

VEDLIGEHOLDELSE: Et mekanisk ur som drives af en kraftig fjeder, går ikke så let i stå på grund af snavs eller støvpartikler som et kvartsur. Men mekaniske ure skal dog oftere til eftersyn end kvartsure for at de kan fungere uden problemer. Digitale kvartsure har ingen bevægelige dele og kræver derfor slet ingen vedligeholdelse ud over at få skiftet batteri.

[Illustration på side 23]

BEMÆRKELSESVÆRDIGE ARMBÅNDSURE

1810-12

Det første dokumenterede armbåndsur, Abraham-Louis Breguet

1945

Datoen angives på urskiven, Rolex

1957

Et armbåndsur med elektrisk motor, Hamilton Watch Company

1960

Uret går ved hjælp af elektronik, Bulova

1972

Et helt igennem elektronisk ur med digitalt display, Hamilton Watch Company

[Kildeangivelse]

Andet og fjerde foto: Med tilladelse af Hamilton Watches

[Kildeangivelse på side 23]

OMEGA