Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Det pres unge udsættes for

Det pres unge udsættes for

 Det pres unge udsættes for

UNGDOMSÅRENE kan, selv under de mest gunstige omstændigheder, være en turbulent tid. Unge i puberteten overvældes af nye og stærke følelser. Hver dag udsættes de for pres fra lærere og kammerater. De udsættes også for en massiv påvirkning fra fjernsyn og film samt fra musikindustrien og internettet. En FN-rapport beskriver ungdomstiden som „en overgangsperiode der almindeligvis er præget af stress og bekymring“.

Unge er desværre ofte for uerfarne til at håndtere stress og bekymring på en positiv måde. (Ordsprogene 1:4) Uden den rette rådgivning kan de let udvikle en skadelig adfærd. FN-rapporten siger: „Undersøgelser viser at stofmisbrug ofte begynder i teenageårene eller i starten af voksenlivet.“ Det samme kan siges om andre former for skadelig adfærd, som for eksempel vold og promiskuitet.

Forældre som tror at sådan noget kun foregår blandt fattige eller i visse etniske grupper, tager ofte sørgeligt fejl. De problemer unge oplever i dag, findes i alle befolkningsgrupper og samfundslag. „Hvis man tror at en ’ungdomsforbryder’ kun sigter til en 17-årig dreng fra en minoritetsgruppe i et slumkvarter hvis fattige mor er på kontanthjælp, har man ikke fulgt med i udviklingen,“ skriver forfatteren Scott Walter. „Nutidens problembarn kan være en hvid, komme fra et middel- eller overklassehjem, være under 16 år (eller langt yngre) og kan lige så vel være en dreng som en pige.“

Men hvorfor er mange unge i så stor fare for at komme ud i problemer? Stod tidligere generationer af unge ikke også over for udfordringer og fristelser? Jo, men vi lever i en periode Bibelen beskriver som „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) I dag er unge berørt af forhold og problemer der er uden sidestykke i historien. Lad os se på nogle af dem.

Et ændret familiemønster

Tag for eksempel de familiemæssige forandringer. „Over en tredjedel af alle amerikanske børn oplever inden 18-årsalderen at deres forældre bliver skilt,“ siges der i en artikel i Journal of Instructional Psychology. Andre vestlige lande kan fremvise lignende tal. Børn og unge som oplever at deres forældres ægteskab går i opløsning, har det ofte meget svært rent  følelsesmæssigt. Artiklen siger: „Børn fra en nylig opløst familie har generelt sværere ved at klare sig bogligt og socialt i skolen end børn fra intakte familier eller fra velfungerende eneforsørgerfamilier eller sammenbragte familier. . . . Skilsmisser indvirker også på børnenes følelsesliv og selvværd.“

Noget andet som har forandret familielivet, er at flere og flere kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af ungdomskriminaliteten i Japan viser at det er sværere for udearbejdende forældrepar at tage sig af deres børn end det er for familier hvor den ene af forældrene går hjemme.

Det er sandt at mange familier er nødt til at have to indkomster for at tjene til livets fornødenheder. To indkomster kan muligvis også give børnene i familien en mere komfortabel tilværelse. Men der er en ulempe: Millioner af børn kommer hjem fra skole til et tomt hus. Og når forældrene endelig kommer hjem, er de ofte trætte og optaget af de problemer de har på arbejdspladsen. Resultatet? Mange teenagere får ikke den nødvendige opmærksomhed fra deres forældre. „I min familie laver vi aldrig noget sammen,“ siger en dreng beklagende.

Dette varsler ikke godt for de unge, mener mange iagttagere. „Jeg tror at de sidste tredive års tendenser inden for børneopdragelse har fremmet udviklingen af reserverede, umeddelsomme, indlæringshandicappede og uregerlige børn,“ siger dr. Robert Shaw. „Forældre føler sig slavebundet af et materialistisk stræbersamfund som får dem til at tilbringe så mange timer på arbejdet og bruge så mange penge at de ikke har tid til at gøre hvad der er nødvendigt for at få et nært forhold til deres børn.“

 Endnu en trussel mod teenageres velfærd: Børn med udearbejdende forældre er ofte overladt til sig selv en stor del af tiden. Manglende opsyn fra forældrenes side fører næsten altid til problemer.

Ændret syn på opdragelse

Et ændret syn på børneopdragelse har også haft indvirkning på vore dages unge. Dr. Ron Taffel siger meget direkte at mange forældre „frasiger sig deres myndighed“. Når det sker, vokser de unge op med kun få, eller slet ingen, regler eller retningslinjer for hvordan de skal opføre sig.

Nogle forældres syn på opdragelse lader til at være påvirket af de negative oplevelser de selv har haft som børn. De vil gerne være deres børns venner — ikke deres opdragere. „Jeg var for eftergivende,“ indrømmer en mor. „Mine forældre var meget strenge, og sådan ønskede jeg ikke at være over for mit eget barn. Men jeg greb det forkert an.“

Hvor eftergivende kan nogle forældre finde på at være? Avisen USA Today rapporterer: „En ny undersøgelse der omfattede næsten 600 unge stofmisbrugere på afvænning i New York, Texas, Florida og Californien, viste at 20% havde indtaget andre rusmidler end alkohol sammen med deres forældre, og at cirka 5% af teenagerne var blevet præsenteret for stoffer — som regel marihuana — af deres mor eller far.“ Hvad får sådanne forældre til at opføre sig så uansvarligt? En mor indrømmer: „Jeg sagde til min datter at jeg foretrak at hun gjorde det hjemme, hvor jeg kunne holde øje med hende.“ Andre tror tilsyneladende at de kan knytte deres børn nærmere til sig ved at tage stoffer sammen med dem.

Påvirkning fra medierne

Medierne øver også en stærk påvirkning på unge. Ifølge forskeren Marita Moll har en undersøgelse vist at amerikanske børn og unge hver dag tilbringer gennemsnitlig 4 timer og 48 minutter foran fjernsynet eller computerskærmen.

Er det nødvendigvis skadeligt? En artikel i tidsskriftet Science oplyser at seks større anerkendte foreninger i USA, deriblandt den amerikanske lægeforening, er kommet til den enstemmige konklusion at der er en sammenhæng mellem medievold og „aggressiv adfærd hos nogle børn“. Tidsskriftet siger videre: „Til trods for denne enighed blandt eksperter får populærpressen åbenbart ikke budskabet om at medievold fremmer volden i samfundet, ud til den almindelige befolkning.“

Tag for eksempel musikvideoer. Forældre bliver ofte chokerede over hvor udpenslede og seksuelt betonede nogle af disse videoer er. Kan de virkelig påvirke teenageres adfærd? En undersøgelse der omfattede 500 unge studerende, viser at „sangtekster der forherliger vold, øger aggressive tanker og følelser“. En anden undersøgelse konkluderer: „Teenagere som ser meget sex og vold på . . . gangsterrap-musikvideoer, vil være tilbøjelige til at opføre sig på samme måde i det virkelige liv.“ Denne  undersøgelse, der omfattede over 500 piger, viser at der er større sandsynlighed for at de der bruger meget tid på at se musikvideoer med gangsterrap, bliver arresteret, slår deres lærere og har mange forskellige sexpartnere.

Teenagere og computere

I de senere år har computeren også i høj grad været med til at forme børns og unges sind. „Antallet af computere i hjemmet er steget voldsomt i de sidste årtier,“ skriver tidsskriftet Pediatrics. „I hele landet [USA] havde to tredjedele af alle husstande med børn i skolealderen (6-17 år) en computer . . . Antallet af børn i USA mellem 3-17 år i husstande med en computer steg fra 55% i 1998 til 65% i 2000.“ Også i mange andre lande bruges computere i stadig større omfang.

Men unge behøver ikke at eje en computer for at have adgang til en. En forsker hævder at „omkring 90% af børn og unge i alderen 5 til 17 år [i USA] bruger computere, og 59% af dem bruger internettet“. Det giver unge adgang til informationer som aldrig før — en god ting hvis computeren benyttes på en ansvarlig måde, og hvis de unge computerbrugere er under tilstrækkeligt opsyn af de voksne. Men alt for mange forældre har tilladt deres børn at gøre ubegrænset brug af dette medie.

Som et bevis på dette skriver forskeren Marita Moll i bladet Phi Delta Kappan at ifølge en undersøgelse fra 2001 om brugen af internettet „troede 71% af forældrene at de vidste ’meget eller rimelig meget’ om deres barns brug af internettet. Men da man udspurgte børnene, sagde 70% af dem at deres forældre vidste ’meget lidt eller slet  ingenting’ om deres onlineaktiviteter.“ Undersøgelsen viste også at „30% af de 9-10-årige sagde at de besøgte private chatrum og chatrum der kun er for voksne. Og ikke nok med det: 58% af de 11-12-årige, 70% af de 13-14-årige og 72% af de 15-17-årige sagde at de også besøgte chatrum som kun var for voksne. . . . I en britisk undersøgelse om internetbrug i hjemmet indrømmede hver syvende forælder at de ikke havde nogen anelse om hvad deres børn opsøgte på nettet.“

Børn og unge som får lov at bruge internettet uden opsyn, kan let blive udsat for pornografi. Men der er også andre farer. Ron Taffel, der er citeret tidligere, siger beklagende: „Vores børn får venner i skolen og i cyberspace — og tilbringer altså tid sammen med børn vi ofte aldrig får lejlighed til at møde.“

Det er tydeligt at unge i dag udsættes for pres og problemer som man ikke kendte til i tidligere generationer. Intet under at mange unge har en adfærd der vækker bekymring. Kan der gøres noget for at hjælpe dem?

[Tekstcitat på side 6]

„Jeg tror at de sidste tredive års tendenser inden for børneopdragelse har fremmet udviklingen af reserverede, umeddelsomme, indlæringshandicappede og uregerlige børn.“ — DR. ROBERT SHAW

[Illustration på side 6, 7]

Dét at flere og flere kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet, har forandret familielivet

[Illustration på side 7]

Unge som er uden opsyn, kan let komme galt af sted

[Illustration på side 8]

Forskere ser en sammenhæng mellem voldelige musikvideoer og voldelig adfærd

[Illustration på side 9]

Ved du hvad dine børn ser på internettet?