Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Museer — et besøg værd

Museer — et besøg værd

 Museer — et besøg værd

USA’s hovedstad, Washington D.C., tiltrækker mange turister. * Hvad kommer de for at se? Et af de største trækplastre er Det Hvide Hus, præsidentboligen på Pennsylvania Avenue 1600, som hvert år har over en halv million besøgende. Gæsterne får lov at gå ind i nogle af værelserne der er dekoreret i forskellige stilarter efter bestemte tidsperioder i historien. Værelserne er udstyret med kostbare antikke møbler og antikke porcelæns- og sølvting.

Et andet imponerende bygningsværk er Capitol, som er regeringssæde for USA, et land med næsten 300 millioner indbyggere. Mens man går gennem de store lokaler og gange, vil man støde på statuer af forskellige berømte ledere fra historien. Og hvis man er vågen, kan man måske også få øje på nogle af nutidens berømte senatorer eller kongresmedlemmer. Men ikke alle Washingtons turister har lyst til at besøge regeringsbygningen. De fleste er mere interesserede i de forskellige kulturelle steder der er i byen — alle de mange museer.

I Washington D.C. er der så mange museer at man umuligt kan nå at se dem alle sammen, medmindre man bliver i byen i længere tid. Vi er her kun et par dage, så vi vil se hvor mange af museerne vi kan nå at besøge.

Et enestående museum

Smithsonian Institution er helt afgjort det sted i byen der tiltrækker flest besøgende, det består nemlig af en hel række museer, forskningscentre og andet. Administrationscentret, Smithsonian Castle, er let at få øje på. Det ligger ved det halvanden kilometer lange parkanlæg National Mall, hvor Capitol ses i den ene ende og Washingtonmonumentet i den anden ende. Smithsonian Castle er den farverige røde sandstensbygning der ses på venstre side af parkanlægget når man kigger i retning af Washingtonmonumentets obelisk.

 Hvilken af Smithsonian Institutions seværdigheder er så den mest populære? Her i vor moderne tid må det siges at være National Air and Space Museum (fly- og rumfartsmuseet) — som ifølge en rejsebog er „det mest besøgte museum i verden“. Populariteten skyldes museets 23 omfattende udstillingslokaler, der ved hjælp af forskellige museumsgenstande, hvoraf mange hænger ned fra loftet, gengiver den spændende beretning om flyvningens historie. I det store lokale ’Milestones of Flight’ (milepæle i flyvningens historie) finder man selve det fly som Orville Wright brugte på sin historiske flyvetur ved Kitty Hawk i North Carolina i 1903. Flyet hedder Wright flyer. I nærheden ses Charles Lindberghs fly, Spirit of Saint Louis, som han fik specialbygget, så han som den første kunne flyve solo over Atlanten i 1927. Desuden har museet selvfølgelig også mange historiske rumfartøjer, såvel som sten der er hentet på månen.

Er du interesseret i penge?

Syd for The Mall, ikke langt fra Washington Memorial, står der en bygning som tiltrækker tusindvis af amerikanere der muligvis går rundt med noget af det der fremstilles her — pengesedler! Stedet hedder Bureau of Engraving and Printing. Og man kan få en rundvisning der tager omkring 40 minutter, så man kan se hele fremstillingsprocessen for dollarsedler, både gravering og trykning. Hvert år bliver der på dette sted trykt pengesedler til en værdi af cirka 140 milliarder dollars! Mon papiret der bruges til pengesedlerne, er en statshemmelighed? Hvor længe forbliver en dollarseddel i cirkulation? Hvad gør man for at forhindre folk i at fremstille falske pengesedler? Disse og mange andre spørgsmål bliver besvaret under rundvisningen.

Ved siden af denne bygning ligger et usædvanligt museum der åbnede i 1993, og som bliver besøgt af folk fra hele verden — U.S. Holocaust Memorial Museum.

Et museum til erindring om massemord og overlevelse

Ordet holocaust stammer fra et græsk ord der i Bibelen bruges til at betegne et helt brændoffer. (Hebræerne 10:6) Men i forbindelse med museet benyttes ordet „holocaust  til at beskrive den statsstøttede, systematiske forfølgelse og udryddelse af europæiske jøder i Nazityskland og i andre lande der samarbejdede med nazisterne i årene fra 1933 til 1945“. Det var først og fremmest jøder man ønskede at udrydde, men staten søgte også at få ram på roma- og sintisigøjnere, handicappede, polakker, homoseksuelle, sovjetiske krigsfanger, Jehovas Vidner samt politiske afvigere.

Lige fra man træder ind i museet, føler man en vis uhygge. De nazistiske koncentrationslejre blev bygget med henblik på at virke skræmmende, og det er netop sådan den høje, kolde stål- og murstensbygning virker. På første sal ligger Hall of Witness (vidnesbyrdhallen). Herfra kan man se stål- og glastaget som dækker tredje etage. Ovenlyset gør at omgivelserne, som en brochure udtrykker det, „virker forvrængede, deforme og underligt skæve“. Hensigten fra arkitektens side var at skabe en atmosfære som ville få de besøgende til at føle at der var „noget forkert ved stedet“.

Museet har fem etager, men der er mest at se fra fjerde og ned til anden etage, og det foreslås at man begynder på fjerde sal. De besøgende går omkring på museet uden guide, og det tager fra to til tre timer at se museet. Da nogle af billederne er meget stærke i deres gengivelse af forfølgelse og mord, frarådes det at børn under 11 år ser den permanente udstilling. På første sal er der en adskilt udstilling for mindre børn som hedder ’Daniels historie’. Her kan man opleve holocausttiden i Nazityskland set med et barns øjne.

Elevatorerne til fjerde sal er som store, grimme stålcontainere. Denne etage rummer de første af de historiske begivenheder. Temaet er „Naziangreb“ — 1933-1939. Her ser man hvordan nazisterne gennem propaganda  fik tag i den tyske befolkning, og hvordan især millioner af tyske jøder blev fyldt med rædsel. Lad os gå videre og se hvad der er på tredje etage.

Det ildevarslende tema for denne etage er „Den endelige løsning“ — 1940-1945. Her „beskrives ghettoerne, deportationerne, slavearbejdet, koncentrationslejrene og forsøgene på at gennemføre ’den totale løsning’ [udryddelsen af jøderne og andre] gennem dødspatruljer og dødslejre,“ står der i museets guide.

På anden etage er temaet knap så forstemmende. „Sidste kapitel“ hedder det. Her handler det om „redning, modstand, frigørelse og om hvad de overlevende har gjort for at genskabe deres liv.“ På den ene side af denne etage finder man Wexner Learning Center, som mange Jehovas Vidner vil finde interessant. På computerne som står her, kan man nemlig læse beretninger om forskellige Jehovas Vidner der led under nazistyret og i visse tilfælde måtte bøde med livet.

Man kan for eksempel finde beretningen om den modige Helene Gothold fra Dortmund i Tyskland. Hun var mor til to børn, og hun var fast besluttet på at overvære de kristne møder, selvom nazisterne havde indført forbud mod det. I december 1944 blev hun henrettet i guillotinen. Man kan læse mange andre beretninger om dem der blev forfulgt og døde for deres tro i koncentrationslejrene.

På denne etage kan man også se det bemærkelsesværdige tårn, ’Tower of Life’ eller ’Tower of Faces’. Det er et tårn der rækker tre etager op, og som er fyldt med hundredvis af fotografier af jødiske indbyggere fra den lille by Eišiškés, der ligger i det der i dag hedder Litauen. Fotografierne er fra årene mellem 1890 og 1941. Det jødiske samfund i denne by havde eksisteret i 900 år da en SS-dødspatrulje (Einsatzkommando) i 1941 blev sendt ud for at dræbe hele den jødiske befolkning på kun to dage! Ifølge nazistiske optegnelser udryddede man ved den lejlighed 3446 jøder — 989 mænd, 1636 kvinder og 821 børn. Nazisterne gik meget grundigt til værks.

Anden etage huser også en mindehal, ’Hall of Remembrance’. I murene af marmor er der indmejslet nogle bibeltekster, blandt andet fra Femte Mosebog 30:19 og Første Mosebog 4:9, 10. Man kan også se mange beviser for at Jehovas Vidner blev forfulgt, for eksempel den lilla trekant de måtte bære som identifikation. Hvis man er opmærksom, vil man undervejs gennem museet få øje på disse lilla trekanter. Museet indeholder meget andet som er værd at se nærmere på, og på femte etage er der research-faciliteter.

Når du har set museet, og igen er ude i det fri, ånder du sikkert lettet op. Vi vil nu tage  videre til det nyeste af Washingtons museer. Det er et museum som beskriver en anden del af historien der også har at gøre med forsøg på folkedrab.

Det mest amerikanske af museerne

Det nyeste af Smithsonian Institutions museer er oprettet til minde om Amerikas tidligste indbyggere — de mere end 500 indianerstammer der var bosat i landet før europæere og afrikanere ankom. Museet ligger langs The Mall, ved siden af Air and Space Museum og hedder National Museum of the American Indian (NMAI). NMAI blev åbnet den 21. september 2004, og museets bygning er med dets buede former let at få øje på. Museet er på 23.000 kvadratmeter, og ydersiden er dækket med Kasota-kalksten fra Minnesota, som får det til at se ud som om bygningen er „fremstillet af flere lag sten der med tiden er formet af vind og vand“.

Hvad kan man så forvente at finde på dette museum? De fem første udstillinger på museet „rummer omkring 7000 genstande fra den verdenskendte NMAI-samling, der i alt består af omkring 800.000 etnografiske og arkæologiske genstande“. (Insight, Smithsonians nyhedsbrev) Her kan man se kurve, lertøj og perlearbejder der er fremstillet af stammer som Mapuche i Chile, Quechua i Peru, Lakota i USA og Ojibwa i Canada.

Ifølge museets leder og grundlægger, W. Richard West jun., som er fra de sydlige cheyenne, er museets formål at „korrigere misforståelser  og hjælpe folk i hele verden, hvad enten de er indianere eller ej, til at få en bedre forståelse af levevis og kultur blandt indianere på det amerikanske kontinent“. Man skal beregne omkring to timer til at se denne samling af indianske ting. Kan vi nå at se mere på denne lynvisit til Washingtons mange museer?

Kunst gennem århundrederne

Lad os gå over på den anden side af The Mall og besøge det flotte kunstmuseum, ’National Gallery of Art’. Museet blev åbnet i 1941, og på en rundvisning bliver vi ført gennem otte århundreders kunst. Hvis du er kunstelsker, får du nok mest ud af at tage hertil fra morgenstunden. Alt efter hvilken tidsperiode i kunstens historie du synes bedst om, vil det under alle omstændigheder tage adskillige timer at gå rundt og studere de smukke samlinger. Heldigvis er der mange steder mulighed for at sidde ned og se nærmere på kunstværkerne eller for bare at få et hvil.

Eftersom det meste af den kunst der blev frembragt mellem det 13. og det 15. århundrede, blev sponsoreret af den katolske kirke, har de fleste af malerierne fra denne tid religiøse temaer. På National Gallery of Art kan man se Giottos „Madonna og barn“, Rafaels „Alba-Madonnaen“ (1508) samt forskellige værker af Leonardo da Vinci. Fra det 16. århundrede er der værker af Tintoretto, Tizian og andre kunstnere. Af særlig interesse for dem der studerer Bibelen, er Tintorettos „Kristus går på vandet“ (fra omkring 1575/1580), der viser Kristi disciple på en fiskerbåd i stormvejr. En anden bibelsk episode ses på El Grecos maleri „Kristus jager de handlende ud af templet“. Læg mærke til hvor forskellige kunstnernes stilarter er — for eksempel bruger El Greco meget livlige farver og skildrer bevægelser på en meget levende måde.

Museets samling fra det 17. århundrede indbefatter værker af Rubens, Rembrandt og andre kunstnere. Bibellæsere vil finde det interessant at se Rubens’ maleri „Daniel i løvekulen“, fra omkring år 1615. Læg mærke til hvor rolig Daniel ser ud mens han takker Gud for at have bevaret ham i live. Lad os nu springe frem i tiden til de franske impressionister i det 19. århundrede.

Her på museet findes en af de bedste impressionistiske samlinger uden for Paris. Hvis man i årevis har set på kopier af nogle af disse malerier, er det en stor fornøjelse at se de originale billeder. Man kan blive helt overvældet når man ser berømte værker af Cézanne, Manet, Renoir, Degas og Monet og får øje på de mange stilarter og kunstnernes gengivelse af lys. Museet huser også værker fra berømte amerikanske kunstnere, for eksempel Mary Cassatt („Børn leger på stranden“), James Abbot McNeill Whistler („Den hvide pige“) og Winslow Homer („Det blæser op“).

Der er endnu et afsnit af museet som du sikkert vil finde interessant, East Building, hvor der er en samling af moderne, nutidig kunst. I gårdhaven står blandt andet nogle store skulpturer af Alexander Calder, Henry Moore og andre. Desuden kan man se en gobelin af den catalonske kunstner Joan Miró.

Det er let at se hvordan man kan bruge flere timer på dette kunstmuseum, ja, man kan bruge al sin energi her. Og Washington har selvfølgelig andre kunstmuseer som man kan besøge, et af dem er Corcoran Gallery of Art som huser en fin samling værker af berømte europæiske og amerikanske kunstnere, blandt andet impressionistiske malerier af Monet og Renoir. Desuden har museet også den største samling af Jean-Baptiste Camille Corots værker uden for Frankrig. Hvor mange museer man får besøgt, afhænger helt af hvor meget tid og energi man har.

Men under alle omstændigheder vil ens værdsættelse af kultur øges efter et besøg i Washington D.C. Det gør at man muligvis bedre kan forstå den franske digter Destouches’ udtalelse: „Kritikken er let og kunsten vanskelig.“ Det du her har læst om Washington, kan måske give dig lyst til at se nogle museer i nærheden af hvor du selv bor. Hvorfor ikke besøge nogle af dem og se hvordan religionen og Bibelen har haft indflydelse på de forskellige kunstværker?

[Fodnote]

^ par. 2 Byen hedder Washington „D.C.“ (District of Columbia) fordi den ikke hører under nogen stat. Den ligger i et forbundsdistrikt på 177 kvadratkilometer. Ved at tilføje „D.C.“ forveksles byen ikke så let med staten Washington, som ligger ved USA’s vestkyst, cirka 3000 kilometer fra Washington D.C.

[Illustration på side 14]

Smithsonian Castle

[Kildeangivelse]

Smithsonian photo af Eric Long

[Illustrationer på side 14, 15]

På National Air and Space Museum kan man se det originale fly „Wright Flyer“ fra 1903 (til højre) og Lindberghs „Spirit of Saint Louis“ (nedenfor)

[Illustrationer på side 15]

Mange besøger Bureau of Engraving and Printing

[Illustration på side 16]

Tower of Life går tre etager op

[Illustration på side 16]

En fangedragt fra et af Jehovas Vidner der har været i koncentrationslejr

[Illustration på side 17]

U.S. Holocaust Memorial Museum

[Illustration på side 17]

Helene Gotthold

[Kildeangivelse]

USHMM, med tilladelse af Martin Tillmans

[Illustration på side 18]

Bygningen for National Museum of the American Indian har en særpræget buet form

[Kildeangivelse]

Foto af Robert C. Lautman

[Illustration på side 18]

En mundblæst glasvase lavet af en nutidig indiansk kunstner

[Kildeangivelse]

Foto af Ernest Amoroso, © Smithsonian Institution/National Museum of the American Indian

[Illustration på side 18]

Winslow Homers billede, „Det blæser op“, kan ses på National Gallery of Art

[Kildeangivelse]

Winslow Homer, Breezing Up (A Fair Wind), gave fra W. L. and May T. Mellon Foundation, Image © Board of Trustees, National Gallery of Art, Washington

[Kildeangivelser på side 15]

Øverst i baggrunden: Smithsonian photo af Dane Penland; fly: © Mark Polott/Index Stock Imagery; rundvisning: Foto af Carolyn Russo/NASM; tre nederste fotos: Med tilladelse af Department of the Treasury, Bureau of Engraving and Printing