Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor er der behov for alternativ energi?

Hvorfor er der behov for alternativ energi?

 Hvorfor er der behov for alternativ energi?

„Hvis vi synes at olie er et problem nu, så bare vent til om 20 år. På det tidspunkt vil det være et mareridt.“ — Jeremy Rifkin, Foundation of Economic Trends, Washington, D.C., august 2003.

DET forventes at det globale energiforbrug om cirka 20 år — på det tidspunkt er Micah gammel nok til at køre bil — „vil være steget med 58 procent,“ siges der i rapporten International Energy Outlook 2003 (IEO2003), som er udgivet af energiministeriet i USA. Ifølge tidsskriftet New Scientist vil det være „historiens største stigning i energiefterspørgsel“. Kan traditionelle energikilder dække denne efterspørgsel på sikker vis? Tænk over følgende alvorlige kendsgerninger.

KUL:

▪ Kul er dét fossile brændsel der er mest af. Man regner med at kulreserverne rækker til 1000 år. På verdensplan producerer kulfyrede kraftværker næsten 40 procent af al elektricitet. Australien er jordens største eksportør af kul og leverer næsten en tredjedel af det kul der handles med over hele jorden.

I en nylig pressemeddelelse fra Worldwatch Institute stod der imidlertid: „Kul er det mest kulstofholdige fossile brændsel og frigiver 29 procent mere kulstof pr. energienhed end olie og 80 procent mere end naturgas. Kul er skyld i 43 procent af det globale årlige kulstofudslip — omtrent 2,7 milliarder tons.“ Forbrændingen af kul indvirker på miljøet, men hvordan indvirker det på menneskers helbred? I en nylig FN-rapport, Global Environment Outlook, siges der: „Hvert år forårsager røg og små partikler fra forbrændingen af kul over 50.000 for tidlige dødsfald og 400.000 nye tilfælde af kronisk bronkitis i 11 af Kinas storbyer.“

 OLIE:

▪ På verdensplan forbruges der nu 75 millioner tønder olie om dagen. Der er allerede brugt cirka 900 milliarder tønder olie af de omkring 2 billioner tønder man anslår har udgjort verdens samlede oliereserver. Med den nuværende produktionshastighed forudser man at der er olie nok til endnu 40 år.

I 1998 påstod geologerne Colin J. Campbell og Jean H. Laherrère dog: „I løbet af det næste årti vil forsyningen af konventionel olie ikke være i stand til at holde trit med efterspørgselen.“ Disse eksperter inden for olieindustrien advarede: „Mange har den fejlagtige opfattelse at man vil kunne pumpe den sidste tønde olie op af jorden lige så hurtigt som man pumper olie op i dag. Men faktum er at den hastighed hvormed enhver oliekilde — eller et hvilket som helst land — kan producere olie, altid stiger til et maksimum, og derefter, når cirka halvdelen af olien er blevet udvundet, gradvis begynder at falde mod nul. Økonomisk set er det ikke det tidspunkt hvor der ikke er mere olie tilbage, der har betydning, men det tidspunkt hvor produktionen begynder at aftage.“

Hvornår forventer man at produktionen af olie vil begynde at aftage? Oliegeologen Joseph Riva siger at man „med den planlagte stigning i olieproduktionen . . . kun vil kunne levere under halvdelen af den mængde olie som IEA [Det Internationale Energiagentur] forventer vil være nødvendigt for at dække den globale olieefterspørgsel i 2010.“ Tidsskriftet New Scientist advarer: „Hvis produktionshastigheden falder mens efterspørgselen fortsat stiger, vil oliepriserne formentlig skyde i vejret eller svinge voldsomt, hvilket vil øge risikoen for problemer med transport af fødevarer og andre forsyninger, økonomisk kaos og endda krig, eftersom lande vil kæmpe om den smule olie der er tilgængelig.“

Nogle analytikere ser de svindende olieforsyninger som et problem, mens andre mener at det ikke kan gå hurtigt nok med at blive uafhængige af olie. Jeremiah Creedon skriver i tidsskriftet Utne Reader: „Det eneste der kan være værre end at løbe tør for olie, er ikke at løbe tør for olie. De kuldioxidmængder der dannes ved forbrænding af olie, fortsætter med at opvarme jorden, og alligevel diskuterer man almindeligvis økonomi og miljø som var de separate spørgsmål.“ For at understrege konsekvenserne af blot ét lands afhængighed af olie rapporterer Australian Broadcasting Commission: „De 26 millioner køretøjer i Storbritannien producerer en tredjedel af dets kuldioxidudslip (som fører til global opvarmning) og er skyld i en tredjedel af dets luftforurening (som hvert år dræber 10.000 mennesker).“

 NATURGAS:

I løbet af de næste cirka 20 år „forventes naturgas at være den hurtigst voksende hovedenergikilde i hele verden,“ siges der i rapporten IEO2003. Naturgas er det fossile brændsel som forurener mindst, og man mener at jorden indeholder enorme reserver af den.

Men „ingen ved nøjagtigt hvor meget naturgas der findes, indtil man har udvundet det,“ siger Natural Gas Supply Association, der har hovedsæde i Washington, D.C. „Hvert skøn bygger på forskellige antagelser . . . Det er derfor vanskeligt at få et definitivt svar på spørgsmålet om hvor meget naturgas der findes.“

Hovedbestanddelen af naturgas er metan, som er „en meget kraftig drivhusgas. Faktisk er metan 21 gange mere effektiv til at holde på varmen end kuldioxid,“ siger førnævnte organisation. Alligevel nævner organisationen at en større undersøgelse foretaget af den amerikanske miljøstyrelse samt instituttet for forskning i gas „konkluderede at reduktionen af skadelige udslip som følge af den øgede anvendelse af naturgas langt opvejer de skadelige virkninger af det øgede metanudslip“.

KERNEKRAFT:

„Cirka 430 kernereaktorer producerer omkring 16 procent af hele verdens elektricitet,“ siger tidsskriftet Australian Geographic. Desuden oplyser rapporten IEO2003: „I februar 2003 var 35 reaktorer under opførelse på verdensplan, og 17 af disse var i udviklingslandene i Asien.“

Vores afhængighed af kernekraft fortsætter — trods risikoen for at der kan ske katastrofer, som den der fandt sted i Tjernobyl i 1986 i det tidligere Sovjetunionen. New Scientist rapporterer at „Amerikas reaktorer plages af revner og korrosion“ og at reaktoren Davis-Besse i Ohio „var tæt på en katastrofal nedsmeltning“ i marts 2002 som følge af problemer med korrosion.

I betragtning af de eksisterende energikilders begrænsede mængde og de farer der er forbundet med dem, kan man spørge: Er vi mennesker dømt til at ødelægge jorden i forsøget på at dække vores tilsyneladende umættelige behov for energi? Det er tydeligt at vi har brug for rene og pålidelige alternativer. Findes der sådanne alternativer, og har vi råd til dem?