Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan tegner fremtiden sig for lægegerningen?

Hvordan tegner fremtiden sig for lægegerningen?

 Hvordan tegner fremtiden sig for lægegerningen?

NÅR man taler om hvordan fremtiden tegner sig for lægerne, kommer man måske til at tænke på om teknologiske fremskridt vil befri lægerne for rutineopgaver så de kan bruge mere tid på den enkelte patient. Lægernes fremtid er selvfølgelig nært forbundet med det mere omfattende spørgsmål om menneskehedens fremtid. To bøger i Bibelen som kaster lys over fremtiden, indeholder beretninger om Jesus og hans apostle. Begge bøger er skrevet af en læge.

Hvorfor er det af særlig interesse at disse beretninger er skrevet af en læge? Hvad har de med lægers og patienters fremtid at gøre? Hvorfor ser nogle læger frem til en tid hvor deres profession vil være helt overflødig?

Mange læger er omhyggelige iagttagere. Lukas, som blev kaldt „den elskede læge“, var den der skrev de to førnævnte bøger i Bibelen, hvori han gav detaljerede beskrivelser af nogle af de syge mennesker som Jesus og apostlene helbredte. (Kolossenserne 4:14) Lukas hjælper os til at overveje spørgsmålene: Har disse ting virkelig fundet sted? Hvad indebærer det i så fald for læger og patienter i dag?

En læge undersøger kendsgerninger

Lukas havde mulighed for at få bekræftet at der virkelig var tale om mirakuløse helbredelser, ved at interviewe øjenvidner. Han rejste desuden meget sammen med apostelen Paulus. Paulus helbredte åbenbart mange mennesker mens Lukas var til stede. Lad os se på hvad lægen berettede om to af disse mirakuløse helbredelser. Læg mærke til hvor detaljerede beretningerne er.

Lukas angiver både tid og sted for følgende begivenhed: Det var midnat på den første dag i ugen, og en gruppe kristne befandt sig i en sal  på tredje etage i Troas i den romerske provins Asien. (Apostelgerninger 20:4-8) Vi læser detaljerne: „En ung mand ved navn Eutykus . . . faldt i dyb søvn mens Paulus blev ved at tale, og idet han i søvne sank sammen styrtede han ned fra tredje etage og blev samlet død op.“ Med kraft fra Gud helbredte Paulus den unge mand og vakte ham til live igen. Efter et måltid mad „førte [de] drengen levende derfra og var umådelig trøstede“. — Apostelgerninger 20:9-12.

Lukas beretter at han også var sammen med Paulus på Malta. Mens de gæstfrit blev beværtet af Publius, „øens førende mand“, udførte Paulus endnu et mirakel. Det drejede sig om en mand hvis tilstand meget vel kunne have kostet ham livet eftersom man endnu ikke havde antibiotika. Lukas skriver: „Publius’ fader lå og var plaget af feber og dysenteri, og Paulus gik ind til ham og bad, lagde hænderne på ham og helbredte ham. Efter at dette var sket begyndte de øvrige på øen som havde sygdomme, også at komme til ham og blive kureret.“ — Apostelgerninger 28:7-9.

Hvad overbeviste lægen?

Lukas nedskrev disse beretninger i bogen Apostelgerninger mens hans læsere stadig kunne få  kendsgerningerne bekræftet ved at tale med de implicerede. Lukas skrev angående det han nedfældede i den bog der bærer hans navn: ’Jeg har omhyggeligt gået alle ting igennem forfra således at du kan blive helt klar over hvor sikre de ting er.’ (Lukas 1:3, 4) Det som denne læge så og undersøgte, overbeviste ham om at Jesu lære var sand. De mirakuløse helbredelser var en del af denne lære, og de giver grundlag for at tro på Bibelens profeti om at Gud en dag vil afskaffe sygdom. (Esajas 35:5, 6) Eftersom Lukas i sin egenskab af læge ofte havde med lidelser at gøre, må han have fundet det særlig opmuntrende at tænke på den tid hvor der ikke længere vil være brug for hans profession. Virker et sådant fremtidsperspektiv tiltalende på dig?

Interessant nok er det dét fremtiden rummer for dem der elsker Gud, uanset hvor de bor på jorden. Bibelen lover at under Guds rige vil ’ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ (Esajas 33:24) Mange læger i dag er kommet til den slutning at der er et logisk grundlag for at tro på Bibelens løfter.

’Det virkede meget tiltalende på mig’

„Som så mange andre valgte jeg lægegerningen fordi jeg ønskede at hjælpe syge,“ siger dr. Jon Schiller, der er læge i USA. „Håbet om en verden uden sygdom virkede meget tiltalende på mig. Jeg begyndte at overvære Jehovas Vidners møder efter at jeg på college havde taget et kursus i den vestlige civilisations historie. Kurset viste at religion er årsag til en masse problemer, og jeg fik det indtryk at de forskellige trossamfund brugte Bibelen på en  hyklerisk måde. Det fik mig til at tænke: ’Hvad står der egentlig i Bibelen?’

I Jehovas Vidners rigssal følte jeg mig lige fra begyndelsen tiltalt af de venlige mennesker, som var en behagelig kontrast til mange i min omgangskreds. Et Jehovas vidne kom hen til mig og tilbød at besøge mig for at tale om Bibelen. Det der gjorde indtryk på mig, var at uanset hvad jeg spurgte om, kunne han vise mig svaret ud fra Bibelen.

Jo ældre jeg bliver, jo lykkeligere er jeg for at være et af Jehovas Vidner. Når man som ung læge begynder at praktisere, håber man at man vil kunne udrette noget værdifuldt. Men jeg møder ofte desillusionerede mennesker som føler at de egentlig ikke har udrettet særlig meget. Jeg synes at en af de bedste ting ved at være et Jehovas vidne er at man har et håb for fremtiden og en mening med livet. Uanset om vi er læger, mekanikere eller viceværter, ved vi at det vi gør i vores tjeneste for Gud, er værdifuldt; vi gør noget for Jehova. Og det giver os stor tilfredshed.“

„De bibelske principper forbedrede vores familieliv“

Krister Renvall er læge i Finland, og han nyder altid at tale med børn. „En dag snakkede jeg med en 12-årig pige som var alvorligt syg af kræft,“ fortæller han. „Hun gav mig bogen Virkelig fred og sikkerhed — hvordan? * Hendes tro under de sidste stadier af hendes sygdom gjorde et dybt indtryk på mig, men jeg havde ikke tid til at læse bogen. Faktisk havde jeg på det tidspunkt så travlt med mit arbejde på en klinik i Helsinki at det gik ud over min familie.

Nogen tid senere tog min kone bogen ned fra reolen og læste i den. Hun var straks overbevist om at det hun læste, var sandheden. Et af Jehovas Vidner besøgte hende og begyndte at studere Bibelen med hende. I starten var min kone lidt bange for at fortælle mig om det. Men da hun fortalte mig om det, sagde jeg: ’Hvad som helst der kan hjælpe vores familie, er godt.’ Jeg begyndte at tage del i studiet. Ved at anvende de bibelske principper blev vores familieliv forbedret, og det gav os et nyt syn på livet. Det glædede mig meget at lære om håbet om en verden uden sygdom; det forekom mig naturligt at Gud havde en sådan hensigt med menneskene. Inden længe blev min kone og jeg, og med tiden alle vores børn, døbt. Den lille pige som forkyndte for mig først, døde, men hendes tro lever i realiteten videre.“

Tilværelsen for lægerne er blevet mere og mere stresset i vores foranderlige verden, og det gør deres store indsats for at hjælpe de syge meget prisværdig. Men de største forandringer der nogen sinde vil berøre menneskeheden, vil snart indtræffe. Mange læger ser med tillid frem til den tid Guds ord lover vil komme — en verden fri for sygdom! (Åbenbaringen 21:1-4) Det er et emne som er værd at undersøge nærmere.

[Fodnote]

^ par. 17 Udgivet af Jehovas Vidner.

[Ramme/illustrationer på side 10, 11]

’JEG BLEV KLAR OVER AT DER ER EN MENING MED LIVET’

„Mens jeg arbejdede med handicappede skolebørn, lagde jeg mærke til at forældre som var Jehovas Vidner, var anderledes. De syntes at være bedre i stand til at klare dét at have et handicappet barn end andre forældre i samme situation. Jeg lagde også mærke til at de var mere oplyste end jeg havde forventet i betragtning af den beskæftigelse de havde. Jeg beundrede deres tro. Min tro var næsten blevet ødelagt af dem der havde undervist mig i evolutionsteorien. Ikke desto mindre havde min uddannelse inden for medicin bevirket at jeg var fascineret af livets undere.

Omkring samme tid var det gået op for mig at jeg ikke vidste hvordan jeg skulle opdrage mine børn. Hvilke forbud skulle jeg opstille? Hvad skulle jeg opmuntre dem til? Hvad kunne jeg gøre for at give dem en mening med livet? Mit eget liv var blevet meningsløst. Jeg bad endda til Gud om hjælp.

Da var det at nogle Jehovas Vidner gav mig et blad om hvordan man kunne opdrage sine børn i kærlighed. Jeg syntes at de bibelske principper var til stor hjælp, så jeg tog imod deres tilbud om et bibelstudium. Efterhånden som jeg lærte hvorfor Jehova havde skabt livet, og hvorfor Jesus døde, blev jeg klar over at der er en mening med livet. (Johannes 3:16; Romerne 5:12, 18, 19) Evolutionslæren havde fordrejet min tankegang. Hvor var jeg lettet over at få at vide at sygdom og død ikke var en del af Guds oprindelige hensigt! I dag finder jeg stadig stor tilfredshed ved at fortælle oprigtige mennesker om hvordan Gud snart vil helbrede alle sygdomme.“

[Illustrationer]

Helena Bouwhuis har arbejdet inden for børnesundhedspleje i Holland

[Illustrationer på side 9]

Lægen og bibelskribenten Lukas var Paulus’ rejsefælle da apostelen helbredte Publius’ far og oprejste Eutykus

[Illustrationer på side 10]

Dr. Jon Schiller, USA

[Illustrationer på side 10]

Dr. Krister Renvall, Finland